Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Ejendomsservicetekniker/specialarbejder søges til Flyvestation Skalstrup


Ejendomsservicetekniker/specialarbejder søges til Flyvestation Skalstrup

Har du interesse i at gøre en forskel for medarbejdere og gæster på Flyvestation Skalstrup?

Er du serviceminded, motiveret og god til praktisk arbejde, så er du måske vores nye ejendomsservicetekniker.
Om os
Partnerelement Landsdelsregion Øst er hjemmehørende på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, og servicerer Hjemmeværnet på Sjælland, Lolland & Falster.

Partnerelementet er et af 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på Forsvarets tjenestesteder. Partnerelementernes fornemste opgave er at sikre Ejendomsstyrelsens lokale tilstedeværelse. Vores team består af en kasernemester, en driftsleder, 3 administrative medarbejdere og 5 ejendomsserviceteknikere/specialarbejdere. Vi arbejder alle tæt sammen.

Vi er med til at sikre en professionel og god service til vores brugere. Vores opgaver spænder meget bredt. Planlægning og koordination af opgaverne sker i samarbejde med teamet.
Om stillingen
Som vores nye kollega får du et spændende job i store omgivelser, hvor du er med til at kvalitetssikre driften til vores kunder, og dermed er en del af den gruppe, der passer på Danmark.

Dine kerneopgaver er:
• Drift af skydebaner
• Lovpligtigt eftersyn
• At eskortere ikke sikkerhedsgodkendte leverandører på området
• Affaldshåndtering
• Mindre flytteopgaver
• Traditionelle handyman-opgaver og planlagt vedligehold

Vi tilbyder:
• Gode pensions- og arbejdsforhold - samt gode kollegaer
• En grundig oplæring
• En arbejdstid fra 07:00 til 15:00 på hverdage. Kun sjældent uden for dette tidsrum
• En arbejdsuge på 37 timer inkl. betalt frokostpause
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet ejendomsservicetekniker eller har håndværkermæssig flair/bagrund. Vi skal nok sikre dig en grundig oplæring.

Du vil blive værdsat for din tekniske snilde, konstruktive dialog og evne til at skabe gode relationer til kunderne på Flyvestation Skalstrup.

Du har et godt humør og sætter trivsel i højsædet - også når vi har travlt. Du er serviceminded, motiveret, og synlig i dit team og over for kunderne. Desuden er du god til at overskue dine arbejdsopgaver, og deler gerne ud af din viden.

Du varetager den daglige opgaveløsning effektivt og professionelt.

Du taler, læser og forstår dansk. Yderligere er du rimelig fortrolig med anvendelsen af IT i dagligdagen. Du har kørekort til min. kategori B.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriets og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Har du en uddannelse som ejendomsservicetekniker, vil basislønnen være 27.631,10 kr. pr. måned. Er du ufaglært vil basislønnen være 25.042,33 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Valentin på telefon 2046 2623.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Katharina Hammer på telefon 7281 9151 frem til den 19. juli 2024, herefter kan du kontakte HR-konsulent Anette Sveidahl 7281 9125.

Ansøgningsfristen er 28. juli 2024.

Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet.

Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.

Du kan læse mere på www.ejendomsstyrelsen.dk.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skalstrup, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

28.07.2024

Indrykningsdato

21.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent