Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Materielkoordinator til Søværnskommandoens Forsyningsgruppe i Karup


Materielkoordinator til Søværnskommandoens Forsyningsgruppe i Karup

Har du et godt overblik og kunne du tænkte dig at være med til at understøtte Søværnets enheder med det materiel og de materielprocesser, der er nødvendigt i forhold til styrkeproduktion, beredskab og indsættelser? Så er du måske vores nye kollega.
Om os
Forsyningsgruppen er en del af Søværnskommandoens materiel-, logistik- og etablissement sektion (MLE), der arbejder med materiel og logistik til underlagte myndigheder. Vores sektion består af 13 professionelle og engagerede kollegaer hvor implementering, kontrol, logistik, drift og udvikling af materiel er i fokus. Kort og godt skal vi understøtte Søværnets styrkeproduktion, beredskab og indsættelser.

Vores opgaveportefølje er bred, og har berøringsflader til store dele af Forsvarsministeriets område. Stillingen giver derfor mulighed for et stort netværk og berøringsflade i en videre karriere i Forsvaret og en bred forståelse for stabsarbejde.

Vi prioriterer trivsel højt og har en uformel omgangstone hvor sparring samt det kollegiale sammenhold er grundlaget for vores indbyrdes arbejdsrelationer.

Vi lægger vægt på kommunikation og integritet samt et fællesskab med fokus på dine kompetencer og prioriteringer.

Om stillingen
Vi tilbyder en stilling som fokuserer på arbejdet med styring og koordinerende sagsbehandling i forhold til hele forsyningsområdet i Søværnet.

Du bliver stillet over for et job og udfordringer, hvor du fokuserer på materiellet i hele forsyningskæden. Dette inkluderer ikke mindst selve arbejdet med SAP i alle led af de relevante processer på materiel- og forsyningsområdet.

Stillingen har generelt fokus på controlling, normering, materielstruktur og faglig sparring og uddannelse.

Derudover vil du blive hovedsagsbehandler og koordinator på udvalgte materiel- og sagsområder, herunder, men ikke begrænsende til, uniforms- området samt dagligt arbejde med normering og myndighedsbeholdning, derudover vil du kunne tildeles sagsområder som tilpasses dine kompetencer og interesser.

For at få succes i stillingen skal du som person, have lyst til at arbejde med en bred opgaveportefølje og forskelligartede opgaver.

Derudover skal du have lyst til at udfordre dine skriftlige såvel som mundtlige, og kommunikative kompetencer.

Stillingen indebærer rejseaktivitet, primært indenrigs, i forbindelse med løsning af sagsområder (ca. 50 dage om året), der vil dog være enkelte udenlandsrejser primært kursus og uddannelses aktivitet.
Om dig
Din uddannelsesbaggrund kan være opnået på forskellige måder, som udgangspunkt ser vi gerne at du har en uddannelse og erfaring inden for kontor, forsyning og materiel.

Som person er en dedikeret medarbejder med overblik og en god forståelse for struktur og samarbejde.

Du har gode kommunikative evner, og er god til at tilpasse dig rammen for opgaven. Vi forventer, at du arbejder struktureret så andre kan danne deres overblik og dermed bidrage til løsninger, der tilgodeser Søværnets behov.

Du er samtidig nysgerrig på de mange detaljer og facetter af opgaven, hvilket er afgørende for en robust materielsituation.

Du sætter en ære i at kunne begå dig på alle niveauer af organisationen, du er inkluderende, og du har en grundlæggende holdning om, at kollegaer skaber de bedste løsninger gennem vidensdeling og sparring, du er fleksibel og positiv over for nye udfordringer samt struktureret.

Hvis du vil bidrage med disse kompetencer, kan vi tilbyde et spændende job i forsyningsgruppen med gode muligheder for faglig udvikling og rig mulighed for at supplere kompetencer gennem relevante kurser og uddannelse.

Stillingen bestrides med fast tjenestested fra Karup. Efter aftale kan tjenesten udføres fra hjemmearbejdsplads.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Eller efter gældende relevante overenskomst.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Materiel, logistik og etablissementssektionen KK Jacob Lauridsen på 2272 1682 eller fko-sv-chmle@mil.dk.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 10. juni 2024. Samtaler afholdes løbende.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

10.06.2024

Indrykningsdato

27.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent