Fortsæt til indhold
Job i Beredskabsstyrelsen

Kontorassistent til Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter i Birkerød


Kontorassistent til Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter i Birkerød

Er du interesseret i administration og er du serviceminded? Så har Beredskabsstyrelsen brug for dig til vores administrative team.
Om os
Administrationsteamet er placeret i kontoret Kapaciteter, Sikkerhed og Drift (KSD), der blandt andet varetager Beredskabsstyrelsens arbejde med administration i SAP, it, informationssikkerhed, etablissementer samt materiale- og logistikområdet.

Det er administrationsteamets væsentlige opgave at levere administrativ støtte til Hovedkvarterets kontorer, samt til direktionen. Arbejdet udføres i samarbejde med funktionelle styrelser, primært Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.
Om stillingen
Som vores nye administrative medarbejder vil du blive en del af et team på 8 medarbejdere. Dine primære arbejdsopgaver vil være arbejdstids- og personaleadministration, hvor du vil få egne ansvarsområder med kontaktflade til flere personalegrupper. Opgaverne er en god kombination af rutine opgaver med faste deadlines og ad hoc.

I teamet har vi en uformel omgangstone og baserer vores relationer på et godt og humørfyldt arbejdsmiljø, gensidig respekt samt faglig stolthed omkring det administrative arbejde.

Du vil blive en del af et mangfoldigt og engageret arbejdsmiljø med plads til den enkelte og rum for det tværgående samarbejde, hvor der vil være mulighed for uddannelse af faglige – og personlige færdigheder.

Forsvarsministeriets koncern, herunder Beredskabsstyrelsen, har sit eget uddannelsessystem, derfor må du forvente at skulle gennemføre kurser og efteruddannelse rundt om i landet.
Om dig
Vi forestiller os du har en administrativ uddannelse eller baggrund og forventer at du:

• Har kendskab til Excel
• Er nysgerrig, og har interesse i at lære selv at opsøge viden
• har gode sociale færdigheder og har gode samarbejdsevner
• er god til at formidle regelsæt og processer
• trives med rutineopgaver, og forstår at prioritere efter deadlines

Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med SAP-løsninger og ESDH-systemer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er velkommen til at kontakte teamleder Eva Sejr Herbstman på mailBRS-ehe@fiin.dk eller telefon 29 39 17 84 vis du har spørgsmål angående stillingen.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR konsulent Mette Sanggaard Kristensen på mail FPS-MEK@mil.dk eller telefon 32 66 58 79.

Ansøgningsfrist er søndag d. 7. juli 2024.
Der vil gennemføres løbene samtaler og stillingen ønskes besat 1. august 2024 eller snarest muligt herefter.

Ansøgning sendes elektronisk via linket i annoncen.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.

Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har omkring 550 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.brs.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Birkerød, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

07.07.2024

Indrykningsdato

20.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent