Fortsæt til indhold

Leder

Sergent i Søværnet

scroll down

DRØMMER DU OM AT BLIVE LEDER, OG TØR DU GÅ FORREST SOM ROLLEMODEL I SØVÆRNET?

 

Bemærk: Dette ansøgningssite er for dig som er i gang med, eller har gennemført en basisuddannelse. Er du marinekonstabel i Søværnet, så søg og læs mere om ansøgning til sergentuddannelsen for Stampersonel

Kunne du tænke dig at blive en del af noget større – at have ansvar for mennesker og avanceret materiel, samt lære at omsætte teoretisk viden til hurtige, præcise og konkrete beslutninger? Som sergent, skal du fungere som instruktør for værnepligtige og elever på Søværnets uddannelsescentre, eller på sigt som leder for konstabler og korporaler ombord i Søværnets skibe og landtjenestesteder. 

Som sergent deltager du aktivt i den daglige træning og rutinering af besætningen, hvor du sammen med dine kolleger skal omsætte chefens intentioner til praksis.

Hvis du har mod på en fremtid som leder og rollemodel for andre, så skal du gå efter at blive sergent i Søværnet. Ansøg allerede i dag!

Om uddannelsen
Grundlæggende Sergentuddannelse i Søværnet gennemføres ved Søværnets Sergentskole i Frederikshavn. På uddannelsen indeholder bl.a. instruktørvirke, ledelsesteori, militær optræden, håndvåben, tjenestekendskab og indsatsledelse, der gør dig i stand til at varetage tjenesten som sergent i Søværnet – både på landtjenestesteder og, på sigt Søværnets sejlende enheder. Uddannelsen bygger videre på de sømilitære kompetencer, som du erhverver på Søværnets Basisuddannelse eller Basisomskoling til Søværn.

Efter tilfredsstillinde gennemførelse af sergentuddannelsen vil vi, med udgangspunkt i din tidligere erfaring, Søværnets behov og dine ønsker finde det rigtige tjenestested med henblik på at give dig ledelsesmæssig rutine som sergent. Søværnets tjenestesteder er i Frederikshavn, Korsør, Sjællands Odde og Nyholm (København).

Dit tjenested vil under uddannelsen være Frederikshavn.

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn (vejledende)?

  • Løn ca. 25.356 kr./mdr.
  • Militærtillæg ca. 1.473 kr./mdr.
  • GSU tillæg ca. 532 kr./mdr

Faglærte vil tillige oppebære fagligt kvalifikationstillæg. 

Hertil kommer der ydelser i forbindelse med sejlads.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
24 uger.

Hvad er ansøgningsfristen?
29. juni 2025.

Hvornår starter jeg?
Ansøgere med Søværnets Basisuddannelse:
Udestår gyldig røgdykkerstatus, kan der være mulighed for at godkendte ansøgere kan generhverve røgdykkeruddannelsen på Basisomskoling til Søværnet (BTS) d. 4. november – 13. december 2025”.

Ansøgere med Hærens eller Flyvevåbnets basisuddannelse (HBU/FBU):
Optagede ansøgere antages på Basisomskoling til Søværnet (BTS) d. 4. november – 13. december 2025.

Grundlæggende Sergentuddannelse i Søværnet, primo januar 2026.

Hvornår finder afprøvningen sted?
6. - 7. og 21. - 22. august 2025. 

Vær opmærksom på, at afprøvningen strækker sig over 2 dage.



Adgangskrav

  • Du har gennemført Søværnets basisuddannelse (SBU), Hærens Basisuddannelse (HBU) eller Flyvevåbnets Basisuddannelse (FBU) med minimum forholdskarakteren B2.
  • Ansøgere med Hærens eller Flyvevåbnets Basisuddannelse (HBU/FBU) skal også gennemføre Basisomskoling til Søværnet (BTS) forud for sergentuddannelsen.
  • Du skal have minimumskarakteren 02 eller tilsvarende i fagene matematik, dansk og engelsk fra folkeskolens afgangsprøve, eller højere.
  • Gyldig røgdykkerstatus (kan erhverves på Basisomskoling til Søværn)
  • Gyldig helbredsundersøgelse
  • Gyldig Forsvarets Fysiske basiskrav (skal ligeledes bestås på første mødedag)
  • Vurderet egnet ved afprøvningen. Afprøvning til uddannelsen tager to dage.

 

FOR AT KOMME IND SKAL DU:

Bestå optagelsesprøven


Øvrige krav

Vurderes du egnet ved afprøvningen, vil du indgå i pulje til optagelse på sergentuddannelsen startende primo januar 2026. Ansøgere får svar om optagelse i ultimo september 2025.

 

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om uddannelsen, så kontakt os på telefon 72819000 mandag til torsdag kl. 09-12 (fredag lukket) eller på mail fps-ktp-vej-stu@mil.dk

Alternativt til Bemandings- og Planlægningssektionen ved 4 Eskadre: 4e-ktp-bpsek@mil.dk

 

Uddannelsens opbygning

  • Uddannelsen gennemføres ved Søværnets Sergentskole i Frederikshavn...

Min fremtid

Søværnets sergenter varetager en lang række ledelsesmæssige og specialiserede opgaver om bord på sejlende enheder og på uddannelsestjenestesteder i land:

  • Vagtholdsleder i operationsrummet.
  • Vagtholdsleder på radiostationen.
  • Daglig leder i sektionerne i besætningerne.
  • Delingsinstruktør på Søværnets Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed.
  • Faginstruktør på Søværnets Center for Taktik (Frederikshavn), Søværnets Center for Våben (Sjællands Odde) eller Søværnets Center for Sømilitær Teknologi (København). 

Som sergent åbner der sig en række muligheder for videre- og efteruddannelser i hele Forsvaret. 

Du har mulighed for at specialisere dig inden for en række en Søværnets tjenestegrene – fx kampinformation eller kommunikation. 

Egnede sergenter kan efter videreuddannelse og erfaring i tjenesten (typisk to – fire år) blive oversergenter, hvor der stilles højere krav til selvstændighed og ekspertise inden for specifikke fagområder. 

Yderligere avancement inden for sergentgruppen kræver i lighed med officersgruppen videreuddannelse og tjenesteerfaring.

Læs mere om udsendelser med Forsvaret

Læs mere om våben- og elektronikteknisk officer
Læs mere om maskinteknisk officer
Læs mere om taktisk officer
Læs mere om den militær akademiuddannelse