Vil du være med til at lede og uddanne Flyvevåbnets værnepligtige?
Som værnepligtig løjtnant i Flyvevåbnet får du en unik uddannelse, der på ét år gør dig klar til at stå forrest som fører for en deling værnepligtige. Efter uddannelsen træder du ind i rollen som fører og får ansvar for både den daglige træning og de opgaver, delingen løser sammen.
Du bliver en vigtig del af Flyvevåbnets arbejde med at skabe kampkraft og beskytte Danmarks luftrum. Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du – sammen med andre – lærer at håndtere komplekse udfordringer og udvikle de kommende specialister og ledere. Flyvevåbnet er et højteknologisk værn i hastig udvikling, og som løjtnant får du kompetencer og erfaringer, der styrker dig både her og senere i din karriere.
Uddannelsen kan søges, efter du har været til Forsvarets Dag.
Adgangskrav
Øvrige krav
- Du skal være fyldt 18 år og må ikke være fyldt 32 år ved uddannelsesstart
- Du skal være indstillet på udsendelse udenfor Kongerigets grænser
- Du skal opfylde helbredsvurdering B. Læs mere om helbredskrav til Forsvarets uddannelser på siden om helbredskrav
- Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til minimum fortroligt og for nogle funktioner hemmeligt
- Du skal gennemføre afprøvning, hvor din egnethed til uddannelsen vurderes
- Hvis du optages, skal du kunne indgå en 2-årig aftale som løjtnant
- Du må ikke tidligere have aftjent din værnepligt i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Hvis du allerede har aftjent værnepligt kan du søge officer, professionsbahelor
Uddannelsens opbygning
Sådan ansøger du
Send din ansøgning
Start din ansøgning ved at klikke på "ANSØG NU".
Du skal svare på en række spørgsmål og uploade følgende dokumenter i pdf-format:-
Eksamensbevis fra folkeskolen
-
eksamensbevis fra din gymnasiale uddannelse/erhvervsuddannelse/Erhvervsrettede Konstabeluddannelse (hvis du ikke har færdiggjort uddannelsen endnu, så kopi/udskrift af dine seneste standpunktskarakterer)
-
CV (med billede)
-
Motiveret ansøgning (uploades som Dokument → Ansøgning)
- En selvbiografi på max 1000 ord, som giver et samlet billede af dit liv (Skal uploades som Dokument → Ansøgning).
Du kan tage udgangspunkt i denne disposition:- Beskriv kort din opvækst og eventuelle særlige begivenheder
- Var der særlige interesser i dit barndomshjem?
- Hvordan var dit forhold til kammerater og lærere i din skoletid?
- Din uddannelse efter folkeskolen?
- Hvad beskæftiger du dig med i dag?
- Hvilken betydning har selskabelighed for dig?
- Er du forlovet, gift eller tilsvarende?
- Lidt om de overvejelser bag din ansøgning om optagelse på den ønskede uddannelse.
Det gør processen nemmere, hvis du på forhånd har dine uddannelsesbeviser, din motiverede ansøgning, din selvbiografi og dit CV med billede klar som pdf.
-
Kom til afprøvning
Når du har sendt din ansøgning, bliver den gennemgået for at sikre, at du opfylder kravene, og at alle bilag og helbredsoplysninger er på plads. Hvis alt er i orden, bliver du inviteret til afprøvning hos Personelkommandoen på Nyholm i København.
Sammen med invitationen modtager du et link til et spørgeskema, som du skal udfylde hurtigst muligt.
Afprøvningens indhold:
Til afprøvningen skal du gennemføre:
- en fysisk test (læs om kravene her)
- en række kognitive tests
- en helbredsundersøgelse hos Forsvarets læger
- en samtale med en repræsentant fra Flyvevåbnets Officersskole
Afprøvningsdagen på Nyholm varer ca. 8 timer, og du får mere detaljeret information i din invitation.
Du skal også til en psykologsamtale på cirka én time. Samtalen foregår over telefon og finder sted efter afprøvningsdagen. Det kan være op til en uge efter afprøvningsdagen.Få svar om optagelse
Flyvevåbnets Officersskole udvælger de elever, der optages blandt de ansøgere, som er vurderet egnet. Hvis du får tilbudt en plads, får du enten besked om direkte optag kort tid efter afprøvningen eller besked om optag på venteliste. Kommer du på venteliste, får du senest svar 1. juni.
Start på uddannelsen
Når du har fået den endelige optagelse, får du praktisk information om studiestart og de første dage på uddannelsen.
Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om værnepligten i Forsvaret, kan du ringe til os på 72 81 99 55. Vi sidder klar mandag–torsdag kl. 10–14 og fredag kl. 10–12.

