Fortsæt til indhold

Konstabel i Flyvevåbnet

Operationsassistent i Forsvaret

scroll down

vil du arbejde med kommunikation med piloter?

Vil du være ansvarlig for at overvåge og opdatere oplysninger om flyvning i forskellige softwaresystemer samt videregive disse oplysninger til piloter, kontrol- og varslingsenheder foruden civile myndigheder? Som operationsassistent vil det være dine arbejdsopgaver, hvor du kommunikere over både telefon og radio.

Så vil du have en fremtid, hvor du koordinerer piloternes ønsker om træningsområder, flyveruter og specialmissioner til ind- og udland samt indhente diverse forskellige tilladelser i forbindelse med flyvningen, så kan uddannelsen som operationsassistent måske være noget for dig?

Her er din virkelighed



Hvor lang tid tager uddannelsen?
Ca. 1,5 år

Hvad er ansøgningsfristen?
Uddannelsen kan pt. ikke søges

Hvornår starter jeg?
-



Adgangskrav

For at søge uddannelsen skal du have bestået folkeskolens afgangsprøve med en minimumskarakter på 02 eller tilsvarende i fagene matematik, dansk og engelsk. Derudover skal du være fyldt 18 år ved uddannelsesstart og have gode engelsk kundskaber.
Hvis du har gennemført en basisuddannelse i Beredskabsstyrelsen, skal du gennemgå en Grundlæggende Militære Uddannelse af 7 ugers varighed.

 

FOR AT KOMME IND SKAL DU

Bestå optagelsesprøven
Vi indkalder dig til en optagelsesprøve efter ansøgningsfristens udløb. Optagelsesprøven gennemføres af Forsvarets Rekruttering. Optagelsesprøven består af:

• Skriftlige prøver
• Interview med psykolog
• Helbredsundersøgelse

 

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om Flyvevåbnets uddannelser, kan du kontakte os på 2551 1899 mandag til fredag kl. 7.30-18.00.

Uddannelsens opbygning

  • Uddannelsessted
    Flyvestation Karup

Min fremtid

Du kan blive fastansat som konstabel i Forsvaret efter endt uddannelse. Som fastansat i Flyvevåbnet kan du deltage i internationale fredsbevarende operationer. Du kan dog tidligst blive udsendt 12 måneder efter, du har afsluttet din uddannelse. Hvor ofte du vil blive udsendt afhænger af din jobfunktion, politiske beslutninger – og af dig selv. En udsendelse varer typisk 3-6 måneder.

Læs mere om udsendelse med Forsvaret 

På de faglige konstabeluddannelser kan du søge videre på sergentskole og blive uddannet til sergent, og derigennem får du mulighed for at kombinere din faglige uddannelse med en mellemlederuddannelse.