Fortsæt til indhold
Bevogtningsassistent

Konstabel i Flyvevåbnet

Bevogtningsassistent i Forsvaret

scroll down

Hvis sikkerhed er dit kald


Vil du være ansvarlig for de øvrige ansattes tryghed ved at kontrollere både personer og materiel, der kører ind og ud af flyvestationen?

Som bevogtningsassistent er det din opgave at sørge for sikkerheden på arbejdspladsen. Hvis alarmen går på flyvestationen, er det dig, der undersøger, om det skyldes forsøg på indtrængen fra uvedkommende. Du overvåger dit ansvarsområde, foretager adgangskontrol af alle personer og transporter, og du kan desuden yde eskorte til særlige personer eller vigtigt militært materiel. Så hvis du ønsker en fremtid, hvor du hver dag arbejder med sikkerhed, bør du måske søge uddannelsen som bevogtningsassistent?

Her er din virkelighed



Hvor lang tid tager uddannelsen?
Ca. 7 måneder


Adgangskrav

For at søge uddannelsen skal du være fyldt 18 år ved uddannelsens start og have folkeskolens afgangsprøve med minimum karakteren 02 eller tilsvarende i fagene dansk, engelsk matematik – derudover skal du have gode engelsk kundskaber.
Hvis du har gennemført en basisuddannelse i Beredskabsstyrelsen, skal du gennemgå en Grundlæggende Militære Uddannelse af 7 ugers varighed.


FOR AT KOMME IND SKAL DU

Bestå optagelsesprøven

Optagelsesprøven afholdes hos Forsvarets Rekruttering og består af:
• Skriftlige prøver
• Interview med psykolog

For at blive sikkerhedsgodkendt er det et ufravigeligt krav, at du har dansk statsborgerskab eller har været bosat i et NATO- eller EU-land i de seneste 7 år

Ønskelige krav
Kan erhverve kørekort (må ikke være fradømt kørekortet på mødetidspunktet)
 

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om Flyvevåbnets uddannelser, kan du kontakte os på 25511899 mandag til fredag kl. 7.30-16.00.

Uddannelsens opbygning

  • Ca. 7 mdr.

  • Uddannelsessted
    Operations Support Wing på Flyvestation Karup.
Bevogtningsassistent

Min fremtid

Du kan blive fastansat som konstabel i Forsvaret efter endt uddannelse og der kan være mulighed for udsendelse. Du kan dog tidligst blive udsendt 12 måneder efter du har afsluttet din uddannelse. Hvor ofte du vil blive udsendt afhænger af din jobfunktion, politiske beslutninger – og af dig selv. En udsendelse varer typisk 3-6 måneder.

Læs mere om udsendelse med Forsvaret  

Du har også mulighed for at søge videre på sergentuddannelsen i de respektive værn. Fra de faglige konstabeluddannelser kan du søge videre på sergentskole og blive uddannet til sergent, og derefter får du mulighed for at kombinere din faglige uddannelse med en mellemlederuddannelse.