Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Administrativ medarbejder med masterdata og IT erfaring til Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Ballerup


Administrativ medarbejder med masterdata og IT erfaring til Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Ballerup

Vil du være med til at skabe datagrundlaget i Forsvarsministeriets koncern på materielområdet og arbejde med Masterdata ud fra et struktureret, kvalitetsbevidst og helhedsorienteret perspektiv? Så er det dig vi leder efter til vores stamdatasektion.
Om os
Master Data Governance afdelingen er placereret i Center for Styring, som varetager de styringsmæssige og rammesættende opgaver i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen Supply Chain Division.
Master Data Governance afdelingen opretter, vedligeholder og udfaser stamdata, udgiver teknisk dokumentation og gennemfører controlling af datakvalitet inden for hele Forsvarsministeriets ansvarsområde

Vi er 35 medarbejdere fordelt på tre sektioner: Teknisk Dokumentation-, National Kodificering samt controlling og Stamdatasektionen.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi trives i hinandens selskab. Vi er et team af engagerede og erfarne fagfolk, der værdsætter samarbejde, åbenhed og respekt. Vi tror på, at det er gennem et positivt og støttende arbejdsmiljø, at vi kan opnå de bedste resultater og skabe en meningsfuld og tilfredsstillende arbejdsdag. Vi forstår vigtigheden af fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv. Derfor tilbyder vi gode muligheder for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse.
Om stillingen
Du bliver en del af stamdatasektionen, hvor vi er et team på 16 medarbejder. Vores primære opgave er at arbejde med masterdata for alle materielsystemer i Forsvaret. Vores opgaver består b.la. også i at validere, registrere, oprette og sikre sammenhængene mellem materiel og masterdata.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger, centre og divisioner i Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse, som vi løbende rådgiver.

Din opgave bliver at:
• Validere datainput fra leverandør og kapacitetsansvarlige
• Registrere data i NATO’s systemer
• Oprette masterdata på nye materielsystemer og –genstande
• Vedligeholde masterdata i forhold til nye krav og ændringer
• Sanere (rydde op) i data der ikke længere er relevante for koncernen
• Kontrollere kvalitet og rigtighed i masterdata i vores ERP system SAP

Vi garanterer dig gode muligheder for faglig udvikling i en spændende hverdag med gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.

Om dig
Vi er ser gerne, at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration eller lignende.

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med Masterdata i SAP eller et andet tilsvarende ERP-system, men ikke et krav.

Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med at arbejde med Masterdata i SAP eller et andet tilsvarende ERP-system.
• Får energi ved at sparre med kollegaer og kommunikere med kunder
• Sætter en ære i at finde løsninger og levere gode resultater
• Kan arbejde selvstændigt, fungere i et lille team og bidrage med gode input i en stor organisation
• Behersker dansk og engelsk såvel mundtligt som skriftligt
• Har en sund IT forståelse og tilgang


Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK), og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomst).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Flemming Linnemann på telefon 24 23 45 48.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold er du velkommen til at kontakte HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 2. juli 2024. Vi holder ansættelsessamtaler umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse den 1. august 2024 eller hurtigst derefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIET, MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSEN
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

02.07.2024

Indrykningsdato

18.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent