Fortsæt til indhold

Sprogofficer

Sprogofficer i Russisk

scroll down

ØNSKER DU AT GØRE EN FORSKEL SOM RUSSISK SPROGATLET?

Vil du være bindeled og brobygger mellem det danske forsvar og russisktalende kulturer? Som sprogofficer i russisk bliver du i stand til at fungere som tolk og kulturvejleder i mødet med russisktalende aktører og samarbejdspartnere, der hvor Forsvaret opererer. Du bliver nøglen til Forsvarets kommunikation og kulturforståelse – både herhjemme og ude i verden. Det vil være dig, der vejleder danske soldater i deres interaktion med samarbejdspartnere og andre, som taler russisk. Det betyder, at du skal kunne tolke mellem forskellige sprog og kulturer, så vi undgår misforståelser på vores missioner.
 
Gennem uddannelsen som sprogofficer lærer du at tale russisk på et højt niveau, og du møder verden gennem en ny kulturforståelse. At studere som sprogofficer kræver hårdt arbejde og mange afsavn, da du ikke kun skal lære mange nye ord hver dag men også studere områdets historie, politik og samfundsforhold. Heldigvis er du ikke alene på rejsen. I er en gruppe der følges ad i tykt og tyndt, og det gode kammeratskab er en vigtig del af uddannelsen.
 
Hvis du ønsker en uddannelse, der giver dig mulighed for en spændende og anderledes hverdag med sproget som dit primære værktøj, så er uddannelsen som sprogofficer i russisk måske noget for dig?

 

Ring til en Sprogofficer

Ønsker du at tale med en Sprogofficer og høre mere om uddannelsen eller arbejdet som færdiguddannet?
Så har du mulighed for at ringe tirsdage og torsdage kl. 10:00 -14:00 på telefon: 30558734.
Telefonen er åben i uge 47 - 50.

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn (vejledende)?
Under uddannelsen: 22.200 kr./md.
Som færdiguddannet: ca. 29.500 kr./md. + 17% pension

Hvor lang tid tager uddannelsen?
To år samt efterfølgende rådighedskontrakt på fire år med Forsvaret med mulighed for at søge fastansættelse

Hvor skal jeg bo?
Under uddannelsen bor du på kasernen

Hvad er ansøgningsfristen?
15. december 2024.

Hvornår starter jeg?
August 2025.

Hvornår skal jeg afprøves?
1. kvartal 2025 (vær opmærksom på at afprøvningen strækker sig over 2 dage som er uafhængige af hinanden).



ADGANGSKRAV

Hvordan bliver man sprogofficer i russisk? Har du ved uddannelsesstart bestået en gymnasialuddannelse og er god til sprogfag, kan du søge direkte ind på Forsvarets sprogofficersuddannelse. Du skal som udgangspunkt have et gennemsnit på 7, hvor du skal have taget sprogfagene på A-niveau og afsluttet med en karakter som er over middel.

Vær desuden opmærksom på, at du skal være mindst 18 år ved uddannelsesstart, have normalt mørkesyn og være minimum 155 cm høj.

For at komme ind skal du

 

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om sprogofficersuddannelsen i Forsvaret, så kontakt os på 72819000 mandag til torsdag kl. 10-14 eller fredag kl. 10-12.

 

Uddannelsesforløb

  • Varde i 3½ måned

  • Forsvarsakademiet i København 6 måneder

  • Forsvarsakademiet i København 6 måneder

  • Forsvarsakademiet i København 7 måneder

  • Op til 10 måneder

Vil du blive klogere på nuancerne i det russiske sprog?

 
Få et indblik i den kulturelle viden som sprogofficerer tilegner sig i løbet af deres uddannelsen.
Blive klogere med de tre russiske sproglektioner nedenfor.

Alle udsagnsord på russisk har det man kalder: aspekt.

Det imperfektive aspekt – handlingen er igangværende.

Det perfektive aspekt – handlingen fuldbyrdes og udmunder i et resultat.

I praksis betyder det, at for hvert udsagnsord på dansk er der to udsagnsord på russisk.

Det er vigtigt at bruge det rette aspekt.
Hvilket direktøren for den russiske udenrigsefterretningstjeneste oplevede, da han svarede med det perfektive aspekt af udsagnsordet ”støtte” på Putins spørgsmål om han støtter, at de såkaldte folkerepublikker Luhansk og Donetsk anerkendes af Rusland som selvstændige stater.

Putin bad ham svare igen og bruge det imperfektive aspekt.

Så hans svar gik fra ”Jeg vil støtte” til ”Jeg støtter”.

Først da fik direktøren lov til at sætte sig igen.

”Sprog adskiller sig ikke ved, hvad de kan udtrykke, men ved det som de ikke kan lade være med at udtrykke”, sådan siger den russiske oversættelsesteoretiker, Barkhudarov.

Et eksempel på denne teori finder vi i russiske udsagnsord i datid (jeg gik, jeg sang, jeg spiste). De udtrykker altid information om kønnet (hankøn, hunkøn eller intetkøn). Hvilket betyder, at man ikke kan være tvetydig med udsagnsord i datidsformer, når det kommer til køn.
På dansk kan vi i sætningen ”Jeg gik en tur i parken i morges” ikke vide, om der er tale om en mand eller kvinde. Men på russisk afslører udsagnsordet altid dette. For hankøn vil udsagnsordet slutte med et L, mens det for hunkøn vil slutte med et A. For intetkøn vil det slutte med et O, men sidstnævnte kan ikke bruges om levende væsener. Lidt firkantet kan man sige, at andre kønsidentiteter end han og hun i ental er en grammatisk umulighed på russisk.

På russisk skelner man mellem at være formel og uformel.

Som udgangspunkt er man Des med alle nye bekendtskaber indtil personen med den højeste sociale status eller autoritet bestemmer sig for at være Dus. Og selv da, kan det være nødvendigt at tiltale personen med den højeste status med Des, selvom personen er Dus med dig.
På dansk har vi lagt det formelle sprog på hylden – i dag er det udelukkende kongehuset som vi stadig er Des med. I mere konservative russiske familier er det ikke unormalt at være Des med sine svigerforældre for evigt. Og man kan risikere at komme så galt afsted, så man rent faktisk går fra at være Dus til at være Des igen. Her kan man tale om russisk kulde.

Sprogofficersuddannelsen

Sprogofficers-
uddannelsen fra a-z

Se øvrige Sprogofficers uddannelser