Fortsæt til indhold

En tid der styrker os for altid

VÆRNEPLIGTS-UDDANNELSERNE

Værnepligten findes i flere forskellige former med forskellig længde, indhold og adgangskrav. Udforsk mulighederne – og find den værnepligtsuddannelse, der passer bedst til dine interesser, og ambitioner.

Fælles for alle værnepligtsuddannelser

Som værnepligtig lærer du at samarbejde, tage ansvar og løse opgaver, der bidrager til Danmarks sikkerhed og beredskab – alt fra at betjene avanceret udstyr og sikre grænser og farvande til at deltage i redningsmissioner og håndtere nødsituationer.

For at komme i gang skal du have været til Forsvarets Dag og være vurderet egnet eller begrænset egnet. Derudover varierer kravene til helbred og sikkerhedsgodkendelse alt efter uddannelse – de præcise krav kan du læse mere om under hver enkelt uddannelse.

Andre værnepligtsuddannelser

Værnepligten er under forandring, og derfor bliver nogle uddannelser ændret eller udfaset. Nogle af dem kan du stadig nå at søge – men kun for en begrænset periode.

Se her, hvilke uddannelser der udgår, og hvornår, så du kan sikre dig en plads, mens muligheden stadig er der.

Uddannelsessteder

Der er 21 uddannelsessteder fordelt over hele landet. Deres specialer og kultur varierer og det er også forskelligt, hvor lang tid uddannelsen tager.



Værnepligt_steder.png

Ansøgningsskemaer

KAN JEG KOMME HURTIGERE I VÆRNEPLIGTEN?
Du kan komme hurtigere i værnepligten i Hæren (4 måneder) ved at søge om at deltage i ordningen for ”særligt motiverede”, hvis du allerede har været på Forsvarets Dag (tidligere kaldet session).

FØLGENDE SKAL VÆRE OPFYLDT FØR DU SØGER

  • Du har allerede været på Forsvarets Dag (tidligere kaldet session)
  • Du er erklæret ”egnet” eller ”begrænset egnet”

HVAD KRÆVER DET AT DELTAGE I ORDNINGEN FOR SÆRLIGT MOTIVEREDE?
Du skal deltage i en vejledning og en fysisk afprøvning på et af rekrutteringscentrene i landet.

Den fysiske afprøvning består af to dele:

  • En udholdenhedstest, hvor du skal kunne løbe minimum 2200 meter på 12 min.
  • En styrketest, bestående af fire forskellige øvelser

Når du har bestået begge prøver, kan du indgå aftale om værnepligt.

Læs mere om afprøvningen her og hvornår den finder sted

HVIS DU ALLEREDE HAR INDGÅET EN AFTALE OM VÆRNEPLIGTSTJENESTE
Hvis du allerede har indgået en aftale om værnepligtstjeneste, kan du ikke være sikker på at kunne få denne ændret på en dag med fysisk afprøvning.

Din nuværende aftale er derfor stadig gældende, selvom du tilmelder dig den fysiske test.

På dagen for testen vil vi afgøre, om du får mulighed for at ændre din nuværende aftale om værnepligtstjeneste til en aftale, hvor du kan starte tidligere.

SÅDAN ANSØGER DU OM AT KOMME HURTIGERE I VÆRNEPLIGTEN
Du skal søge om deltagelse i ordningen for ”særligt motiverede” ved at anvende linket herunder. (Du skal bruge dit MitID)

Ansøgning om deltagelse i ordningen for ”særligt motiverede.

Hvis du ikke har mulighed for at sende via borger.dk bedes pdf-blanketten indsendes med posten til:

Personelkommandoen
Værnepligtssektionen
Lautruphøj 8
2750 Ballerup

Hvis du har været til Forsvarets Dag og er blevet erklæret egnet eller begrænset egnet, kan du anvende denne formular til at indgå aftale om værnepligtsuddannelse.

Indgå aftale om værnepligtstjeneste.

PDF-blanketten er kun relevant, såfremt du ikke har Mit.id. Ellers søges via borger.dk – Værnepligt – Digital Ansøgning Værnepligt.

Hvis du ikke har mulighed for at sende via borger.dk bedes pdf-blanketten indsendes med posten til:

Personelkommandoen
Værnepligtssektionen
Lautruphøj 8
2750 Ballerup

Udsættelse efter værnepligtslovens § 27 kan gives indtil udgangen af det år, hvori de værnepligtige fylder 26 år, såfremt de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning for dem. Din uddannelse skal være minimum 23 timer om ugen. Erhvervsarbejde og højskole giver ikke ret til udsættelse.

Efter det tidspunkt, der er nævnt i § 27, kan der i medfør af § 28 gives udsættelse i yderligere 3 år – med indtil 1 år ad gangen. Udsættelse efter § 28 kan dog kun gives til værnepligtige, der godtgør, at udsættelsen har væsentlig betydning for deres egen eller deres pårørendes velfærd. Du skal i denne periode tilrettelægge dine uddannelsesmæssige forhold således, at du er i stand til at møde senest når du har opnået maksimal udsættelse efter §28.

Sker der ændringer i det grundlag, hvorpå du har fået udsættelse, kan retten til udsættelse bortfalde, og du har derfor pligt til at orientere Forsvarets Personelkommando om de ændrede forhold.

Eventuelt ønske om en uddannelsesfri periode ”sabbat år” før eller under et uddannelsesforløb kan ikke begrunde udsættelse eller opretholdelse af en udsættelse, der allerede er bevilget af hensyn til den pågældende uddannelse.

Ansøgning om udsættelse sendes via borger.dk – Værnepligt – Digital Ansøgning Værnepligt.

Hvis du ikke har mulighed for at sende via borger.dk bedes pdf-blanketten indsendes med posten til:

Personelkommandoen
Værnepligtssektionen
Lautruphøj 8
2750 Ballerup

Når du indgår aftale om værnepligtstjeneste til Kongeskibet Dannebrog, Den Kongelige Livgarde eller Gardehusarregimentet, HESK skal du kunne sikkerhedsgodkendes. Ca. tre måneder før mødedagen vil du modtage et brev i din e-boks med besked om at udfylde og sende skemaet.
 
Skemaet til brug for sikkerhedsgodkendelse finder du på Forsvarets Efterretningstjenestes hjemmeside her.
 
Hvis du ikke har mulighed for at sende via borger.dk bedes pdf-blanketten indsendes med posten til:
 
Personelkommandoen
Værnepligtssektionen
Lautruphøj 8
2750 Ballerup

Strider det mod din samvittighed at aftjene værnepligt og føre våben, kan du, såfremt du er indkaldt til værnepligt, søge om at blive overflyttet til militærnægtertjeneste. Tjenestetiden som militærnægter er den samme, som den du skulle have aftjent som værnepligtig i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen.

Ansøg om at blive overflyttet til militærnægtertjeneste.

Hvis du ikke har mulighed for at sende via borger.dk bedes pdf-blanketten indsendes med posten til:

Personelkommandoen
Værnepligtssektionen
Lautruphøj 8
2750 Ballerup