Vil du være med til at lede og uddanne værnepligtige i Hæren?
Som værnepligtig løjtnant i Hæren får du en unik uddannelse, der på et år gør dig klar til at stå i spidsen for en deling værnepligtige. Efter uddannelsen kommer du ud til en værnepligtsenhed, hvor du det næste år fungerer som fører – både i hverdagen og i de operative opgaver.
Sammen med dine kolleger i Hæren bliver du en del af Forsvaret, hvor opgaven er at forsvare Kongeriget Danmark, bidrage til international sikkerhed og støtte det øvrige samfund. Som løjtnant har du en central rolle: Du er taktisk delingsfører i felten og har ansvaret for den daglige tjeneste på kasernen. Du underviser og instruerer de værnepligtige og er en vigtig vejleder og ressourceperson i enhedens dagligdag.
Som løjtnant bliver du en del af et fællesskab med et stærkt sammenhold. Du lærer at tage ansvar for dig selv – og for dine kammerater – en kompetence du får glæde af resten af livet, både personligt og fagligt.
Du kan ikke søge, hvis du har aftjent værnepligt
Løjtnantsuddannelsen er lige nu en værnepligtsuddannelse. Det betyder, at du kun kan søge, hvis du ikke allerede har aftjent din værnepligt. Har du allerede været værnepligtig, kan du skrive dig op nedenfor. Så kontakter vi dig, hvis vi åbner for kontraktansatte løjtnanter.
Skriv dig op til at blive kontaktet her
Adgangskrav
Faglige krav
- Du skal som minimum have en gymnasial ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX, EUX eller HF) eller en erhvervsuddannelse (niveau 4)
- Du kan godt søge og blive afprøvet, før du har afsluttet din ungdomsuddannelse, men du kan ikke starte som værnepligtig løjtnant, før din ungdomsuddannelse er afsluttet
Øvrige krav
- Du skal kunne godkendes til helbredskategori B Læs mere om helbredskrav
- Du skal være fyldt 18 år og må ikke være fyldt 32 år, inden uddannelsen starter
- Du skal have været til Forsvarets Dag, før du kan komme til afprøvning
- Du skal være villig til og indforstået med, at du kan blive indsat uden for Kongerigets grænser
- Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til minimum fortroligt og til hemmeligt for nogle retninger
Uddannelsens opbygning
Hærens løjtnantsskole, Slagelse
9.152 kr.+ Kostpenge: 8.425 kr.
De første otte måneder består af to trin, hvor du får du din grundlæggende militære uddannelse, som bl.a. indeholder feltkundskab med skytte- og skydeuddannelse på forskellige våben og særlige fag som fx militær fysisk træning, uddannelseslære, signaltjeneste og førstehjælp. De grundlæggende færdigheder udbygges gradvist med teoretisk og praktisk leder- og føringsuddannelse på gruppe- og delingsniveau for op til ca. 36 mand. Herunder kommer også en sikkerhedsuddannelse som skydeleder på skydebaner.
Slagelse og efterfølgende tjenestested
25.204 kr/mdr.
I denne periode gennemføres først fælles kurser i form af sprængningskursus, faglærerkursus og skydelederkursus til enhedsskydninger i terræn. Sidst i forløbet gennemføres en kort introduktion til den tjenestegren, hvor du skal være løjtnant: kamptropper, artilleri, ingeniørtropper, logistiktropper, føringsstøttetropper eller efterretningstropper. Den sidste måned gennemfører du onboarding ved dit nye tjenestested.
Hærenheder i hele landet
25.937 kr.
Efter udnævnelse til løjtnant står du som regel med den direkte ledelse af din egen deling på op til 36 værnepligtige. Du indgår i underafdelingen af et kompagni, batteri eller en eskadron og er en del af ledelsesgruppen.
Som løjtnant har du en væsentlig opgave som taktisk delingsfører i felten samt at udøve daglig ledelse af delingens tjeneste på kasernen. Du er også faglærer og instruktør for de værnepligtige, og derudover er du vejleder og ressourceperson i forhold til enhedens dagligdag.
Efter 11 måneders tjeneste hjemsendes din enhed samlet og indgår i mobiliseringsstyrken. Du har derefter ca. 1 måned til at forberede dig til din tid efter værnepligten, uanset om du forbliver tilknyttet Forsvaret eller ej.
Tjeneste som løjtnant i Hæren foregår i enten Høvelte, Slagelse, Vordingborg, Rønne, Aalborg, Skive, Holstebro, Haderslev, Fredericia, Varde eller Oksbøl.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning
Du skal sende en ansøgning for at komme i betragtning til optagelsesprøven. Det er vigtigt, at du medsender CV med billede, kopi af dine eksamensbeviser og karakterer, selvbiografi, relevante udtalelser og relevante lægelige oplysninger.
Start din ansøgning ved at klikke på "ANSØG NU".
Du skal svare på en række spørgsmål og uploade følgende dokumenter i pdf-format:-
Eksamensbevis fra folkeskolen
-
eksamensbevis fra din gymnasiale uddannelse/erhvervsuddannelse (hvis du ikke har færdiggjort uddannelsen endnu, så kopi/udskrift af dine seneste standpunktskarakterer)
-
CV (med billede)
-
Motiveret ansøgning (uploades som Dokument → Ansøgning)
- En selvbiografi på max 1000 ord, som giver et samlet billede af dit liv (Skal uploades som Dokument → Ansøgning).
Du kan tage udgangspunkt i denne disposition:- Beskriv kort din opvækst og eventuelle særlige begivenheder
- Var der særlige interesser i dit barndomshjem?
- Hvordan var dit forhold til kammerater og lærere i din skoletid?
- Din uddannelse efter folkeskolen?
- Hvad beskæftiger du dig med i dag?
- Hvilken betydning har selskabelighed for dig? / Hvilken betydning har fællesskab og socialt samvær for dig?
- Er du forlovet, gift eller tilsvarende?
- Lidt om de overvejelser bag din ansøgning om optagelse på den ønskede uddannelse.
Det gør processen nemmere, hvis du på forhånd har dine uddannelsesbeviser, din motiverede ansøgning, din selvbiografi og dit CV med billede klar som pdf.
-
Kom til afprøvning
Når du har sendt din ansøgning, gennemgår vi den for at sikre, at du opfylder kravene, og at alle nødvendige bilag og helbredsoplysninger er på plads.
Hvis alt er i orden, bliver du inviteret til afprøvning hos Personelkommandoen på Nyholm i København. Afprøvning varer 2 dage.
Sammen med invitationen får du mere detaljeret information og et link til et spørgeskema. Udfyld spørgeskemaet hurtigst muligt.
Afprøvningens indhold:
Dag 1:- Fysisk test læs mere om kravene her
- Kognitive prøver
- Samtale med officersskolen
- Helbredsundersøgelse
- Samtale med karrierevejleder
Dag 2:
- Gruppeopgave
- Personligt interview ved Psykolog
Hvornår er der afprøvning?
Der afholdes løbende afprøvning.Få svar på optagelse
Hærens Officersskole udvælger de elever, der optages blandt de ansøgere, som er vurderet egnet. Hvis du får tilbudt en plads, får du enten besked om direkte optag kort tid efter afprøvningen eller besked om optag på venteliste. Kommer du på venteliste, får du senest svar 17. december.
Start på uddannelsen
Når du har fået den endelige optagelse, får du praktisk information om studiestart og de første dage på uddannelsen.

Din fremtid
Når du har gennemført de 24 måneder, åbner der sig nye veje i Hæren. Du kan søge om optagelse på Hærens Officersskole og fortsætte din udvikling som linjeofficer, hvor du får ansvar på et højere niveau og uddannes til at lede større enheder. Du har også mulighed for at blive reserveofficer i Hæren. Det giver dig en fortsat tilknytning til Forsvaret, hvor du kan bringe din uddannelse og erfaring i spil, når der er behov for det.
Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om værnepligten i Forsvaret, kan du ringe til os på 72 81 99 55. Vi sidder klar mandag–torsdag kl. 10–14 og fredag kl. 10–12.


