Fortsæt til indhold

Elev med uniform

Elektronikfagtekniker i Flyvevåbnet

Elektronikfagtekniker til luftrumsovervågning

Elektronikfagteknikeren hos Flyvevåbnet er med til at sørge for, at teknikken altid er funktionsdygtig, eller bliver repareret, så radarudstyr samt kommunikationen med fly altid fungerer.

Du kan uddanne dig til elektronikfagtekniker hos Flyvevåbnets myndighed Air Control Wing. Myndigheden har fem afdelinger placeret rundt om i Danmark: Radarhoved Skagen, Flyvestation Karup, Radarhoved Skrydstrup, Flyvestation Skalstrup og Radarhoved Bornholm. Fælles for alle stederne er, at der arbejdes med forskellige områder inden for elektronik – blandt andet radioer til kommunikation med fly, radarudstyr der leverer information om fly i dansk luftrum, måleteknik og mange andre spændende teknikområder.

Du skal både på skolebænken og i praktik. Du veksler nemlig mellem erhvervsskole (Ringsted, Viborg, Aarhus eller Sønderborg) og praktik på dit tjenestested, hvor du er i lære som elektronikfagtekniker og tilegner dig de praktiske færdigheder og den faglige kompetence. Uddannelsen tager 3½ år efter endt grundforløb.

Vi er klar til at hjælpe dig, og derfor får du en færdiguddannet svend som mentor under din uddannelse, som støtter dig i dit læringsforløb. Efter endt læretid er der gode muligheder for en fastansættelse.

Lærlingestillingen er en militær stilling, så har du ikke gennemført Forsvarets Basisuddannelse (værnepligt), vil den indgå i uddannelsen som det første. For at starte på Forsvarets Basisuddannelse skal du være fyldt 18 år.

Om dig
Der kræves ingen forudgående uddannelse at blive lærling i Flyvevåbnet – men vi forventer, at du har teknisk blik og interesse for elektronik, data, netværk og programmering. Du er en succes hos os, når du viser ansvarlighed, går op i dit arbejde. Vi forventer, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde.

Læs mere om Air Control Wing

Løbende afprøvning og ansættelse

I Flyvevåbnet har vi altid brug for nye elever og du kan derfor løbende sende en ansøgning. 

I din ansøgning bedes du angive på hvilket tjenestested du ønsker at uddanne dig: Radarhoved Skagen, Flyvestation Karup, Radarhoved Skrydstrup, Flyvestation Skalstrup eller Radarhoved Bornholm

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet et sådan bevis på en skole, som udbyder.

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn?
Elevløn (under 25 år) ca. 12.000 kr. pr. måned.
Elevløn (over 25 år/voksenlærling) ca. 22.500 kr. pr. måned.

Hvor lang tid tager uddannelsen
Grundforløb, og 3½ år på hovedforløb. Såfremt du ikke har gennemført Forsvarets basisuddannelse (værnepligt) skal denne gennemføres som det første (4 måneder).

Hvad er ansøgningsfristen?
Løbende. Søges via stillingsopslag på jobsitet

Ansættelsesforløb:
Alle ansøgere udvælges ved en ansættelsessamtale med enhedens chef. Derefter skal jobafprøvning og sikkerhedsgodkendelse kunne bestås.
Afprøvningen består bl.a. en fysisk og psykisk afprøvning samt helbredsundersøgelse.

Har du Flyvevåbnets-, Søværnets- eller Hærens basisuddannelse eller en tidligere værnepligtsuddannelse antages du efter individuel aftale med os, da der f.eks. skal tages hensyn til nuværende job der skal opsige eller andet. Ansøgere vil blive ansat ved en af vores enheder frem til uddannelsesstart.

Opstart på første ledige hold (August eller Februar) ved  Flyvevåbnets basisuddannelse (FBU) i Karup. Hvis der er en periode mellem FBU og uddannelsesstart, vil du blive tilknyttet en af vores enheder.


Hvornår starter jeg?

Du starter efter individuel aftale.

Hvornår er der afprøvning?
Løbende afprøvning.

Vil du vide mere?
Kontaktperson på selve uddannelsen er major Lars på telefon 72845615 eller acw-lmsa-001@mil.dk.



Adgangskrav

Forud for din ansøgning skal du have udfyldt en synsattest.

Hent synsattest her

Attesten skal udfyldes af en øjenlæge eller en optiker og vedhæftes din ansøgning.

Der er nogle adgangskrav, du skal opfylde:

  • Du skal som minimum have bestået Folkeskolens afgangseksamen, med minimum karakteren 02 i fagene dansk, engelsk og matematik.
  • Være fyldt 18 år.

Hvis du mener at opfylde dem kan du ansøge.
Vi gennemgår din ansøgning og hvis du findes egnet vil, du blive inviteret til en afprøvning.

Afprøvningen foregår ved Forsvarets Center for Rekruttering og Karriere på Nyholm og består af følgende: 

 

Du skal også kunne sikkerhedsgodkendes Find ud af hvad en sikkerhedsgodkendelse betyder 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte major Lars på telefon 7284 5615 eller acw-lmsa-001@mil.dk

Uddannelsesforløb

  • 4 måneder

  • 2 år

Min fremtid

Efter endt uddannelse er mulighederne mange, og der er gode muligheder for fastansættelse ved Forsvaret som uddannet elektronikfagtekniker. Hvis du ønsker at fortsætte ved Air Control Wing vil du blive tilknyttet en af de fem afdelinger (Radarhoved Skagen, Flyvestation Karup, Radarhoved Skrydstrup, Flyvestation Skalstrup og Radarhoved Bornholm), afhængig af vores behov og dine ønsker. Du kan også vælge at uddanne dig til sergent og dermed kombinere din faglige uddannelse med en mellemlederuddannelse.

Læs mere om sergentuddannelsen i Flyvevåbnet