Fortsæt til indhold

OBS! I 2025 er der ansøgningsfrist allerede den 5. juni.

Specialstyrker

Sirius Patruljefører

scroll down

Kan du være blandt De bedste af de bedste i 40 graders kulde?

Vil du uddannes til at begå dig i arktisk klima og gennemføre patruljering med hundeslæde, båd, fly og til fods? Som patruljefører ved slædepatruljen Sirius bliver du uddannet til at gennemføre overvågning og suverænitetshævdelse i det ubeboede Nordøstgrønland. Derudover skal du føre kontrol med ekspeditioner som politimyndighed og sikre fredningsbestemmelserne i nationalparken.

Hvad laver siriuspatruljen?

Sirius er Danmarks arktiske specialstyrke, der løser en bred vifte af opgaver i kongerigets nordlige egne. Sirius uddanner Siriusenheder og indsætter dem i vores primære operationsområde i Nordøstgrønland. 

Under uddannelsen vil især din tilpasningsevne, mentale og fysiske styrke blive trænet, da det er dit absolut stærkeste værktøj, når du skal omgås i Nordøstgrønlands ødemark. Du vil derudover lære at varetage vedligeholdelse af bygninger, depoter og materiel tilhørende patruljen. Slædepatruljen Sirius er bemandet med 12 patruljemedlemmer, og har hovedkvarter på stationen Daneborg, som ligger i Nordøstgrønlands Nationalpark. Når du er på patrulje er du kun af sted med din makker og hundene. Det er derfor altafgørende, at I lærer at samarbejde og håndtere de udfordringer, som I vil kunne støde på.

Som en del af Forsvarets specialstyrkeuddannelser, nyder slædepatruljen Sirius høj anerkendelse blandt både private og offentlige ledere. Ved at gennemføre uddannelsen beviser du, at du er målrettet og kan udføre både fysiske og mentale opgaver under hårdt pres. Det er gode egenskaber både på den militære og civile arbejdsplads.

Så vil du gerne uddannes til at kunne klare en hvilken som helst situation i Nordøstgrønland, ned til 50 graders kulde, og har en vilje samt udholdenhed ud over det sædvanlige, så er uddannelsen som Sirius patruljefører måske noget for dig?

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn i sirius patruljen (vejledende)?
Ca. 22.400 pr. måned afhængig af den militære grad. Samt tillæg under opholdet på Grønland ca. 27.000,- kr. pr. måned før skat.

Under opholdet på Grønland, betales grønlandsk landsskat og særlig landsskat, som p.t. er fastsat til 37%.

Hvor lang tid tager slædepatruljeuddannelsen?
Ca. 9 måneder med efterfølgende tjeneste på Grønland i 26 måneder.

Hvad er ansøgningsfristen?
5. juni 2025.

Hvornår starter jeg?
Forskolen har opstart mandag den 6. oktober 2025.



Adgangskrav

Hvis du har gennemført en basisuddannelse i Forsvaret eller hos Beredskabsstyrelsen, så kan du søge uddannelsen som patruljefører hos slædepatruljen Sirius. Du skal derudover have en ren straffeattest og et afklaret bagland af hensyn til at kunne gennemføre den fulde udstationering på 26 måneder. Du skal have kategori B kørekort.


For at komme ind skal du

 

BESTÅ OPTAGELSESPRØVEN
Optagelsesprøven gennemføres ved Forsvarets rekruttering og er fordelt på 2 moduler. Modul I i uge 25 (med udgangspunkt i Tranum og op til 5 dages varighed). De 12 bedst egnede fra Modul I  blive indbudt til Modul II, som ligger i uge 34 (2 dages varighed), og foregår på Holmen i København.

Optagelsesprøven består af:
  • Udholdenhed og styrketest
    Du skal bestå niveau 5, se hvad det indebærer her
  • Skriftlige test
  • Vandøvelse (ingen specifikke krav)
  • Samarbejdsopgaver
  • Orienteringsløb og march (ingen specifikke krav)
  • Interview med tidligere tjenestegørende ved Sirius
  • Interview med psykolog
  • Helbredsvurdering
  • Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til "Hemmeligt"
  • Opfylde forsvarets basis helbredskrav og desuden de særlige helbredskrav til uddannelsen - 
    Se de gældende helbredskrav her
  • Lige som du skal helbredsgodkendes hos lægen, skal du også tandgodkendes hos forsvarets tandlæger.
    Der er skærpede krav til denne tandgodkendelse: Du må ikke have ubehandlede huller (caries), alle tænder skal være helt fremme, eller hel dækket af knogle (visdomstænder). Man kan ikke tandgodkendes med parodontose ifm udsendelse til Sirius/stationsspecialist


Når alle ansøgere til uddannelsen er blevet afprøvet sender vi et svar på din ansøgning. Vi kommunikerer både i E-boks og på E-mail, så hold øje med begge.

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om uddannelsen som Sirius patruljefører i Forsvaret, så kontakt os på 72819000 mandag til torsdag kl. 10-14 eller fredag kl. 10-12.

Uddannelsens opbygning

MED RYGGEN MOD ISMUREN

På vej ned gennem en dal i ukendt terræn står patruljeføreren, Anders, og hans kollega pludselig ansigt til ansigt med en stor mur af fast, fyget sne og sand. Der er ingen vej rundt om eller op ad de stejle skrænter, men gennem et hul i muren aner de en mulighed for at komme igennem. Se hele Anders’ fortælling om en udfordring udover det sædvanlige.

Med ryggen mod ismuren

Hør Anders' historie om ismuren her

PATRULJE PÅ TYND IS

I løbet af en mission befinder patruljeføreren, Lasse, og hans kollega sig i ukendt terræn, hvor isen er tynd og tiden knap. I et forsøg på at vende rundt går Lasse, slæden og de bagerste hunde gennem isen. De kan ikke fortsætte ad den planlagte rute, så de skal finde en anden udvej. Det involverer blandt andet et isbor, en midlertidig landingsbane og et fly på ski. Se hele Lasses fortælling om en udfordring udover det sædvanlige.

PATRULJE PÅ TYND IS

Hør Lasses historie om den tynde is her

Specialstyrkernes mentale hacks

Få et helt særligt indblik i, hvordan Frømandskorpset og Jægerkorpset arbejder
med mental robusthed.

Se øvrige specialstyrke uddannelser