Søværnet
Værnepligt
Værnepligt Søværnet
Uddannelseslængde: 11 måneder
Sted: Det regiment, du aftjener ved
Løn under uddannelse: 9.328,02 kr./md. + 277 kr./dag i kostpenge
Hvor kan jeg bo?: På kasernen
Prøv livet til søs i et stærkt fællesskab
Som værnepligtig i Søværnet bliver du en del af Danmarks maritime forsvar og får en hverdag, hvor havluft, ansvar og samarbejde er en del af jobbet. Du får en solid militær grunduddannelse, lærer at arbejde sikkert og professionelt til søs og bliver en vigtig del af opgaverne i danske, grønlandske og færøske farvande.
Du indgår på lige fod med dine kollegaer – enten ombord på et af Søværnets skibe eller i en af vores maritime bevogtningsenheder. Her lærer du at tage ansvar, løse opgaver i fællesskab og tilpasse dig livet til søs. Det giver dig kompetencer og oplevelser, du kan bruge resten af livet – uanset om du fortsætter i Forsvaret eller tager erfaringerne med videre.
Under forløbet har du mulighed for at søge flere forskellige uddannelsesretninger. Din funktion bliver tildelt ud fra dine ønsker, Søværnets behov og de godkendelser, du får på Forsvarets Dag.
Adgangskrav
Øvrige krav
- Du skal være fyldt 18 år, når du starter på uddannelsen
- Du skal sikkerhedsgodkendes. Læs om sikkerhedsgodkendelse
- Du skal have vurdering B eller C til den supplerende helbredsundersøgelse.
Uddannelsens opbygning
Frederikshavn
9.328,02 kr./md. + 277 kr./dag i kostpenge
Basisuddannelsen består af tre dele, der tilsammen gør dig klar til at indgå i en af Søværnets operative enheder.
Sømilitær Grunduddannelse (8 uger)
Du starter med de grundlæggende militære og maritime færdigheder: sømandskab, fysisk træning, førstehjælp, skydning, militær optræden og værnskultur. Uddannelsen foregår på Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed i Frederikshavn.
Funktionsuddannelse (12-13 uger)
Ca. fire uger inde i uddannelsen får du tildelt din faglige retning. Der er tre retninger:
- Kampinformation: Du lærer at bruge de systemer, der gør skibet i stand til at anvende sine våben. Du arbejder i skibets operationsrum, hvorfra skibets operationer styres.
- Kommunikation: Du uddannes i taktisk kommunikation, signalering og militære radiosystemer, der kobler skibets radarer og våben til andre enheder.
- Dæk/våben: Du lærer sømandskab på et højere niveau, bl.a. arbejdet på skibets bro, sejlads med gummibåd, helikopterhåndtering og betjening af skibets maskingeværer.
Alle tre retninger uddannes på Center for Taktik eller Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed i Frederikshavn.
Enhedsuddannelse (2-4 uger)
Den sidste del gør dig klar til de konkrete opgaver, du skal løse på din operative enhed i Søværnet.
Søværnets skibe og landinstallationer
9.328,02 kr./md. + 277 kr./dag i kostpenge
Efter basisuddannelsen indgår du som en del af besætningen på et af Søværnets skibe eller en landinstallation i seks måneder. Her er du med til at løse operative opgaver inden for den faglige retning, du har fået tildelt.
Du udvikler dig både fagligt og som en del af en fast besætning. De erfaringer, du gør dig, kan du tage med videre, uanset om du vælger at fortsætte i Søværnet eller gå en civil vej.
Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om værnepligten i Forsvaret, kan du ringe til os på 72 81 99 55. Vi sidder klar mandag–torsdag kl. 10–14 og fredag kl. 10–12.
