Gå til indhold
Militærperson i camouflagedragt med korslagte arme og synlige tatoveringer, står foran et krigsskib i havn under skyet himmel.

Søværnet

Elev/lærling

Elektronikfagtekniker i Søværnet

  • Ansøgningsfrist: 31. december 2025

  • Uddannelseslængde: 3 år og 11 måneder

  • Sted: Frederikshavn, Korsør og sejlende tjeneste

  • Løn under uddannelse: 20.800 kr./md. - 23.000 kr./md + 1.474 kr. tillæg

Skal du være elektronikfagtekniker på Søværnets skibe?

Elektronikfagteknikeren er den, der får teknikken ombord til at fungere, når Søværnets skibe løser deres opgaver. Skibene er fyldt med avanceret udstyr, og du kommer til at arbejde med sensorer som radar og sonar, kommunikationssystemer og andre elektroniske systemer, der er afgørende for skibets sikkerhed og drift.

Du bliver en del af et vedligeholdelsesteam, hvor I hjælper hinanden på tværs af fag. I praktikperioden får du en erfaren svend som mentor, og du følger skibets sejladsprogram – både i Danmark og i udlandet. Det giver dig mulighed for at lære faget tæt på virkeligheden.

Du får elektronikkurser undervejs og masser af tid til at dykke ned i de tekniske detaljer. På værkstedet i Frederikshavn eller Korsør arbejder du sammen med forskellige kolleger, der lærer dig at omsætte teori til praksis. Og når du sejler, bliver du en del af skibets faste hverdag og rutiner

Adgangskrav

Faglige krav

  • Du skal have mindst 02 i dansk, matematik og engelsk fra folkeskolens afgangsprøve Læs mere her

Øvrige krav

  • Du skal være fyldt 18 år, når du starter på uddannelsen Læs mere her
  • Du skal opfylde Forsvarets basis helbredskrav. Læs mere her
  • Du skal opfylde Forsvarets særlige helbredskrav. Læs kravene her. Læs mere her
  • Du skal sikkerhedsgodkendes. Læs mere her. Læs mere her
  • Du skal bestå Forsvarets fysiske styrke- og løbetest i henhold til alder

Ønskede kvalifikationer

  • Grundforløb 2 (GF2) for elektronik- og svagstrømsuddannelsen gennemført inden for de seneste fem år. Læs mere om ansættelsesforløb for ansøgere med og uden militær basisuddannelse. Hvis du ikke har GF2, kan du stadig søge – du gennemfører grundforløbet som en del af uddannelsen

Uddannelsens opbygning

Sådan ansøger du

  1. Send din ansøgning

    Du udfylder og sender din ansøgning med synsattest vedhæftet. Attesten skal udfyldes af en øjenlæge eller optiker.

  2. Kom til afprøvning

  3. Få svar om optagelse

  4. Start på uddannelsen

Ansættelsesforløb for ansøgere med og uden militær basisuddannelse

Ansøgere med militær basisuddannelse

Søværnets Basisuddannelse antages efter individuel aftale med Søværnet.

Hærens/Flyvevåbnets Basisuddannelse antages på førsteledige basisomskolingshold (BtS) i Frederikshavn. Hvis der er en periode mellem BtS og uddannelsesstart, vil de blive tilknyttet en enhed.

Ansøgere uden militær basisuddannelse

Opstart på første ledige hold på Søværnets Basisuddannelse (SBU) i Frederikshavn. Hvis der er en periode mellem SBU og uddannelsesstart, vil de blive tilknyttet et skib.

Karriere efter endt uddannelse

Efter endt uddannelse kan du søge videre på Søværnets Sergentskole, hvor du får mulighed for at kombinere din faglige uddannelse med en mellemlederuddannelse.

Læs mere om sergentuddannelsen i Søværnet her

Har du spørgsmål?

Så skriv til 4E-KTP-BPSEK@mil.dk eller ring på telefon 7285 5230.