Fortsæt til indhold

Statsborgerskab

 

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om mulighederne for karriere og værnepligt med udenlandsk statsborgerskab.

Du kan som udgangspunkt godt gøre karriere i Forsvaret med et udenlandsk statsborgerskab. Alle uddannelser kræver dog at du i de seneste 7 år har været bosat i Danmark eller et andet land, der er medlem af NATO og/eller EU. Enkelte uddannelser kan du kun blive optaget på, hvis du har dansk statsborgskab. Se mere under de enkelte uddannelser.

Har du udenlandsk statsborgerskab eller dobbeltstatsborgerskab, er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle lande har gjort det strafbart at blive ansat i et andet landets Forsvar. Nogle lande kræver en tilladelse og andre lande tillader det slet ikke. Læs mere og se oversigt over de forskellige landes regler her: Ansættelse af udenlandske statsborgere (forsvaret.dk)

Du kan godt aftjene værnepligt med et udenlandsk statsborgerskab, hvis blot du opfylder en række betingelser. Sådan skal du gøre:

  1. Udfyld ansøgning med oplysninger om din tilknytning til Danmark.
  2. Afvent svar på din ansøgning (normalt vis 2-3 uger)
  3. Når din ansøgning godkendes, får du en dato til Forsvarets dag, hvor du på lige fod med alle andre, får vurderet din egnethed
  4. Bliver du vurderet egnet, kan du tilmelde dig et ledigt værnepligtshold. (Se liste over alle ledige værnepligtspladser her)

Din opholds- eller arbejdstilladelse skal være gyldig hele din tjenesteperiode

Forhold, der bliver lagt vægt på, i vurderingen af din tilknytning til Danmark, er:

  • at du bor i Danmark
  • at du har opholds- eller arbejdstilladelse
  • at du planlægger at søge dansk statsborgerskab
  • at du kan forstå og tale dansk

Vi er her for at hjælpe. Har du brug for vejledning til at udfylde dit ansøgningsskema, så kan du ringe til os på tlf.: 72 81 90 00, tast 1.

Husk at tjekke reglerne for ansættelse/værnepligt i et andet lands Forsvar, hvis du har udenlandsk eller dobbelt statsborgerskab.

Har du udenlandsk statsborgerskab eller dobbeltstatsborgerskab, er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle lande har gjort det strafbart at blive ansat/aftjene værnepligt i et andet landets Forsvar. Nogle lande kræver en tilladelse og andre lande tillader det slet ikke. Læs mere og se oversigt over de forskellige landes regler her: Ansættelse af udenlandske statsborgere (forsvaret.dk)

Nej, du vil kunne søge om dansk statsborgerskab på lige fod med dem, som på almindelig vis søger dansk statsborgerskab.