Fortsæt til indhold
Job i Forsvarsministeriet

Synes du økonomistyring er spændende, og vil du arbejde med at koble tal og organisation?


Synes du økonomistyring er spændende, og vil du arbejde med at koble tal og organisation?

Har du viljen til at arbejde i en hverdag fyldt med tal og fokus på økonomistyring i Forsvaret, som er under hastig udvikling og har stor politisk bevågenhed? Så er det nu, at du skal søge vores ledige stilling i ét af de centrale elementer i Forsvarskommandoens Økonomidivision.

Du er matematisk anlagt og ønsker samtidig at komme ind bag tallene og koble dem til den operative verden, som soldaterne lever i. Med din uddannelsesmæssige baggrund og færdigheder kan du omsætte tal, data og informationer til konkret viden og beslutningsoplæg.
Om os
Den ledige stilling er placeret i det nyetablerede ”Niveau I-element” i Forsvarskommandoens Økonomidivision.

Elementet arbejder for chefen for Økonomidivisionen, som er økonomisk rådgiver for Forsvarschefen og Chefen for Forsvarsstaben. Vores arbejde lægger således til grund for mange beslutninger, som du vil se blive effektueret af den øverste ledelse i Forsvaret. Du får derfor et særligt indblik i beslutningsprocesser og styring af Forsvarskommandoen. Vi beskæftiger os med aktuelle og spændende opgaver, som har stor politisk bevågenhed og interesse, herunder implementering og styring af det nye forsvarsforlig. Elementet har et tæt samarbejde både internt og eksternt, hvor vi både har daglig dialog med den militær faglige søjle i Forsvarskommandoen, øvrige styrelser og Forsvarsministeriets departement.

”Vi er et engageret team med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Nogle af os er, eller har tidligere været, soldat i både ind- og udland. Vi er sammen om at have en hverdag i balance på et fundament af trivsel. Dette gør vi samtidig med, at vi holder en høj faglighed og kvalitet i vores arbejde”, fortæller din kommende kollega.

Trivsel og sammenhold er nøgleord i elementets hverdag. Herudover er der fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage ud fra en forståelse om, at livet også handler om andet end at arbejde.
Om stillingen
Du bliver en vigtig del af elementets samlede opgaveportefølje, der både rummer løbende ad hoc og faste, tilbagevendende opgaver. Elementets opgaveportefølje spænder bredt: lige fra den løbende opfølgning og budgetlægning i driften på både det nationale og internationale område, besvarelse af aktindsigter og pressehenvendelser til at give input vedrørende strategiske beslutninger omkring økonomistyringen i forligskontekst eller anvendt budgetpraksis og driftsstyring.

Du får du ansvaret for egen opgaveløsning, hvor du står for processen fra datagenerering, analyse og til fremstilling af fagligt funderede og velargumenterede løsninger.

En af medarbejderne i Niveau I-elementet, Sara, fortæller følgende om sin oplevelse af teamet: ”For mig betyder det meget med sparring og feedback, og jeg oplever på kontoret en kultur, hvor det er prioriteret, at man får en tilbagemelding på sine opgaver. Det betyder, at jeg udvikler mig fagligt”.

Stillingens indhold vil blive tilpasset din profil og uddannelsesmæssige baggrund, men kan fx omfatte:

• Bistå arbejdet med den løbende økonomiske styring gennem budgetlægning og opfølgning på både det nationale og internationale område. Du vil også skulle forestå rådgivning af de budgetansvarlige chefer omkring den økonomiske udvikling på fx løn.
• Bistå med koblingen af økonomistyring og den systemunderstøttede indkøbsproces.
• Udarbejdelse og kvalitetssikring af den løbende koncernfælles ledelsesinformation.
• Økonomistyring og rapportering i forbindelse med det nye forsvarsforlig
• Løbende rådgivning af Forsvarsstabens militærfaglige sagsbehandlere i spørgsmål omkring økonomi og styring.
• Besvarelse af pressehenvendelser og aktindsigter.
• Støtte med udarbejdelse af datadrevne beslutningsoplæg og analyser på både ad hoc og projektbasis.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, som f. eks. cand.merc., cand. oecon., HD/HA eller lignende. Har du kendskab til en politisk ledet organisation og Forsvaret, er det en fordel, men ikke et krav.

Du er matematisk anlagt med en sund forståelse for tal, hvor du samtidig evner at koble dette til den kontekst, som vi arbejder i. Derfor skal du kunne arbejde i krydsfeltet mellem datagenerering, dataanalyse og oversættelse ind i en kompleks organisation. At skabe resultater i denne position forudsætter en sund fornuft og perspektiv til at indse den samlede kontekst. Det er vigtigt, at du går løsningsorienteret til dine opgaver med stor ansvarsfølelse og initiativ.

Vi arbejder i dagligdag ofte i den regnskabsmæssige begrebsramme, hvorfor du ikke bliver skræmt over termer som resultatopgørelse og balancen, herunder periodisering af skyldige poster og tilgodehavender mv.

Har du motivationen og viljen til at lære, og ønsker du at gå i dybden med vores komplekse organisation, så står vi klar med et hold af dygtige og engagerede kollegaer, der vil byde dig velkommen til en spændende og udviklende hverdag.
Ansættelsesvilkår
Hvis du er civilt udannet, vil du blive ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende overenskomst. Derudover vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen tilknyttet en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Hvis du er officer fra Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.

Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Forsvaret er en fleksibel organisation, som har work-life-balance i højsædet. Derfor er der også mulighed for fleksible arbejdstider og eventuelle hjemmearbejdsdage, hvis det kan passes ind i forhold til opgaveløsningen.

Dit daglige tjenestested er Flyvestation Karup.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af elementet Mikkel Skov-Jensen på tlf. + 45 25 27 44 25.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Toke Rasmussen på tlf. +45 32 66 59 91.
Ansøgningsfristen er 30. juni 2024.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Stillingen besættes hurtigst muligt og efter nærmere aftale.

I Forsvarsministeriets organisation er overbevisningen, at diversitet gavner vores evne til at løse opgaver. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

30.06.2024

Indrykningsdato

17.06.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent