Gå til indhold
Kvindeligt sergent sidder med front mod skærm i mørkt rum

Bliv Sergent

Mere end bare en grad

At være sergent er ikke bare en titel. Det er en rolle, du vokser i.

Som sergent er du med til at forme nye soldater. Du skaber rammerne, hvor de kan lære, udvikle sig og løse opgaverne sammen. God ledelse starter med dig. Med din dømmekraft. Dit ansvar. Og din evne til at gå forrest, når det kræves – og give plads, når det gavner opgaven.

Uanset værn bliver du uddannet til at lede mennesker. Du lærer at bruge både hoved, hjerte og handlekraft. Du udvikler dem omkring dig. Og du udvikler dig selv.

Erfaringen som sergent giver dig et stærkt fundament i ledelse. Den åbner døren til mere ansvar og nye muligheder senere i din karriere.