Gå til indhold
En person i uniform sidder ved et skrivebord og giver hånd til en besøgende, der står foran ham i et kontor med store vinduer og reoler i baggrunden.

Under Forsvarets Dag

Alle aktiviteter på Forsvarets Dag foregår på det rekrutteringscenter, du er indkaldt til. Her møder du 30-50 andre mænd og kvinder, der skal igennem samme program som dig.

Programmet er vejledende, og aktiviteterne gennemføres ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de er beskrevet. Det varer op til seks timer, og i løbet af dagen får du en let snack.

Hvad sker der på Forsvarets Dag

  1. Du bliver budt velkommen og får en introduktion

    Dagen starter på det rekrutteringscenter, du er indkaldt til. Her møder du de andre deltagere og får en grundig introduktion til dagens program. Du bliver også præsenteret for de fire områder, du kan aftjene værnepligt i: Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen. Personalet gennemgår tidsforløbet, pauser og praktiske forhold, så du ved præcis, hvad der venter dig. Dagen varer typisk op til seks timer.

  2. Du tager en skriftlig prøve

  3. Helbredsundersøgelse

  4. Du får din vurdering: egnet, begrænset egnet eller uegnet

  5. Du trækker et lodnummer

  6. Du har mulighed for individuel samtale og frivillig supplerende helbredsundersøgelse

Egnet eller ej

På Forsvarets Dag vurderer sessionslægen, om du er egnet, begrænset egnet eller uegnet til værnepligt. Her kan du se, hvad de tre vurderinger betyder for dig:

Trækning af lodnummer

På Forsvarets Dag får du forklaret, hvad det nummer, du trækker, betyder for dig og din mulighed for at blive indkaldt til værnepligt.

En person i uniform og kasket står udendørs på et gråt område med bygninger og parkerede biler i baggrunden.

Forstå dit lodnummer

Høje numre er frinumre, og lave numre er måskenumre. Hvor grænsen ligger, afhænger især af, hvor mange der frivilligt søger værnepligt i de enkelte perioder: jo flere frivillige, desto lavere bliver grænsen — og omvendt.

Frinummer

Trækker du et frinummer, bliver du ikke indkaldt til værnepligtsuddannelse. Du kan dog stadig melde dig frivilligt, hvis du er vurderet egnet eller begrænset egnet. I så fald skal du underskrive en aftale om værnepligtstjeneste, hvor du kan ønske et bestemt tjenestested og tidspunkt.

Måskenummer

Et måskenummer betyder, at du muligvis bliver indkaldt, hvis der ikke er nok frivillige. Sessionslederen beder dig angive to ønsker til tjenestested og område, som sessionen vil forsøge at imødekomme, hvis du bliver indkaldt på baggrund af dit nummer. Hvert halve år fordeles pladserne først til dem, der har meldt sig frivilligt. Er der nok frivillige, bliver dit måskenummer ændret til et frinummer, og du fritages for værnepligt. Du får besked via Digital Post. I dag er frivilligheden på over 99 %, hvilket betyder, at næsten ingen bliver tvangsindkaldt.

 

Unge mænd sidder i et undervisningslokale og lytter opmærksomt under en præsentation eller samtale.

Aftale om værnepligt

Uanset hvilket nummer du trækker, kan du altid melde dig frivilligt og indgå en aftale om værnepligt. Det gør langt de fleste – i dag er næsten alle aftaler frivillige.

En aftale om værnepligt giver dig mest mulig indflydelse på, hvor og hvornår du vil aftjene din værnepligt. Du kan vælge tre prioriterede tjenestesteder, og din plads er først sikker, når din aftale er godkendt af Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen.

Læs mere her

Værd at vide

Her kan du få svar på dine spørgsmål vedrørende Forsvarets Dag.