EN UFORUDSIGELIG OG RUTINEPRÆGET HVERDAG I GRØNLAND

Daniel er stationsspecialist på Station Mestersvig i Grønland. Han blev draget af udsigten til et spændende job i uvante omgivelser og muligheden for at få oplevelser og minder for livet.

"For mit vedkommende var det jobbet heroppe i Grønland jeg gik efter, mere end det var uddannelsen i sig selv. Min motivation for at arbejde i den nordøstgrønlandske nationalpark har langt hen af vejen været for oplevelserne skyld – og sikker dog en masse fantastiske opleveler jeg har fået! Jeg har altid gerne vil skubbe mine grænser og opsøgt det ekstraordinære (på trods af ellers at være relativt introvært som person), så det var jo en enestående mulighed for at opnå begge de mål. "

Daniel gik med tanken om at udfordre sig selv i arktis i et stykke tid, og på et tidspunkt passede hans livssituation perfekt med at pakke kufferten og tage til Grønland i to år. 

"Jeg kan ikke huske helt specifikt hvordan jeg stiftede bekendtskab med Station specialisternes og Sirius´s tilstedeværelse, men jeg havde længde gået med ideen om at søge en af delende, og en skønne dag kastede jeg mig så ud i det og skrev en ansøgning.
Det passede perfekt ind i mit liv at søge – ingen kæreste, hus eller hund, ingen forpligtigelser jeg skulle efterlade eller uddannelse der skulle sættes på pause. Før man rejser til Grønland, er der mange der undre sig over hvorfor man vil bruge 2 år af sit liv på det – i min optik er det præcis sådanne enestående oplevelser og muligheder, der berige livet og tilstedeværelsen, så selvfølgelig vil jeg bruge 2 år på det."

Som stationsspecialist skal man være klar til lidt af hvert. Hovedopgaverne består blandt andet af renovering af bygningerne, snerydning og reparation af generatorne. Men man skal være beredt på hvad som helst, da dagens planlagte opgaver eller en rolig aftens afslapning pludseligt kan blive afbrudt.

"En af de store fare ved Grønland, er jo de kære isbjørne. Og der gik da heller ikke længde før vi havde vores første og værste møde med en isbjørn. Det var sent på aftenen da vi hørte vores hunde gø, og med god grund, for en af dem, Ove (Sprogø), var i slåskamp med en isbjørn. Hundene står i kæder om natten, så de kunne ikke komme væk fra bjørnen. Der blev råbt og skeget ”BJØRN!” og vi smed alt vi havde i hænderne for at komme vores hunde til undsætning. Bjørnen bliver heldigvis hurtig opmærksom på os, og efter råb og varslingsskud, slap den Ove og løb væk over landingsbanen. Mens mine 2 kollegaer satte efter bjørnen for at sikre, at den ikke kom tilbage, løb jeg over til hundende for at tilse Ove. Vi brugte det meste af den følgende nat på at efterse hundene for skader og sy dem – det blev til 15 sting og en udrevet hjørnetand den nat, men Ove kom hurtigt til kræfterne igen. Det var vores første rigtige møde med en isbjørn, så vi var på dupperne det næste lange stykke tid!
Det skal her nævnes at det var et enestående tilfælde – Vi har haft mange nysgerrige bjørne på besøg tæt på stationen, men de har aldrig sidenhen forvoldt skade eller problemer for hverken hunde, personel eller materiel."

Det er ikke altid, at der er en bjørn involveret når en uventet opgave opstår. Men derfor er det alligevel vigtigt at man kan tænke hurtigt og ud af boksen, og arbejde med hvad man har ved hånden.

"Hundene var lykkes med at grave et internet kabel op gennem sneen og bide det over. Grunden til at jeg fremhæver denne ellers småkedelige situation, er for at vise hvor uforudsigeligt hverdagen og opgaverne kan være – Jeg havde aldrig gættet på, at jeg skulle side en mørk december dag (da det er mørkt 24 timer i døgnet), i minus 20-30 grader, pakket ind i termodragt, hue, vanter og pandelampe, for at muffe et internetkabel sammen igen med kolde fingre. Det er ikke optimale omstændigheder at arbejde med småt elektronik under!

En anden uventet situation vi stod i forleden (midt juni), var da smeltevandet begyndte at løbe fra et nærtliggende bjerg. Smeltevandet bliver normalt ledt væk fra stationsområdet af sten og grus diger, men i år fik vandet stille og rolig gravet et hul i et stendige, i takt med at der kom mere og mere smeltevand. Over tid endte det med, at alt vandet løb igennem hullet i diget, hvilke forsagede en række uforudsete problemer. Inden for atter et par dage, gik der hul på 2 andre diger, lige foran stationen, hvilket næsten fik vores bro til landingsbanen til at styrte sammen.
En aften stod vi alle 3 mand og kiggede på vores ødelagte stendiger, og grublede over hvad vi skulle gøre – Vi endte med at lave en improviseret væg af tomme 5 fods containere, til at lukke det værste hul i diget og forhåbentligt redde vores bro fra at falde sammen.
Det blev en lang aften, men det var kanon sjovt og anderledes at ”krise håndtere” sammen med gode kammerater.

Ud over alle de mere eller mindre vilde oplevelser man får i løbet af 2 år i Nordøstgrønland, er det med en vis sikkerhed det klart bedste arbejde/arbejdsplads, jeg nogensinde har haft eller får i fremtiden.
Hverdagen heroppe er ubekymret og simpel, i det man ikke skal forholde sig til ret meget andet end sit arbejde, sine kollegaer og hunde, og hvad der bliver serveret til aftensmad. Går noget i stykker, så fixer vi det. Mangler vi noget, så bestiller vi det.
Der er virkelig plads til at udvikle sig, både fagligt og personligt under ens ophold i Nordøstgrønland – Jeg kan klart og tydeligt mærke forskel på mig selv og mine kollegaer, fra første gang vi satte ben på Grønland, og til i dag, små 2 uger inden jeg forlader kysten (modvilligt) – både fagligt og menneskeligt."