Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Praktikanter med russiske og engelske kundskaber søges til Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet til efteråret 2024


Praktikanter med russiske og engelske kundskaber søges til Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet til efteråret 2024

Vil du styrke dine faglige kompetencer og dit CV gennem et semester på en spændende arbejdsplads, hvor du har mulighed for at blive klogere på forskning og uddannelse i militære operationer? Er du samtidig dygtig til russisk og engelsk, så kan du nu søge en praktikplads på Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer med start den 2. september 2024.
Om os
Forsvarsakademiet (FAK) uddanner danske og udenlandske officerer og sergenter, og forsker i sikkerhedspolitik, strategi, kulturforståelse, militære operationer, ledelse, militærhistorie og militær teknologi.

Center for Værnsfælles Operationer (CVO) er en del af Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet, og vi består af både militære og civile medarbejdere. Vi gennemfører blandt andet moduler og uddannelser i militære operationer, nationale operationer og efterretning.
Om stillingen
I Center for Værnsfælles Operationer (CVO) søger vi en selvkørende praktikant, der er i stand til at planlægge sin arbejdsdag. Da vi har flere engelsktalende medarbejdere, er arbejdssproget engelsk. Du vil få tilknyttet en praktikvejleder og kommer til at støtte to militæranalytikere og en forsker, der blandt andet beskæftiger sig med militære operationer, informationskrig og efterretning.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

- Støtte til planlægning og gennemførelse af aktiviteter.
- Researcharbejde til understøttelse af forsknings- og udviklingsprojekter.
- Et selvstændigt projekt inden for fagområdet, som aftales i fællesskab med dig og praktikvejleder.

Derudover vil du efter interesse og relevans få mulighed for at deltage i CVO’s mange aktiviteter. Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsmiljø på Svanemøllen Kaserne, hvor du selv er med til at tilrettelægge din arbejdsdag.

Der er mulighed for hjemmearbejde en til to dage om ugen. Hvis du følger fag under din praktik, er der også mulighed for et reduceret timetal.
Om dig
Vi søger dig, som er initiativrig, imødekommende og motiveret, og som har interesse i at indgå i forskellige analyse- og forskningsprojekter. Du læser formentlig en uddannelse med et samfundsfagligt fokus, men din uddannelse er ikke afgørende. Det er derimod en generel interesse i og viden om sikkerhedspolitiske forhold, gerne med interesse for Ukraine og Rusland.

Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du behersker russisk på et fornuftigt niveau samt har gode engelskkundskaber. Det er ligeledes en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret, men det er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Hvis du vil vide mere om praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte militæranalytiker Jeanette Serritzlev på JESE@fak.DK eller HR-konsulent Eva Dobronyi Jørgensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på FPS-EDJ@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 5. juli 2024, og der vil løbende blive afholdt samtaler.
Praktikforløbet forventes at starte den 2. september 2024 og løber til og med den 31. december 2024. Vi er åbne for at tilpasse perioden, så den passer med dine øvrige aktiviteter. Du skal heller ikke holde dig tilbage for at søge, hvis du ønsker en kortere praktikperiode.

Praktikforløbet ved Forsvarsakademiet er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er åbne for individuelle aftaler. Praktikken er ulønnet. Praktikaftalen udfærdiges med det pågældende institut.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit praktikforløb.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket.

FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

U100 Studerende

Ansøgningsfrist

05.07.2024

Indrykningsdato

21.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent