På pilotuddannelse i USA

Starten på et eventyr
Det er ikke længe siden, at HAS vendte tilbage fra Euro NATO Joint Jet Pilot Training (ENJJPT) i USA og kunne fortsætte karrieren som jagerpilot i eskadrillen på Fighter Wing, også bedre kendt som Flyvestation Skrydstrup. Men det lå ikke ligefrem i kortene, at han skulle ende som pilot. ”Det er ikke en drøm, jeg har haft fra barnsben af, ligesom det er for mange af mine kollegaer. Jeg stod efter gymnasiet og vidste ikke rigtigt, hvad jeg ville. Men da jeg tog min værnepligt hos Flyvevåbnet i Karup, hvor piloteleverne gik rundt i deres flyverdragter og så seje ud, blev jeg jo lidt nysgerrig på det.”

HAS havde ikke de store forventninger til hverken afprøvningen eller uddannelsen. Men i takt med, at han bestod flere og flere prøver, voksede troen på, at han kunne gennemføre. Pludselig stod han tilbage som en af de få, der var udvalgt til at forsætte uddannelsen i USA. ”Det var sindssygt. Helt op til sidste tur på Flyveskolen, ved man ved ikke, om man er købt eller solgt. Men da jeg havde bestået final check, var det ellers bare afsted til USA med min makker fra skolen. Det var helt specielt at blive budt velkommen af de andre danskere i lufthavnen derovre. Det glemmer jeg aldrig.”

En flyvende start
Der er på mange måder langt fra Karup til Texas, så mødet med ENJJPT var lidt af en omvæltning for HAS; ”Det var vildt at ankomme til basen. Man kører gennem den her lille texanske by, og lige pludselig ser man skiltet til basen, og så udfolder der sig bare en hel by derinde bag hegnet med skoler, svømmehal og bowlingbane.”

Der var dog ikke meget tid til at fordøje de mange nye indtryk. Basen i Texas huser en af verdens travleste lufthavne, og HAS beskriver skolen som en ekstremt velsmurt maskine, hvor det gælder om at holde fast og følge med – for det går hurtigt; ”Man starter ud med 12-timers arbejdsdage. Man er i skole fra kl. 6-18 for så at tage ud og spise og tilbage for at læse, inden man skal i seng. Det var meget normalt de første par måneder. Der er virkelig fart over feltet, og der går kun omkring tre uger fra, at undervisningen starter, til du sidder i flyveren for første gang.”

Hverdagen på Flight School
Efter en hæsblæsende start ventede en udfordrende hverdag med talrige prøver og tests. Amerikanerne er glade for tests ifølge HAS, og får man et dårligt resultat, vil det følge en resten af tiden. Alligevel var HAS væsentligt mere tilpas derovre end i Karup; ”Jeg var ikke så bange for at ryge ud derovre, jeg tror det var fordi, jeg havde fået tanket noget selvtillid op efter Flyveskolen og en tro på, at det her, det kan jeg godt, hvis jeg bare holder i og bliver ved.”

Med en travl hverdag uden meget fritid gælder det om at udnytte, når muligheden for at få et afbræk byder sig; ”Der er ikke noget ferie derovre. Du har fri mellem jul og nytår, og så er der ellers de her amerikanske helligdage, som gør, at man har en forlænget weekend en gang imellem. Dem brugte vi på at rejse ud i USA på road trips. Vi besøgte mange steder – fra NY i øst, til LA i vest. Det var fedt!”

ENJJPT bød på mange vilde oplevelser og øjeblikke, men særligt fællesskabet og venskaberne står tilbage som noget af det allerbedste ved tiden for HAS; ”Man bor virkelig tæt med de andre kollegaer derovre. Jeg har ikke været på efterskole, men jeg forestiller mig lidt, det er sådan, det er. Der var altid nogle, man kunne lave mad med eller læse med. Vi har stadig en gruppechat, som vi bruger aktivt. Sidenhen har jeg mødt flere af mine gamle klassekammerater rundt omkring på øvelser – Og det er jo noget af det fede ved ENJJPT.”

Jobbet som jagerpilot
I dag arbejder HAS som jagerpilot på Flyvestation Skrydstrup. Og begejstringen for jobbet er kun gået en vej, siden han vendte hjem fra USA; ”Det er sindssygt udfordrende og sindssygt sjovt. Man bliver hele tiden holdt til ilden, og du får rigtig tidligt meget ansvar. Og så bliver det aldrig kedeligt at sætte sig op i sådan et jagerfly med 100.000 hestekræfter.” Men hvor det tidligere især var flyvningerne og ’rushet’ ved at sætte sig op i en flyvemaskine, der trak, er det i dag i lige så høj grad arbejdsmiljøet og ansvaret ved at bære Dannebrog på skulderen, der giver HAS et kick, ”der er en helt særlig tilfredsstillelse i at trække i en uniform hver dag og vide, at man er en del af Danmarks forsvar.”

Måske kan det blive dig
Det er ikke mange, der går hele vejen og bliver piloter i Forsvaret. Men HAS, der selv kastede sig ud i det uden megen eftertanke, har en helt klar opfordring til alle, der synes, det kunne være spændende; ”Gør det. Hvis man følger godt med og har en god indstilling, så er der ikke noget i vejen for, at det kan blive dig. Også selvom du aldrig har haft noget med en flyvemaskine at gøre. Jeg anede ingenting om noget som helst, da jeg startede, så det er bestemt ikke en forudsætning for at klare det godt. Det handler bare om at kaste sig ud i det. Overvejer du det, og tager du dig selv i at tro, du ikke kan, så gør det! Det værste, du kan få, er et nej.”

Tilbage til forsiden