Fortsæt til indhold

Officer

Tactical Coordinator (TACCO) linje - Løjtnant i Flyvevåbnet

scroll down

Er du klar til at gå forrest når det kræves?

Er du sergent, og ønsker du at have ansvaret for planlægning og eksekvering af højt specialiserede maritime operationer om bord i Flyvevåbnets første 5. generations helikopter – MH-60R SEAHAWK?

Hvis du vurderes egnet, vil du skulle gennemføre et intensivt uddannelsesforløb, der specialiserer dig i maritime operationer, men fra en flyvende platform. Du vil være en del af et lille team, der deployerer med helikopteren og opererer fra søværnets skibe i længere perioder. Du skal derfor være klar til en krævende hverdag, der kræver udsendelser i perioder, hvor du kan blive indsat i forskellige missionstyper, blandt andet Anti Surface Warfare, Anti Submarine Warfare, samt Intelligence, Surveillance and Reconnaissance opgaver. Derudover samarbejder Flyvevåbnet med Rigspolitiets Aktionsstyrke i indsættelser.

Som TACCO får du derfor både indblik i det operative virke i Flyvevåbnet og i Søværnet. Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at planlægge missionerne i samarbejde med dit team, og udføre navigation, monitorere motor- og flyveinstrumenter, betjene radar-, navigations- og kommunikationsudstyr og støtte piloten under instrumentflyvning. Derudover skal du kunne agere som Mission Commander, hvor du bliver ansvarlig for den taktiske del af missionerne, som også vil danne grundlag for beslutninger for flådestyrken under deployering. Du skal selvstændigt kunne påtage dig ansvaret for den taktiske ledelse af missionerne, holde overblikket i pressede situationer, og identificere og håndtere komplekse taktikrelaterede problemstillinger i nationale og internationale rammer.
 
Kan du se dig selv som flyoperativ officer på en af Flyvevåbnets mest avancerede platforme, med stort ansvar og i tæt samarbejde med det søværnet, så søg uddannelsen nu!

Er du allerede ansat i Forsvaret, og ønsker du at blive officer via den interne vej?

 Tag testen, og find din vej her!

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn? (vejledende)
(Lønoplysningerne er vejledende. Der tages forbehold for fejl og ændringer).

På OBU og tjenestegrensuddannelsen:

  • Basisløn ca. 25.890 kr./md.
  • 3 % pension.

Som nyudnævnt løjtnant:

  • Basisløn ca. 27.230 kr./md.
  • Forsvars- og beredskabstillæg på ca. 2.199 kr./md.
  • Flyvetillæg på ca. 5.507 kr./md.
  • 18,07 % pension.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Efter 20 måneder udnævnes man til løjtnant. I løbet af de 20 måneder, bliver du ud over din uddannelse ved Flyvevåbnet en del af uddannelsen og sejladser ved Søværnets Officersskole. Derudover er 9 måneder af uddannelsens forløb i Mayport, Florida for omskoling til MH-60R SEAHAWK. Det er hensigten, at man efter udnævnelse til løjtnant vil, på baggrund af en konkret vurdering, have mulighed for at videreuddanne sig til premierløjtnant. Såfremt dette bliver en realitet vil det forlænge den samlede uddannelsestid.

Forudsætninger
Det er et krav, at du tidligere har gennemgået og bestået grundlæggende sergentuddannelse i Flyvevåbnet, Søværnet eller Hæren.
Endvidere er det et krav, at man har en gymnasial uddannelse (NIV 4), ligesom dine kompetencer inden for dansk, engelsk og matematik er væsentlige for at blive optaget på uddannelsen.

Hvor kan jeg bo? 
På løjtnantsuddannelsen indkvarteres du i nærheden af eller på dit tjenestested.

Hvad er ansøgningsfristen?
01. september 2025 - der åbnes for ansøgningen snarest.

Hvornår starter jeg?
01. december 2025.

Hvornår er der afprøvning?
Oktober 2025.

 



Adgangskrav

Hvis du har en studentereksamen (hhx, stx, htx, hf eller eux) NIV 4, kan du søge uddannelsen som løjtnant.
Det er et krav, at du tidligere har gennemgået og bestået grundlæggende sergentuddannelse i Flyvevåbnet, Søværnet eller Hæren.

Du kan søge, hvis du er en ambitiøs og målrettet sergent eller tidligere sergent med evner inden for det akademiske i Forsvaret, og måske med et ønske om at tage næste skridt til officersniveauet. For at kunne behandle din ansøgning er det obligatorisk med vedlagt FOKUS.

For at komme ind skal du

 

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om Flyvevåbnets officersuddannelser, kan du kontakte vores rekrutteringsansvarlige Isabella på tlf: 21527221 eller mail: fak-flos-rek@mil.dk

Uddannelsens opbygning

  • 6 uger - Flyveskolen, Flyvestation Karup

  • 9 mdr. - Mayport - Florida, USA

  • 2 mdr. - Karup

  • Ca. 48 mdr. - Karup og Grønland/Færøerne

Min fremtid

Der vil efter endt uddannelse være mulighed for udsendelse. 

Læs mere om udsendelse med Forsvaret 

Med dette uddannelsesforløb får du hurtigt konkret relevant erhvervserfaring som leder. Det kan du enten bruge til en videre karriere i Forsvaret eller som en civil eftertragtet kompetencegivende ledelseserfaring. Har du evnen, viljen og lysten, har Forsvaret et væld af yderligere uddannelses- og jobmuligheder, når du er færdig som løjtnant.

Da du allerede har en sergentuddannelse, vil du f.eks. kunne søge en hvilken som helst sergentstilling. Herfra er der mulighed for at avancere i graderne inden for befalingsmandsniveauet. Der er også mulighed for, at søge en af Flyvevåbnets øvrige strukturelle uddannelse som f.eks. flyveleder eller flymekanikker.

Når du efterfølgende forretter tjeneste som løjtnant, optjener du med det samme relevant erhvervserfaring - med mulighed for påbegyndelse af en akademiuddannelse i militærledelse, der er adgangsgivende til den militære diplomuddannelse. Du kan starte på akademiuddannelsen efter to års tjeneste som løjtnant. Har du allerede en relevant akademiuddannelse, skal du som hovedregel kun optjene to års relevant erhvervserfaring i løjtnantsgraden, før du kan påbegynde den militære diplomuddannelse. Diplomuddannelsen kvalificerer dig til at blive udnævnt til premierløjtnant i Flyvevåbnet.