Fortsæt til indhold

Din vej til værnepligten

Før Forsvarets Dag

Bliv klar til dagen

Når du er blevet indkaldt til Forsvarets Dag, er der nogle forskellige ting du kan gøre, for at blive klar til dagen. Her på siden kan du danne dig et overblik over, hvad du skal huske at gøre inden og hvordan du kan forberede dig.

Alle danske mænd, der bor i Danmark, bliver sessionsbehandlet på Forsvarets Dag, det år hvor de fylder 18. 

Som kvinde bliver du inviteret til Forsvarets Dag, men det er frivilligt, om du vil deltage.

Hold øje med din digitale postkasse

Før du skal møde til Forsvarets Dag, får du et brev i din digitale postkasse med information om sted, tid, aktiviteter og tilmelding.

Gå til din digitale postkasse
 


Udfyld helbredsspørgeskemaet

Du får også et link til et digitalt helbredsspørgeskema, som du skal udfylde før, du kommer til Forsvarets Dag.

Læs mere om helbredsspørgeskemaet

Det skal du medbringe


For at vi kan foretage den mest korrekte vurdering af, om du er egnet til værnepligtsuddannelsen, skal du medbringe følgende:

  • Indkaldelsen til Forsvarets Dag (kan medbringes udprintet eller på smartphone)
  • Mit-ID
  • Sundhedskort (Sygesikringsbevis)
  • Eksamensbeviser af enhver art, afgangsbeviser, skoleudtalelser, uddannelsesaftaler, svendebrev
  • Kørekort, hvis du har det
  • Evt. fuldmagt til aftale om værnepligtstjeneste, hvis du er under 18 år
  • Evt. lægeattester, briller eller recept på kontaktlinser
  • Bruger du medicin, skal du medbringe det

Her holdes Forsvarets Dag


Forsvarets Dag afholdes over hele landet. I dit indkaldelsesbrev – som du får i din digitale postkasse – står der, hvor du skal møde op.

Kørselsvejledningerne til de enkelte rekrutteringscentre (Forsvarets Dag) finder du herunder.

København  / Google maps
Slagelse  / Google maps
Fredericia  / Google maps
Herning  / Google maps
Aalborg  / Google maps
Rønne  / Google maps

Kort over Rekrutteringssteder

Kom tidligere til Forsvarets dag


Hvis du allerede er ret sikker på, at du gerne vil tage en værnepligtsuddannelse, er det muligt at fremskynde datoen, hvor du skal til Forsvarets Dag.

På den måde kan du hurtigere få afklaret, om du er egnet til værnepligt, og i så fald kan du hurtigere søge ind. Du kan ansøge om at komme på Forsvarets Dag det indeværende år, du fylder 18.

Du kan ansøge om at få fremskyndet datoen for Forsvarets Dag ved at skrive til os via Digital Post. Du skal logge dig på borger.dk med MitID og under punktet "Politi, retsvæsen, forsvar" vælge "Værnepligt".

Log på borger.dk

Værd at vide