Hvorfor tage hjem, når du kan tage videre?
Din hverdag i Forsvaret behøver ikke slutte med værnepligten. Du kan bygge videre på det, du allerede har lært, og udvikle dig endnu mere – både personligt og fagligt.
Til Forsvarets Karrieredag kan du møde medarbejdere fra Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Specialstyrkerne, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet. De står klar til at fortælle om deres opgaver, fællesskaber og de mange veje, du kan gå i Forsvaret.
Program for Forsvarets Karrieredag 3. marts 2026
- Kl. 11.00 Velkomst for alle værnepligtige på paradepladsen
- Kl. 11.15 Udstillingsområdet åbner
- Kl. 12.00 Podcastværten Hav taler med Rebecca, der netop nu er i gang med sin officersuddannelse i Hæren (interviewtelt midt i udstillingsområdet)
- Kl. 12.00 Frokostområdet for værnepligtige er åbent frem til kl. 14.00 (Træningssal)
- Kl. 13.00 Podcastværten Hav taler med Patrick om vejen fra værnepligt til kommunikationsgast i Søværnet (interviewtelt midt i udstillingsområdet)
- Kl. 14.00 Podcastværten Hav taler med Sofie om, hvorfor hun startede som identifikationsoperatør i Flyvevåbnet efter værnepligten (interviewtelt midt i udstillingsområdet)
- Kl. 14.00 Det er muligt at hente sandwich til hjemturen
- Kl. 15.00 Tak for i dag
I løbet af dagen kan du opleve demonstrationer på jorden og i luften. Flyvevåbnet demonstrerer Military Working Dogs og Ingeniørregimentet demonstrerer panserbro. Prinsens Musikkorps spiller forud for åbningen og i løbet af dagen. Hvis vejret er med os, vil der også være demonstration i luften fra Flyvevåbnets forskellige kapaciteter. Aktiviteterne annonceres over højttalerne.
Husk at medbringe din mobil og deltag i de mange konkurrencer – der er fede præmier på højkant!!
Oversigtskort

Udforsk dine karrieremuligheder
Når du tager videre i Forsvaret, bliver du en del af en af Danmarks største arbejdspladser, hvor du vil få kompetencer og venskaber for livet. Alt efter dit nuværende uddannelsesniveau, tilbyder Forsvaret en bred vifte af spændende job og uddannelser, som du kan søge med udgangspunkt i dine interesser og ønsker for en fremtidig karriere.

