Er du den CISO, der kan styrke cybersikkerheden i Koncern IT?
Har du en dyb indsigt i it- og cybersikkerhed, og er du en dygtig leder, som motiveres af udfordrende og spændende opgaver? Så har du her en unik mulighed for at etablere og opbygge en ny funktion i Forsvarsministeriets Koncern IT.Du bliver udfordret og er med til at bygge fremtidens sikkerhedsteam
Du vil indgå i Cyber and Information Security Division (CID), som er nyetableret og under opbygning. Du bliver CISO for Forsvarsministeriets Koncern IT, der rent organisatorisk hører til FMI – Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse og holder til i Hvidovre.
It-området er strategisk forankret hos den øverste ledelse. Det er nødvendigt, når opgaverne spænder fra Danmarks største agile it-transformation over udvikling af målsøgningssoftware i F-35 kampfly til cyber-trusler udefra. Du får til opgave et etablere og udvikle en ny funktion, som skal samle og styrke it- og cybersikkerheden. Du vil indgå i Koncern IT’s ledelse.
Netop cybersikkerheden kræver ekstra fokus i en tid med et øget trusselsbillede for cyberspionage og cyberkriminalitet rettet mod Danmarks og ikke mindst Forsvarsministeriets styrelser og myndigheder. Derfor øger Forsvarsministeriet sikkerhedsindsatsen, så vi kan imødegå de øgede trusler.
Nedenfor kan du læse mere om, hvad vi kræver af dig…