Fortsæt til indhold
F-16 våbenassistent

Konstabel i Flyvevåbnet

F-16 Våbenassistent i Forsvaret

scroll down

ønsker du et intenst job med vedligehold og klargøring?

Vil du uddannes til vedligeholdes og klargøring af ammunition og køretøjer, når flyene er i luften? Som F-16 Våbenassistent vil det netop være dine primære opgaver og du skal lære at rykke hurtigt – også når flyene lander og skal af- eller oplades med nye våben og andet udstyr.

Uddannelsen til F-16 Våbenassistent kræver, at du er god til at arbejde koncentreret og intenst i intervaller. Under uddannelsen kommer du også til at lære at transportere farligt gods. Du vil for det meste arbejde i teams med 3-4 mand bestående af en holdfører og 2-3 assistenter.

Så vil du arbejde med højteknologisk udstyr og avanceret materiel, så er jobbet som F-16 Våbenassistent måske noget for dig?

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn under uddannelsen?
Ca. 17.500 kr. pr. mdr.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Ca. 3 mdr.

Hvad er ansøgningsfristen?
Uddannelsen kan pt. ikke søges

Hvornår starter jeg?
Dato for uddannelsesstart tilgår



Adgangskrav

Hvis du har en basisuddannelse i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Hvis du har en basisuddannelse i Beredskabsstyrelsen, skal du gennemgå en Grundlæggende Militære Uddannelse af 7 ugers varighed. Folkeskolens afgangsprøve med minimumkarakteren 02 eller tilsvarende i fagene dansk, engelsk og matematik, så kan du søge uddannelsen.


FOR AT KOMME IND SKAL DU


Bestå optagelsesprøven
Optagelsesprøven afholdes ved Forsvarets Rekruttering og består af følgende:
• Skriftlige prøver
• Interview med psykolog
• Helbredsundersøgelse


Når alle ansøgere er blevet afprøvet sender vi et svar på din ansøgning til din e-boks.

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om Flyvevåbnets uddannelser, kan du kontakte os på 25511899 mandag til fredag kl. 7.30-16.00.

Uddannelsens opbygning

Flyvevåbnet f-16 2

Min fremtid

Efter endt uddannelse er du ikke garanteret en fast stilling, men du kan blive ansat i Flyvevåbnet på en rådighedskontrakt. Kontrakten betyder, at du vil blive tilkaldt til at deltage på Flyvevåbnets missioner, hvor F-16 fly bliver anvendt. Der kan være mulighed for at deltage i internationale fredsbevarende operationer. Du kan dog tidligst blive udsendt 12 måneder efter, du har afsluttet din uddannelse. En udsendelse varer typisk 3-6 måneder.

Læs mere om udsendelse med Forsvaret 

Uddannelsen giver dig også mulighed for at søge ledige stillinger som F-16 våbenassistent på et senere tidspunkt.