Værnfælles
Leder
Værnepligtig sergent
Ansøgningsfrist: Uddannelsen søges under værnepligten
Uddannelseslængde: 12 mdr. uddannelse og 12 mdr. tjeneste
Løn under uddannelse: 17.577 kr./md. (inkl. kostpenge)
Hvor kan jeg bo?: Du bor på kasernen eller flyvestationen med de øvrige værnepligtige sergenter
Vil du være med til at lede og uddanne værnepligtige?
Hvis du vælger vejen som værnepligtig sergent, tager du skridtet ind i en rolle, hvor du både leder og uddanner nye værnepligtige. Du kan søge uddannelsen, mens du er i gang med din basisuddannelse i Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet.
Bliver du optaget, venter et forløb på 12 måneder med militær grunduddannelse, sergentuddannelse og tjenestegrensuddannelse. Herefter står du klar til at tage ansvar for næste hold værnepligtige. Som værnepligtig sergent har du en samlet tjenestetid på 24 måneder.
Når de 24 måneder er gået, kan du søge fastansættelse eller videreuddannelse i Forsvaret.
Forløbet og opgaverne varierer afhængigt af værn. Herunder kan du se, hvordan uddannelsen og tjenesten ser ud i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Specialoperationsstyrkerne (SOKOM).
Adgangskrav
Øvrige krav
- Du skal være fyldt 18 år, når du starter på uddannelsen
- Du skal kunne godkendes til helbredskategori B. Læs om helbredskrav
- Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til minimum fortroligt, og til hemmeligt for visse værnepligtsretninger (læs om sikkerhedsgodkendelse)
Ønskede kvalifikationer
- Motivation for at tage ansvar og indgå i en lederrolle
- Lyst til at uddanne og træne andre værnepligtige
- Robusthed og trivsel i en militær hverdag med højt tempo og skiftende opgaver
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen og den efterfølgende tjeneste som værnepligtig sergent er forskellig alt efter værn. Herunder kan du læse om forløbet og tjenesten i henholdsvis Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet
Hvilken er du interesseret i?
Uddannelsens opbygning: Hæren og Flyvevåbnet
Ca. 17.577 kr. md. (inkl. kostpenge)
Hæren:
I den første periode får du en militær grunduddannelse som bl.a. indeholder feltkundskab med skytte- og skydeuddannelse, øvelser i mindre enheder samt særlige fag som fx bevogtning, Militær Fysisk Træning, signaltjeneste og førstehjælp. Det er i løbet af denne periode, du kan blive udtaget til sergentuddannelsen.
Flyvevåbnet:
Her bliver du trænet i de grundlæggende militære færdigheder. Du lærer bl.a. at skyde, at overleve i naturen og at arbejde som en samlet enhed. Du har også særlige fag som fx bevogtning, militær fysisk træning, signaltjeneste og førstehjælp.
Det er i løbet af denne periode, du kan blive udtaget til sergentuddannelsen.
Ca. 17.577 kr. md. (inkl. kostpenge)
Hæren:
De grundlæggende færdigheder udbygges med uddannelse i flere våbentyper og større krav. Der er både teoretisk og praktisk uddannelse, hvor du lærer at fungere som leder og instruktør for grupper på op til ca. 10 mand, herunder militær føring af soldater i felten og en sikkerhedsuddannelse som skydeleder på skydebaner.
Flyvevåbnet:
Her bygger vi videre på de ting, du har lært under den militære grunduddannelse. Du lærer at undervise, lede mennesker, tage beslutninger i pressede situationer og at føre din gruppe i kamp.
Hæren:
I den afsluttende tjenestegrensuddannelse gennemføres med specialisering i våben, køretøjer, taktik og teori inden for den tjenestegren, hvor du skal være sergent: Kamptropper, artilleri, ingeniørtropper, logistiktropper, føringsstøttetropper eller efterretningstropper.
Flyvevåbnet:
I tjenestegrensuddannelsen starter du ved den enhed, hvor du efterfølgende skal være sergent. Her får du en række kurser, der samlet set gør dig i stand til at gøre tjeneste som sergent i den pågældende enhed i Flyvevåbnet. Uddannelserne ligger normalt inden for Joint Movement and Transportation eller Operational Support.
Hæren:
Efter udnævnelse til sergent står du med den direkte ledelse af din egen gruppe på ca. 10 mand. Du indgår i en deling (ca. 36 mand) og er en del af delingens ledelsesgruppe. Her har du som sergent en væsentlig opgave som taktisk fører i felten og står for daglig ledelse af tjenesten på kasernen. Du er også instruktør, vejleder og ressourceperson i forhold til enhedens dagligdag.
Efter 11 måneders tjeneste hjemsendes enheden samlet og indgår i mobiliseringsstyrken. Du har derefter ca. en måned til at forberede dig til din tid efter værnepligten, uanset om du forbliver tilknyttet Forsvaret eller ej.
Flyvevåbnet:
Som sergent i Flyvevåbnet leder du en gruppe (6-10 mand) og er en del af en større deling. Du vil bruge de færdigheder du har fået i løbet af de første 12 måneder til at løse denne opgave. Som sergent har du en væsentlig opgave som taktisk fører og daglig leder i rammen af tjenesten på flyvestationen. Du er også instruktør, vejleder og ressourceperson i forhold til enhedens dagligdag. Efter 11 måneders tjeneste hjemsendes enheden samlet og indgår i mobiliseringsstyrken. Du har derefter ca. 1 måned til at forberede dig til din tid efter værnepligten, uanset om du forbliver tilknyttet Forsvaret eller ej.
Uddannelsens opbygning: Søværnet
Ca. 17.577 kr. md.(inkl. kostpenge)
Den sømilitære grunduddannelse består af et grundmodul og et totalforsvarsmodul. Du lærer bl.a. våbenbetjening, militær fysisk træning, grundlæggende sømilitære procedurer, brandbekæmpelse, redning m.m.
Ca. 17.577 kr. md. (inkl. kostpenge)
Under funktionsuddannelsen uddannes du inden for et af følgende fagområder:
- Dæk/Våben
- Maritime Force Protection
- Kampinformation
- Kommunikation
- Logistik
Det er i løbet af denne periode, du kan blive udtaget til sergentuddannelsen.
Ca. 17.577 kr. md. (inkl. kostpenge)
Den grundlæggende sergentuddannelse består af følgende moduler:
- Introduktion (3 uger)
- Administration og instruktørvirke (7 uger)
- Ledelse og vagtassistent (14 uger)
Du lærer bl.a. at lede andre og at fungere som instruktør.
Ca. 17.577 kr. md. (inkl. kostpenge)
I denne periode vil der normalt indgå sejladspraktik for at styrke din forståelse for det maritime miljø og kulturen i Søværnet. Herudover introduceres du til den enhed, hvor du skal gøre tjeneste som sergent.
Ca. 25.204 kr. pr. md.
Som sergent fungerer du inden for et af følgende tjenesteområder:
- Instruktør/delingsfører på Sømilitær Grunduddannelse
- Instruktør/delingsfører på Søværnets funktionsuddannelser
- Maritime Force Protection/vagttjeneste
- Administration ved Søværnets eskadrer; herunder kan der i enkelte tilfælde indgå sejlende tjeneste.
Uddannelsens opbygning: SOKOM
Dit tjenestested/kaserne
Du starter som værnepligtig ved én delingerne ved Specialoperationsstyrkerne og søger om optagelse som Værnepligtig Sergent.
sergentskolen
Du vil gå på Hærens Sergentskole, hvor du vil få yderligere uddannelse i ledelse og andre færdigheder som du skal bruge i din efterfølgende tjeneste som sergent.
Under våbenkursus vil du blive yderligere uddannet hen mod den funktion du efterfølgende skal varetage i delingerne og derefter forberede opstart af nyt værnepligtshold.
l
Efter udnævnelse til sergent tilgår du enten Stabsdelingen, Patruljedelingen eller Droneunderafdelingen. Her vil du sammen med det faste personel være fører og leder af værnepligtige, og stå for den uddannelsen samt evt. indsættelse. Læse mere om de enkelte delinger her
Sådan forløber ansøgning og tjeneste
Send din ansøgning
Indkaldelse til afprøvning
Samlet vurdering og svar
Indkaldelse og mødedag
Grundlæggende militær uddannelse
Sergentuddannelsen
Afslutning af tjeneste