
Søværnet
Værnepligt
Værnepligt ved Kongeskibet Dannebrog
Uddannelseslængde: 11 måneder
Sted: Frederikshavn samt sejlads med Kongeskibet Dannebrog
Løn under uddannelse: 9.034,17 kr./md. + 277 kr./dag i kostpenge
Hvor kan jeg bo?: På kasernen og Kongeskibet
Kongelige oplevelser til søs
Som værnepligtig på Kongeskibet får du en solid militær grunduddannelse – med ekstra fokus på de færdigheder, der bruges om bord på Dannebrog. Her kan du bl.a. få mulighed for at tage speedbådscertifikat og lære de maritime rutiner, der holder skibet sikkert og sejlklart.
Efter cirka tre måneder fortsætter du på forskole og bliver derefter en del af den faste besætning. I sommerperioden sejler du med Kongeskibet og bliver en aktiv del af de opgaver og traditioner, der følger med et kongeligt skib.
Uddannelsen giver dig både personlig udvikling og oplevelser, du ikke finder andre steder til søs. Forløbet varer 11 måneder og giver dig en basisuddannelse, som du kan bygge videre på, hvis du ønsker en fremtid i Søværnet.
Adgangskrav
Øvrige krav
- Du skal være fyldt 18 år, når du starter på uddannelsen
- Du skal sikkerhedsgodkendes. Læs mere her
- Skærpede synskrav, da du skal kunne opnå blåt bevis
Struktur på din værnepligt ved Kongeskibet Dannebrog
Frederikshavn
9.034,17 kr./md. + 277 kr./dag i kostpenge
Den første del af uddannelsen giver dig de grundlæggende militære og maritime færdigheder, du skal bruge om bord på Kongeskibet. Her lærer du alt fra militær optræden og tjenestekendskab til sømandskab, redningsmidler og håndtering af håndvåben. Du får udvidet førstehjælp, fysisk træning og arbejder med teambuilding, så du kan løse opgaver sikkert og effektivt sammen med besætningen.
Primært Frederikshavn
9.034,17 kr./md. + 277 kr./dag i kostpenge
I funktionsmodulet bliver du klædt på til din kommende tjeneste på Kongeskibet Dannebrog. Over syv uger får du undervisning, der gør dig klar til både de praktiske, sikkerhedsmæssige og operative opgaver om bord. Du lærer at sikre Søværnets enheder, giver avanceret førstehjælp og gennemfører den afsluttende skydeuddannelse.
Du bliver også trænet i brandbekæmpelse, røgdykning, redningstjeneste, miljø- og forureningsbekæmpelse samt beskyttelse mod CBRN-hændelser. Nogle værnepligtige tager speedbådscertifikat og får fartøjstjeneste, mens de tekniske værnepligtige lærer at tage vagt i skibets kontrolrum.
Modulet afsluttes med en Dannebrog-uge, hvor du bliver introduceret til skibets hverdag, rutiner og din rolle i besætningen.
Kongeskibet Dannebrog
9.034,17 kr./md. + 277 kr./dag i kostpenge
Gennem sommerperioden bliver du en del af besætningen og sejler med Kongeskibet. Her bruger du alt det, du har lært, i en hverdag præget af ansvar, samarbejde og unikke oplevelser til søs.
Et af Søværnets skibe
9.034,17 kr./md. + 277 kr./dag i kostpenge
Efter ni måneders værnepligt, hvor du er tilknyttet Dannebrog, har du yderligere to måneders værnepligt i Søværnet. I de to måneder skal du ud og sejle med et af Søværnets andre skibe, hvor du kan prøve kræfter med tjenesten ombord. Hvis du vælger at søge fast ansættelse i Søværnet vil du i stedet starte direkte på den funktionsuddannelse, som klæder dig på til din fastansættelse.
Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om værnepligten i Forsvaret, kan du ringe til os på 72 81 99 55. Vi sidder klar mandag–torsdag kl. 10–14 og fredag kl. 10–12.
