Gå til indhold

Kan jeg få udsat Forsvarets Dag?

Ja. Du kan søge om udsættelse af Forsvarets Dag, hvis du er i gang med en uddannelse eller er i lære.

Hvis du har mere end halvandet år tilbage af din uddannelse, kan du søge om udsættelse frem til et år før, du afslutter. Din ansøgning skal vedhæftes dokumentation fra uddannelsesstedet, hvor afslutningsdato og underskrift fremgår. Mangler noget, bliver dokumentationen sendt retur, og sagsbehandlingstiden forlænges.

Ansøg om udsættelse her.

Vidste du, at…

  • Udsættelse kan gives indtil et år før, du afslutter din uddannelse
  • Du kan få udsættelse indtil udgangen af det år, du fylder 25
  • Hvis du afslutter din uddannelse om mindre end to år, og gerne vil aftjene værnepligt, bør du ikke søge udsættelse
  • Hvis du deltager på Forsvarets Dag og bliver vurderet egnet, kan du søge udsættelse af selve værnepligtstjenesten, hvis du ikke har trukket frinummer

 

Hvornår kan jeg få udsættelse – og hvordan søger jeg?

Hvis du har brug for at udsætte din Forsvarets Dag, kan du gøre det i særlige tilfælde. Her får du et hurtigt overblik over, hvornår du kan søge udsættelse, hvad der kræves, og hvordan du sender din ansøgning.