Fortsæt til indhold

Premierløjtnant

officer i Søværnet, Diplomuddannelse

scroll down

HAR DU EN BACHELORUDDANNELSE, OG HAR DU LYST TIL AT ARBEJDE PÅ ET SKIB SAMT LEDE ANDRE MENNESKER OG LØSE KOMPLEKSE PROBLEMER?

Som officer I Søværnet skal du lede forskellige faggrupper for at sikre de bedste vilkår for Søværnets opgaver og operationer. Der er mange forskellige veje at gå, uanset om du drømmer om at arbejde på broen, i maskinrummet eller i våbensektionen. Som kommende officer bliver du grundigt uddannet og trænet i at lede mennesker i pressede situationer og du får dyb indsigt i moderne ledelsesteori, som du hele tiden afprøver i praksis. Som færdiguddannet officer har du mulighed for senere at blive chef for en besætning. Ønsker du en fremtid, hvor du gør en forskel i virkeligheden, er en officersuddannelse helt sikkert noget for dig. Uagtet hvilken retning du søger, vil du være med til at planlægge og udføre arbejdet omkring Søværnets operative hverdag og missioner.

Vælg mellem tre uddannelsesretninger (taktisk officer, maskinteknisk officer eller våben- og elektronikteknisk officer):

Som taktisk officer vil din primære opgave være at fungere som vagtchef på broen på en af Søværnets enheder. Som vagtchef på broen er du leder af broorganisationen, og du agerer på vegne af skibschefen. Du har ansvaret for at styre skibet og sikre dets navigation. Ud over stillingen som vagtchef, vil du som taktisk søofficer også have andre ansvarsområder. Det kan eksempelvis være som navigationsofficer eller dæksofficer, hvor du bidrager til skibets opgaveløsning inden for dit ansvarsområde. Formålet med den taktiske officersuddannelse er at give dig teoretisk viden og praktiske færdigheder, så du kan sejle og disponere skibet i en taktisk og sømilitær sammenhæng. Den sidste del af uddannelsen kredser om tre militære kerneområder: operationer, ledelse og taktik.

Er du skibsfører? Så se officersuddannelsens opbygning med en skibsfører baggrund her

Som maskinteknisk officer får du en nøglerolle på skibet og ansvaret for, at skibet kan sejle og teknisk set kan løse opgaver. Du bliver grundigt uddannet i Søværnets maskintekniske udstyr - blandt andet fremdrivningssystemer og maskinkontrolanlæg. Arbejdet er en god blanding af hands-on-opgaver og ledelsesmæssige udfordringer i et højteknologisk miljø. Du bliver uddannet til at lede mennesker i pressede situationer. Du får derfor dyb indsigt i moderne ledelsesteori, som du hele tiden afprøver i praksis. 

Som våben- og elektronikteknisk officer kommer du til at arbejde med våben-, sensor-, kommando- og kontrolsystemer og har ansvaret for at samle det fulde billede over skibets tilstand under øvelser og i kampsituationer med højt beredskab. Det betyder, at det er dig, der giver din anbefaling til chefen om, hvordan teknik og taktik mødes. Du vil efter endt uddannelse blive en del af skibets ledelse og få direkte ledelsesansvar i enten våben- eller elektroniksektionen, som organisatorisk består af både sergenter og konstabler, og indeholder højteknologisk udstyr.

 

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn under uddannelsen? 
(Lønoplysningerne er vejledende. Der tages forbehold for fejl og ændringer).

På OBU og funktionsuddannelsen:

  • Basisløn ca. 26.226 kr./md.
  • 3 % pension.

På diplomuddannelsen:

  • Basisløn ca. 27.584 kr./md.
  • Tillæg til kadetter på diplomuddannelsen på ca. 2.227 kr./md. 
  • 5,5 % pension.

Som nyudnævnt premierløjtnant:

  • Basisløn 29.691 kr./md.
  • Kvalifikationstillæg til premierløjtnanter på ca. 2.540 kr./md.
  • Forsvars- og beredskabstillæg på ca. 2.643 kr./md.
  • 18,07 % pension.

Hertil kommer der ydelser i forbindelse med sejlads.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Taktisk officer: 3 år.
Maskinteknisk officer: 2 år.
Våben- og elektronikteknisk officer: 3 år.

Hvor kan jeg bo?
Under officersbasisuddannelsen i Frederikshavn bor du på Bangsbo Kaserne sammen med 2 - 4 medkadetter. Når uddannelsen fortsætter i København, kan du søge studiebolig i Nyboder. Hvis du ikke får en bolig i Nyboder, sørger Forsvaret for, at du får mulighed for at få et værelse et andet sted – fx på en kaserne. .

Hvad er ansøgningsfristen?
15. marts 2026.

Hvornår starter jeg?
28. juli 2026.

Hvornår er der afprøvning?
Januar - maj 2026.



Adgangskrav

Taktisk retning: 

  • En mellemlang videregående uddannelse, eks. bachelor eller professionsbachelor.

Du skal have haft dansk og engelsk på minimum C-niveau og matematik og fysik på minimum B-niveau. Erfaringsmæssigt anbefales det, at du har opnået minimumskarakteren 4 i matematik og fysik på B-niveau.

Maskinteknisk retning:

  • En maskinmesteruddannelse.

Våben- og elektronikteknisk retning:

  • En naturvidenskabelig bacheloruddannelse. 

Du kan også blive taktisk officer uden en bachelor:
Læs mere om løjtnantsuddannelsen her

FOR AT BLIVE OPTAGET PÅ UDDANNELSEN SKAL DU:

BESTÅ OPTAGELSESPRØVEN

Starte din ansøgning ved at klikke på ”ANSØG NU”
I din ansøgning skal du svare på en lang række spørgsmål. Du skal uploade eksamensbevis fra folkeskolen og din gymnasiale uddannelse i pdf-format samt en selvbiografi og et CV i pdf-format. 
Selvbiografien skal bruges ifm. en psykologsamtale. Den skal indeholde væsentlige oplysninger om dit liv og må ikke være mere end 1000 ord.

  • Du får her et forslag til disposition til selvbiografien, som du kan bruge:
  • Lidt om dine opvækstvilkår (særlige begivenheder)
  • Var der særlige interesser, der gjorde sig gældende i dit barndomshjem?
  • Hvorledes var forholdet til dine kammerater og lærere, da du gik i skole?
  • Hvordan har din uddannelse været efter skoletiden?
  • Hvad beskæftiger du dig med for tiden?
  • Hvilken rolle spiller selskabelighed for dig?
  • Er du forlovet eller gift (eller tilsvarende)?
  • Lidt om de overvejelser, der ligger bag din ansøgning om optagelse på den søgte uddannelse

Det er en fordel, at du har uddannelsesbeviser, CV og selvbiografi klar i pdf-format allerede inden du starter på ansøgningen.

Går du videre fra første screening, vil du blive inviteret til afprøvning. Du modtager her et link, hvor du skal gå ind og booke din afprøvningsplads.

Hvad består afprøvningen af?

Afprøvningen varer to dage, og gennemføres ved Forsvarets Rekruttering på Nyholm i København. Her skal du gennemgå en række tests, der tilsammen giver et billede af, om du er egnet som officer. En vigtig del af afprøvningen til officer er at undersøge dit lederpotentiale. Det er ikke en enkelt kompetence, der afgør, om du er egnet som leder, men en helhedsvurdering ud fra din ansøgning og dine resultater. Vi kigger bl.a. efter sociale kompetencer, selvdisciplin, psykisk robusthed og selvtillid.

På baggrund af optagelsesprøven vurderes det, om du kan optages på officersuddannelsen i Søværnet.

Optagelsesprøven indeholder følgende:

 Derudover skal du:

Du vil modtage svar i din e-boks snarest muligt efter optagelsesprøven. Her vil det fremgå, om du vurderes egnet, ikke egnet eller om vi gerne ser en ny ansøgning fra dig på et senere tidspunkt. Er du i tvivl om du er i form til at bestå den fysiske test, kan du få hjælp af ”Træn med Forsvaret” app’en, hvor du kan se de præcise krav og lægge et målrettet træningsprogram.

 

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om uddannelsen, så kontakt os på 20 28 97 25 eller mail FAK-KTP-SOS@mil.dk.

Uddannelsens opbygning

  • 4 - 5 mdr. - Frederikshavn og sejlads

  • 5 - 19 mdr. - København

  • 12 mdr. - København

Søværnet 01

Din fremtid

Hvis du optages på officersuddannelsen ansættes du som kadet og starter på officersbasisuddannelsen i august. Officersbasisuddannelsen foregår i Frederikshavn ved Søværnets Sergentskole og består dels af et grundskoleforløb, dels af sejlads, dels af elementer fra sergentuddannelsen.

Herefter overgår du til Søværnets Officersskole i København og påbegynder din funktionsuddannelse, hvor du bliver klædt fagligt på til at kunne udføre tjeneste som officer når du er færdiguddannet. Efter funktionsuddannelsen skal du samlæse med kadetter, der har en bacheloruddannelse, på diplomuddannelsesmoduler. Det tager 12 måneder, og foregår også i København. Når du har færdiggjort den sidste del af den samlede officersuddannelse, udnævnes du til premierløjtnant.

FØRSTEGANGSTJENESTE

Din førstegangstjeneste som taktisk officer vil typisk være som navigationsofficer på en af Søværnets enheder. Her får du som vagtchef ansvaret for hele besætningens sikkerhed, når du navigerer skibet gennem snævre danske farvande og over store oceaner.

Din førstegangstjeneste som maskinteknisk officer vil typisk være som driftsofficer eller elektroofficer på en af Søværnets enheder. Her får du som vagthavende maskinofficer ansvaret for de maskin- eller elektrotekniske systemer om bord.

Din førstegangstjeneste som våben- og elektronikteknisk officer vil typisk være som enten våbenteknisk officer eller elektronikteknisk officer på en af Søværnets fregatter, da denne skibstype er den eneste, som har avancerede våbensystemer ombord. Her vil du have ansvaret for skibets våben- og sensorsystemer.

Der kan være mulighed for udsendelse:
Læs mere om udsendelser med Forsvaret 

Du vil opleve, at mange af de nationale og internationale opgaver løses i tæt samarbejde med Hæren, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet - samt civile myndigheder som Politiet, landets kommuner, Beredskabsstyrelsen og andre.
Du skal derfor kunne samarbejde – ikke kun internt på skibet, men også med eksterne myndigheder.

Dit arbejde vil skifte imellem perioder hvor du sejler, perioder hvor du gør tjeneste i skibets basehavn og perioder, hvor du holder fri.

Søværnet 01

Officerer er trænede til at løse en opgave på et sparsomt grundlag. De er ikke gange for at gå i gang med en opgave uden at have alle detaljer. De er også trænede i at korrigere eller justere undervejs, hvis forudsætningerne ændrer sig.

Morten, Manager, Market Development, Terma A/S

DINE KARRIEREMULIGHEDER

Der er mange karriereveje i Søværnet og i Forsvaret generelt, og du kan søge i den retning, som du ønsker – både til lands og til søs.

Som taktisk officer kan gøre karriere på en af Søværnets enheder og på sigt få ledelsesansvar som divisionsofficer. Du kan også skifte skibstype og blive næstkommanderende eller chef på nogle af Søværnets mindre enheder. Efter nogle år til søs kan du gå i land og blive sagsbehandler i en stab i enten Søværnet eller et værnfælles område. Det kan bl.a. være inden for øvelsesplanlægning, udvikling, HR eller uddannelse.

Som maskinteknisk officer kan vælge at avancere om bord og ende med at blive divisionsofficer – eller teknikofficer (maskinchef) – på et af de større skibe. Du kan også skifte skibstype og blive teknikofficer på nogle af Søværnets mindre enheder. Det er helt op til dig, hvad du på sigt ønsker. Alternativt kan du gå i land og blive sagsbehandler i en stab i enten Søværnet eller et værnfælles område. Det kan bl.a. være inden for teknik, udvikling, HR eller uddannelse.

Som våben- og elektronikteknisk officer kan vælge at avancere ombord og ende med at blive divisionsofficer – eller våben- og elektronikteknisk officer – på en af Søværnets fregatter. Alternativt kan du gå i land og blive sagsbehandler i en stab i enten Søværnet eller et værnfælles område. Det kan bl.a. være inden for teknik, udvikling, HR eller uddannelse. Grundet dit indblik i operationerne om bord som rådgiver for chefen vil du også kunne indgå i operationsplanlægning

Uanset officersretning skal du tage relevante videreuddannelseskurser for at blive udnævnt til kaptajnløjtnant, og efter nogle års tjeneste har du mulighed for at tage en Master i Militære Studier og søge en stilling på orlogskaptajnsniveau.

Derudover bliver du eftertragtet af civile virksomheder, da du med en sømilitær lederuddannelse kombineret med nogle års ledelseserfaring i skibene får en baggrund, der er unik. Hvis du ønsker at arbejde i det civile, er officerer fra Søværnet eftertragtede hos en bred vifte af virksomheder netop grundet erfaringen med at lede meget forskellige medarbejdere og medarbejdergrupper, kunne håndtere et stort pres og er god til at planlægge og eksekvere.

Spørgsmål og svar

Der kan opstå mange spørgsmål omkring uddannelsen som officer i Søværnet. Vi har samlet de mest almindelige nedenfor – finder du ikke det svar, du søger, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt os

Du skal være 18 år for at blive optaget på officersuddannelserne.
Ja, du skal være dansk statsborger eller have permanent opholdstilladelse for at søge uddannelsen.
Nej, det behøver du ikke. Første del af uddannelsen (Officersbasisuddannelsen) giver dig en tilstrækkelig grundlæggende militæruddannelse.
Ja, Forsvaret garanterer job efter endt uddannelse. Hvor i landet det bliver, finder vi ud af undervejs i uddannelsen.
I princippet nej, men vi opfordrer dig til at blive i Forsvaret minimum et par år efter endt uddannelse. Det vil give dig mulighed for at få praktiske erfaring med det teoretiske stof, som du har lært undervejs i uddannelsen.
Du skal som udgangspunkt være sund og rask, og leve op til Forsvarets helbredskrav. Til optagelsesprøverne skal du igennem en helbredsundersøgelse, hvor lægerne vurderer, om du er egnet.

 
Ja, under Søværnets Officersbasisuddannelse er der indlagt to gange fire-ugers moduler på et skib. Under Funktionsuddannelsen er der også indlagt sejladsmoduler, og disses længde afhænger af, hvilken retning du har valgt.