SÅDAN UDFYLDER DU HELBREDSSPØRGE-SKEMAET
Cirka seks måneder før du skal sessionsbehandles på Forsvarets dag, vil alle mødepligtige få tilsendt brev vedrørende Forsvarets dag og blive bedt om at udfylde et digitalt helbredsspørgeskema.
Formålet med helbredsspørgeskemaet er, at sessionslægen på Forsvarets Dag får det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere, om du er egnet til værnepligtstjeneste. Derfor er det vigtigt, at du udfylder helbredsspørgeskemaet så præcist som muligt.
Hvis du har en funktionsnedsættelse eller et andet handicap, er det også vigtigt at vi modtager dine helbredsoplysninger. Hvis du er forhindret i selv at udfylde det, kan du få hjælp af dine forældre, værge eller støtteperson til at udfylde helbredsspørgeskemaet.
Hvis vi ikke modtager dine helbredsoplysninger, bliver vi nødt til at indkalde dig til Forsvarets Dag.
Det tager få minutter at udfylde helbredsspørgeskemaet, og du bør udfylde det snarest muligt.
De fleste spørgsmål er opbygget med ét hovedspørgsmål og nogle underspørgsmål. Svarer du NEJ i hovedspørgsmålet, kan du straks fortsætte til næste hovedspørgsmål.
Enkelte spørgsmål kræver et svar for at komme videre, er du i tvivl om dit svar, kan du blot skrive ”ved ikke”.
Du er nu klar til at udfylde helbredsspørgeskemaet.
Udfyld det digitale helbredsspørgeskema
Download helbredsspørgeskemaet