Gå til indhold
En officer i flyvevåbnet kigger ud på kameraet med armene bag ryggen og smiler.

Flyvevåbnet

Leder

Officer i Flyvevåbnet, diplomuddannelse

  • Ansøgningsfrist: 15. marts 2026

  • Studiestart: 27. juli 2026

  • Uddannelseslængde: 2 år og 10 måneder

  • Sted: Karup og København

  • Løn under uddannelse: 26.226 kr./md. - 27.584 kr./md. + tillæg og pension

  • Hvor kan jeg bo?: I Karup indkvarteres du på dit tjenestested. I København kan du søge studiebolig i Nyboder

Vil du arbejde med luftoperationer, overvåge luftrummet eller lede tekniske teams?

Som officer i Flyvevåbnet leder du forskellige faggrupper og skaber de bedste rammer for vores missioner – i felten, i operationsrummet eller i hangaren.

Under uddannelsen lærer du at lede i pressede situationer, omsætte teori til handling og forstå strategi, taktik og moderne ledelse. Som færdiguddannet officer bliver du en del af Flyvevåbnets operative hverdag og får ansvar, der gør en reel forskel.

Du kan specialisere dig inden for én af tre retninger:

Air Battle Manager

Du bliver specialist i luftoperationer og får en nøglerolle i Forsvarets indsats i luften. Du kan specialisere dig som fx Fighter Allocator, Fighter Controller, Joint Battlefield Air Controller, Air Intelligence Officer og Surveillance and Link Officer. Du får dyb indsigt i taktik, koordinering og beslutningstagning i komplekse situationer.

Tactical Control Officer (retning under Air Battle Manager)

Du bliver en del af Forsvarets nye jordbaserede luftforsvar og er med til at beskytte Danmark. Du starter på en intensiv uddannelse i luftforsvar, ledelse og luftoperationer, hvor du lærer at bevare overblikket og tage ansvar. I hverdagen klargør, opstiller og opererer du både kort- og langtrækkende luftforsvarssystemer sammen med din enhed – i et fagligt stærkt miljø, hvor samarbejde og handlekraft er afgørende.

Operationsstøtteofficer

Som operationsstøtteofficer leder du de teams, der skaber rammen for Flyvevåbnets missioner. Du kan arbejde med Force Protection, kommunikation på flybaser, håndtering af transportfly eller uddannelse af soldater. En rolle med højt ansvar – både i Danmark og internationalt.

Teknikofficer

Som teknikofficer leder du specialister, der arbejder med noget af Forsvarets mest avancerede udstyr. Du får teknisk forståelse og ansvar for, at materiel og systemer fungerer optimalt. Du bliver klar til at lede tekniske teams i et miljø med høje krav og højt tempo.

Dyk mere ned i de forskellige retninger

Adgangskrav

Faglige krav

  • Du skal have en bachelor- eller mellemlang videregående uddannelse
  • Du skal kunne læse og forstå faglitteratur på engelsk på et niveau, der svarer til diplomuddannelse.

Øvrige krav

  • Du skal være fyldt 18 år, når du starter på uddannelsen
  • Du skal opfylde Forsvarets basis helbredskrav. Læs mere her
  • Du skal sikkerhedsgodkendes. Læs mere her

Ønskede kvalifikationer

  • Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring fra Forsvaret eller anden beredskabs-, sikkerheds- eller ledelsesrelateret tjeneste
  • Interesse for militær ledelse, planlægning og gennemførelse af operationer i et internationalt samarbejdsmiljø vægtes positivt

Uddannelsens opbygning

Sådan ansøger du

  1. Send din ansøgning

    Start din ansøgning med at klikke på 'Ansøg nu'.

    I din ansøgning skal du svare på en lang række spørgsmål og uploade følgende dokumentation i pdf-format. Du skal derfor sætte lidt tid af til at klargøre ansøgningen.

    • Eksamensbevis fra din gymnasiale uddannelse

    • Eksamensbevis fra din bacheloruddannelse (har du ikke færdiggjort din bachelor endnu, så udskrift med gennemførte fag fra studieordningen og bevis for optagelse på afgangsprojekt)  

    • CV (med billede)

    • Motiveret ansøgning (uploades som Dokument → Ansøgning)

    • En selvbiografi på max 1000 ord, som giver et samlet billede af dit liv (Skal uploades som Dokument → Ansøgning).
      Du kan tage udgangspunkt i denne disposition:
      • Beskriv kort din opvækst og eventuelle særlige begivenheder
      • Var der særlige interesser i dit barndomshjem? 
      • Hvordan var dit forhold til kammerater og lærere i din skoletid?
      • Din uddannelse efter folkeskolen? 
      • Hvad beskæftiger du dig med i dag? 
      • Hvilken betydning har selskabelighed for dig?
      • Er du forlovet, gift eller tilsvarende? 
      • Lidt om de overvejelser bag din ansøgning om optagelse på den ønskede uddannelse.

    Det gør processen nemmere, hvis du på forhånd har dine uddannelsesbeviser, din motiverede ansøgning, din selvbiografi og dit CV med billede klar som pdf.

  2. Kom til afprøvning

  3. Få svar om optagelse

  4. Start på uddannelsen

Har du spørgsmål?

Du kan kontakte vores studievejleder, hvis du har brug for at få afklaret, om uddannelsen passer til dig, eller hvad næste skridt er i processen..

Kontakt Stine
Studievejleder
Telefon: 24 89 99 79
E mail: fak-flos-u06@mil.dk

Pilot sidder i åbent cockpit i Hangaren

Din fremtid

Air Battle Manager – Du arbejder med hele luftmagten: kontrollerer fly i Command and Reporting Centre, overvåger luftrummet døgnet rundt, støtter Hæren i felten eller leder et efterretningsteam. Du kan specialisere dig som Fighter Controller, Joint Battlefield Air Controller eller Air Intelligence Officer.

Operationsstøtteofficer – Du starter som næstkommanderende i en sektion inden for Force Protection, uddannelse, logistik, bevogtning eller taktisk støtte. Du får tidligt personaleansvar, rådgiver chefen og kan senere komme i international indsættelse.

Teknikofficer – Du bliver næstkommanderende for teknisk vedligehold i en flyvende eskadrille og sikrer, at fly og helikoptere er klar til indsættelse. Senere kan du lede tekniske uddannelser, uddanne teknikere og indgå i udsendelser.

Ofte stillede spørgsmål om uddannelsen

Få hurtigt svar på krav, merit, første job og dine muligheder før og efter uddannelsen.

Vælg din retning i Flyvevåbnet

Dyk ned i de forskellige officersretninger i Flyvevåbnet og bliv klogere på, hvor du ser dig selv. Her kan du lade dig inspirere og finde det eller de spor, der passer bedst til dig og dine mål. Vælg det spor, der giver mest mening for dig – og husk, at du kan søge flere retninger.

En officer i flyvevåbnet kigger ud på kameraet med armene bag ryggen og smiler.

Webinar om officersuddannelserne i Flyvevåbnet

24. februar 2026, kl. 18:00 - 20:00, har du den unikke mulighed for at mærke suset af Flyvevåbnets officersuddannelser. Vi garanterer et spændende arrangement, hvor du vil komme helt tæt på officersuddannelserne.