Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

HR-konsulent med fokus på detaljen - Barselsvikar


HR-konsulent med fokus på detaljen - Barselsvikar

Du har en stor interesse i at blive en del af et dygtigt HR-fagligt team, og du værdsætter chancen for at fremme både din professionelle og personlige udvikling.

Vi har netop et barselsvikariat, som kunne være interessant for dig, - hvor der vil være gode muligheder for fastansættelse senere.
Om os
Du vil blive en del af Bemanding Specialer i Center for Rekruttering og Karriere, hvor vi i dag er ca. 30 medarbejdere, der arbejder med specialeområder inden for rekruttering og bemanding af forsvarets myndigheder. Du vil primært blive tilknyttet Team Tværgående, hvor vi især arbejder med Det Rummelige Arbejdsmarked og Personaletilpasninger.

I vores gruppe af seks medarbejdere hersker der en uformel og munter stemning i det daglige arbejde. Vi er stolte af vores faglighed og vores arbejde kendetegnes ved omhyggelighed og ordentlighed. Vi bakker op om hinanden og vi prioriterer at videndele og koordinere fagligt i hverdagen.

Opgavemængden kan til tider være intens og vi arbejder ofte med skarpe deadlines. Til gengæld har vi som regel mulighed for at afvikle de timer vi arbejder ekstra efterfølgende. Derudover er der mulighed for hjemmearbejde og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.

Her er gode parkeringsmuligheder og forbindelser med offentlig transport samt en fælles kantine og motionsrum.
Om stillingen
Dine primære opgaver vil være sagsbehandling vedrørende ansættelser på særlige vilkår under Det Sociale Kapitel, herunder vil du skulle arbejde med implementering af de forligstiltag, der er vedtaget for at øge jobmængden og tilbuddene til bl.a. veteraner og andre medarbejdere der pt. står uden for arbejdsmarkedet. Du kommer til at være i tæt dialog med jobcentre, veterankoordinatorer samt chefer og kolleger i dit daglige arbejde.

Du deltager selvfølgelig også i sektionens øvrige opgaver, hvor du bidrager med både interne og eksterne notater og andre skriftlige opgaver. Derfor er det vigtigt, at du kan lide at skrive og begå dig ubesværet på skrift, uanset om det er til kolleger eller chefer højere oppe i systemet.

Når arbejdsbyrden er højere end normalt, kan det være nødvendigt at belastningsudjævne på tværs af sektionen. Derfor er det en fordel, at du har en nysgerrig tilgang og evnen til at tilegne dig nye arbejdsområder med lethed.

Du bliver oplært grundigt i opgaverne, så du er godt rustet til at varetage jobbet.
Om dig
Det er ikke essentielt, hvad din uddannelsesbaggrund er. Det vigtige er, at du er kommunikativ dygtig, særligt i den skriftlige del. Du har gode analytiske færdigheder og kan skabe overblik over komplekse processer.

Det er ønskeligt, at du har erfaring inden for HR-området og meget gerne med ansættelser på særlige vilkår. Du har kendskab til ansættelses- og overenskomstmæssige forhold, men det er ikke et krav.

Vi stiller høje krav til din professionalisme, opmærksomhed på samarbejde og evne til at skabe gode relationer.

Hvis du er bekendt med IT-systemerne SAP (DeMars) og WorkZone, vil det være en fordel.
Ansættelsesvilkår
Afhængig af din baggrund vil du blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen ønskes besat snarest og foreløbig indtil udgangen af februar 2025.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anette Kiel Sloth på telefon 7281 9109.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9183.

Ansøgningsfristen er 12. juni 2024 og der gennemføres samtaler i Ballerup medio juni.

Du søger stillingen via linket og bedes vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag kun kan vedhæftes i PDF format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet og
HR-driften i Forsvarsministeriets koncern. Koncernen omfatter Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet samt en række styrelser såsom Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen.

Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser, dels til de ca. 20.000 faste stillinger og de 3.500 stillinger i reserven. Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag.

FPS er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø.

Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Veterancentret, der er en del af FPS, er placeret i Ringsted.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

12.06.2024

Indrykningsdato

24.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent