Vil du vide, hvad det kræver at arbejde med forsvar og beredskab i dit eget land?
Arktisk Basisuddannelse er en seks måneders uddannelse for dig, der bor i Grønland og vil lære at løse militære og beredskabsmæssige opgaver.
Du lærer at klare dig selv, og du lærer at fungere som en del af et hold. Kulde, terræn og samarbejde sætter rammerne for de seks måneder. Du udvikler dig fysisk og mentalt, uanset hvor du starter fra.
Når du er færdig, står du med et bevis og flere veje videre: i Forsvaret, i det grønlandske beredskab eller på det civile arbejdsmarked.
Herunder kan du se, hvad de fire moduler indeholder, hvad der skal til for at komme ind, og hvordan du kommer til afprøvning.
Du skal være bosat i Grønland, når uddannelsen starter.
Du skal have været igennem en afprøvning for at søge. Har du ikke det, bliver din ansøgning afvist.
Du skal vurderes egnet til optagelse på baggrund af din afprøvning.
Er du bosiddende uden for Grønland, skal du være opmærksom på, at du, udover at have bopæl i Grønland ved uddannelsesstart, skal have boet i Grønland eller Færøerne i mindst 10 år og dermed have mulighed for at blive fritaget fra værnepligt i medfør afbekendtgørelsen om værnepligt § 1, stk. 3.
Der er ingen krav om et bestemt statsborgerskab, men du skal have arbejdstilladelse i både Grønland og Danmark.
Sådan foregår afprøvningen
Hvad får du ud af afprøvningen?
Afprøvningen giver dig et realistisk indblik i hverdagen på arktisk basisuddannelse. Du finder ud af, hvad uddannelsen kræver – og om den passer til dig. Undervejs gennemfører du både en skriftlig prøve og en helbredsundersøgelse.
Velkomst og introduktion
Du får en introduktion og hører om hverdagen, opgaverne og kravene. Formålet er, at du får et ærligt billede af uddannelsen, før du tager din beslutning.
Skriftlig prøve
Den skriftlige prøve (intelligenstest) varer knap en time og kan gennemføres på grønlandsk eller dansk. Du bliver testet i:
Logisk tænkning
Figursammensætning
Prøven bruges som en del af den samlede vurdering af, om du er klar til uddannelsen.
Helbredsundersøgelse
Helbredsundersøgelsen består af to dele, som tilsammen vurderer, om du er helbredsmæssigt egnet til uddannelsen.
Først bliver du målt, vejet og får testet syn og hørelse (denne del foregår i almindeligt tøj – uden sko).
Derefter undersøger en læge dig mere grundigt. Her vurderes blandt andet din generelle helbredstilstand (denne del foregår i undertøj).
Efter afprøvningen
Bliver du erklæret egnet, kan du:
Søge ind på arktisk basisuddannelse
Søge værnepligtsuddannelser i Danmark – også hos Beredskabsstyrelsen
Du kan blive afprøvet, når vi kommer rundt på kysten i efteråret. Du finder afprøvningssteder og datoer herunder og på Arktisk Basisuddannelses Facebook-side.
Vi gør opmærksom på, at tidspunkterne kan ændre sig af uforudsigelige årsager. Vi anbefaler, at du holder øje med evt. opdateringer på Arktisk Basisuddannelses facebook-side.
Forsvaret rejser kun rundt i Grønland én gang, i uge 42 til 48, før ansøgningsfristen til næste holdstart.
Uddannelsens opbygning
Kangerlussuaq
9.000 kr./md. med fri bolig, kost, frirejse og beklædning
Her får du fundamentet for at løse opgaver i både forsvar og beredskab. Du lærer de grundlæggende militære og beredskabsmæssige færdigheder – både som enkeltperson og som en del af en gruppe. Det er den viden og de rutiner, du bygger videre på gennem resten af uddannelsen.
Basismodulet er den grundlæggende militære uddannelse. Indholdet bygger på værnepligtens militære grunduddannelse, og det er her, du møder den disciplin og punktlighed, en uddannelse i Forsvaret kræver. Du får fag som skyttetjeneste, våbenuddannelse, nærkamp, orientering i terræn, militær fysisk træning og avanceret førstehjælp.
Nuuk, Sisimiut og Kangerlussuaq
9.000 kr./md. med fri bolig, kost, frirejse og beklædning
I dette modul får du indblik i, hvordan beredskabsopgaver løses i Grønland. Du bliver uddannet i grundlæggende brandindsats ved redningsberedskabet og i at løse udvalgte politiopgaver sammen med Grønlands Politi.
Brandindsatsen er Grunduddannelse Indsats, første del af den obligatoriske brandmandsuddannelse. Du lærer røgdykkertaktik og teknik, slukningsteori, skadestedslære og at håndtere køretøjer, så du kan arbejde på et skadessted alene eller sammen med et indsatshold.
Hos Grønlands Politi lærer du de grundlæggende opgaver, en frivillig politimand løser. Du kommer omkring politiets organisation, efterforskning, beredskab, eftersøgning og redning samt samarbejdet med andre myndigheder, og du hører, hvad der kræves for at komme ind på Politiskolen i Grønland. Modulet og Arktisk Basisuddannelse kvalificerer dig tilsammen til optagelsesprøven.
Frederikshavn
9.000 kr./md. med fri bolig, kost, frirejse og beklædning
Her får du en introduktion til maritime opgaver ved Søværnets enheder, og du lærer de grundlæggende maritime færdigheder, du skal bruge til at indgå i Søværnets operative opgaveløsning.
Du lærer havari, lækage, elementær brandbekæmpelse, røgdykning, redningsmidler, førstehjælp og sejlteori. Du kommer først ud at sejle med Søværnet på perspektiveringsforløbet.
Kangerlussuaq, Nuuk, Sisimiut og havet
Efter uddannelsen kan du vælge at fortsætte i et perspektiveringsforløb. Det er et samlet forløb, det er lønnet, og de fleste elever vælger det.
Forløbet indeholder både uddannelse og praktik. I Kangerlussuaq kommer du gennem et dronemodul, et Sirius-modul, vintertræning og Agile Combat Employment, som er et operativt koncept fra Flyvevåbnet. I Nuuk tager du Funktionsuddannelse Indsats, anden del af brandmandsuddannelsen, og du får lavinekursus samt bådfører- og kystredningskursus. Du sejler tre uger med Søværnet. Vil du have kørekort, kan du tage køreskole som tilvalg.
På praktikdelen bliver I delt i hold og kommer i praktik hos Grønlands Politi og Grønlands Fængsler på skift. Alle elever gennemfører den samme uddannelse og praktik, bortset fra køreskolen. Indholdet bliver tilpasset hvert år, så det kan se anderledes ud på dit hold.
Målet er at give dig erfaring, du kan tage med videre – uanset om du vil fortsætte i Forsvaret, i det grønlandske beredskab eller på det civile arbejdsmarked.
Når du er færdig, får du en udtalelse eller et bevis for dit praktikforløb.
Smugkig på din hverdag som elev på Arktisk Basisuddannelse
Smugkig: Livet på Arktisk Basisuddannelse
Videoen giver dig et ærligt indblik i hverdagen som elev på arktisk basisuddannelse, hvor kulde, terræn og samarbejde sætter rammerne.
Du lærer at løse opgaver selvstændigt, men også at stå stærkt som et hold. Uddannelsen bygger dig op fysisk og mentalt og giver dig færdigheder, du kan bruge i både Forsvaret og det grønlandske beredskab – eller tage med videre i en civil karriere.
Det er et uddannelsesforløb, der giver dig oplevelser, ansvar og en hverdag, hvor du gør en konkret forskel.
Din fremtid
Når du er færdig, får du et bevis på din gennemførte uddannelse. Du får også en udtalelse fra Arktisk Kommando og fra de myndigheder, hvor du har gennemført dit perspektiveringsforløb. Har du taget perspektiveringsforløbet, har du også en fuld brandmandsuddannelse.
Arktisk Basisuddannelse er din indgang til Forsvaret. Du kan fortsætte i Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet, søge ind på en af Forsvarets funktionsuddannelser eller søge forskolen hos Slædepatruljen Sirius.
Du kan også søge Politiskolen i Grønland, også uden en gymnasial eksamen, eller videreuddanne dig inden for brand, redning og miljø ved Redningsberedskabet.
Fra portør til Arktisk Kommando
Salik er 26 år og fra Qaqortoq. Han havde ti år i folkeskolen og et job som portør på sygehuset, da han søgte ind på Arktisk Basisuddannelse i 2024. Han var en af de første 22 elever.
På perspektiveringsforløbet tog han en røgdykkeruddannelse. Den gav ham job som brandmand i sin hjemby, og i dag er han assisterende stationsspecialist ved Arktisk Kommando i Kangerlussuaq.
"Jeg er stolt over at bære uniformen, og jeg er stolt over, at jeg som grønlænder kan være med til at beskytte Grønland," siger han.
Miilo, Nanna og Kuuna var blandt de første på Arktisk Basisuddannelse – valgt ud af mange unge i Grønland. Nanna fra Kangerlussuaq drømte om at blive soldat siden børnehaven. Miilo fra Nuuk ville blive presset og udvikle sig på holdet. Kuuna har sejlet med skoleskibet og ser nu uddannelsen som sin vej ind i Søværnet.
Ofte stillede spørgsmål til Arktisk basisuddannelse
Nej. Undervisningen på Arktisk Basisuddannelse foregår på både grønlandsk og dansk, og der er altid en tolk til stede. Du kan også tage den skriftlige prøve til afprøvningen på grønlandsk.
Nej. Der er ingen krav til din uddannelsesbaggrund. For at komme i betragtning til optagelse på Arktisk Basisuddannelse skal du være fyldt 18 år, når du starter, være bosat i Grønland ved uddannelsesstart og være vurderet egnet til optagelse på baggrund af din afprøvning.
Nej. Der er ingen øvre aldersgrænse. De fleste elever er mellem 18 og 25 år.
Der er ingen krav om et bestemt statsborgerskab. Men uddannelsen foregår i både Grønland og Danmark, så du skal have arbejdstilladelse begge steder.
Ja så længe du har været til en afprøvning og lever op til de øvrige optagelseskrav.
Nej. Afprøvningen består af en skriftlig prøve og en helbredsundersøgelse. Der er ingen fysisk test.
Hvis man stopper undervejs, kan man ikke starte forfra på et senere tidspunkt.
Ja. Du får 9.000 kr. om måneden, ligesom under resten af uddannelsen, og bolig, kost, frirejse og beklædning er fortsat gratis.
Ja. Du får 9.000 kr. om måneden, ligesom under resten af uddannelsen, og bolig, kost, frirejse og beklædning er fortsat gratis.
Seks måneder. Derefter kan du vælge et perspektiveringsforløb på op til seks måneder mere, så det samlede forløb kan vare op til et år.
Primært i Kangerlussuaq. Indsatsmodulet foregår også i Nuuk og Sisimiut, og det maritime modul ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed i Frederikshavn. På perspektiveringsforløbet sejler du også med Søværnet.
Du bliver indkvarteret på nyrenoverede belægningsstuer i Kangerlussuaq, hvor du deler værelse med andre elever. Du skal ikke betale for indkvartering.
Uddannelsesstart er forventeligt august 2027.
Ansøgningsfristen er den 6. december 2026.
Du kan blive afprøvet, når vi kommer rundt på kysten i efteråret. Du finder afprøvningssteder og datoer på forsvaret.dk/gronland og på Arktisk Basisuddannelses Facebook-side. Du skal vurderes egnet til optagelse på baggrund af din afprøvning for at komme i betragtning.
En afprøvning vil vurdere din egnethed til optagelse på uddannelsen. Bliver du vurderet ikke egnet, kan du som udgangspunkt først blive afprøvet igen året efter. Du skal møde fysisk op for at blive afprøvet, og Forsvaret kommer kun rundt i Grønland én gang, i uge 42 til 48.
Nej. Det er en grunduddannelse, og ingen bliver sendt i krig.
Du får et bevis på din gennemførte uddannelse og en udtalelse fra Arktisk Kommando samt de myndigheder du har været i praktik ved. Du kan fortsætte i Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet, søge en af Forsvarets funktionsuddannelser, søge forskolen hos Slædepatruljen Sirius, søge Politiskolen i Grønland, også uden en gymnasial eksamen, eller videreuddanne dig inden for brand, redning og miljø ved Redningsberedskabet.
Nej, du er ikke garanteret et job, men du står stærkt. Arktisk Basisuddannelse og perspektiveringsforløbet giver dig tilsammen en fuld brandmandsuddannelse, adgang til optagelsesprøven på Politiskolen i Grønland, mulighed for at søge videre i Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet og mulighed for at søge forskolen hos Slædepatruljen Sirius. Dertil et solidt fundament for at søge beredskabsjob i Grønland.
Nej. De sidste seks måneder er et tilvalg. De fleste elever vælger at fortsætte.
Nej. Arktisk Basisuddannelse er en uddannelse for unge i Grønland, i forsvar og beredskab, ikke værnepligt. Den er værnepligtslignende og giver adgang til ansættelse i Forsvaret på lige fod med værnepligtige.
Der er 50 pladser på det kommende hold. Ved sidste optag søgte 105, som havde været til afprøvning. 73 blev vurderet egnet, og 30 blev optaget.
Ja. Ved ferier bliver du sendt hjem på frirejse. Bor du på østkysten, afhænger det af feriens længde, fordi rejsetiden er lang. Er der ikke tid til at komme hjem, kan du i stedet komme til Nuuk.
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål om Arktisk Basisuddannelse, kan du ringe til os på +45 21 24 55 25 eller +45 72 81 90 00.
Telefonerne er åbne mandag til fredag kl. 10.00-14.00 dansk tid, som er kl. 07.00-11.00 grønlandsk tid.
Du kan også møde os, når vi kommer rundt på kysten i oktober og november. Her kan du høre mere om uddannelsen og afprøvning.