Gå til indhold
Cylinderhoved med kamaksel, ventilfjedre og timingkæde fremhævet af lyset, der viser motorens præcision og kompleksitet.

Værnfælles

Elev/lærling

Entreprenørmaskin-mekaniker

  • Ansøgningsfrist: Uddannelsen søges via jobopslag

  • Uddannelseslængde: Op til 4 år 6 mdr. inklusiv grundforløb

  • Sted: Skive Kaserne

  • Løn under uddannelse: Som civil får du elevløn (eller voksenelevløn, hvis du er over 25) jf. den gældende overenskomst.

  • Hvor kan jeg bo?: Du skal selv finde en bolig

Find fejlen, fiks maskinen, hold ingeniørtropperne kørende

Entreprenørmaskinmekanikeruddannelsen i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en erhvervsuddannelse, hvor du lærer at fejlfinde, reparere og vedligeholde Forsvarets store entreprenørmaskiner.  Som entreprenørmaskinmekaniker i Forsvaret kommer du tæt på de maskiner, der bygger og baner vej for ingeniørtropperne. Gravemaskiner, kraner og traktorer er din hverdag - og du lærer at finde fejlen, skifte komponenten, og få maskinen tilbage i drift. 

Uddannelsen veksler mellem skoleophold på Himmerlands Erhvervsskole og praktik på værkstederne på Skive Kaserne. På værkstedet arbejder du sammen med erfarne mekanikere og smede, der oplærer dig i de mange forskellige systemer, ingeniørregimentets maskiner består af. Du får hænderne i motorer, hydraulik og elektriske anlæg - og du lærer at planlægge dit arbejde, så et eftersyn bliver gjort rigtigt første gang.  Du kan vælge mellem en civil eller militær ansættelse. Begge veje giver dig et fag, der efterspørges både i og uden for Forsvaret.  

Adgangskrav

Faglige krav

  • Du skal have mindst 02 i dansk, matematik og engelsk fra folkeskolens afgangsprøve

Øvrige krav

  • Gælder både civil og militær ansættelse
  • Du skal kunne sikkerhedsgodkendes
  • Gælder kun ved militær ansættelse
  • Du skal være fyldt 18 år
  • Du skal have gennemført en af Forsvarets Basisuddannelser inden fastansættelse

Uddannelsens opbygning

Sådan ansøger du

  1. Hold øje med jobopslag

    Entreprenørmaskinmekanikeruddannelsen har ikke en fast ansøgningsfrist. Pladserne slås op løbende på karriere.forsvaret.dk under "Job i Forsvaret". Du kan oprette en jobagent, så du får besked, når et opslag matcher din profil. Vælg et opslag, der passer til den ansættelsesform (civil eller militær), du ønsker.  

  2. Send din ansøgning

  3. Samtale og vurdering

  4. Start på uddannelsen

Cylinderhoved med kamaksel, ventilfjedre og timingkæde fremhævet af lyset, der viser motorens præcision og kompleksitet.

Arbejdsopgaver og karriere

Som entreprenørmaskinmekaniker i Forsvaret arbejder du på værkstedet på Skive Kaserne, hvor Hærens Ingeniørregiment holder til. Du laver eftersyn, finder fejl og udskifter slidte dele på de maskiner, der bruges til byggeri, anlægsarbejde, ingeniør- og skovbrugsopgaver: gravemaskiner, kraner, traktorer og specialkøretøjer.  Din hverdag består af det praktiske mekanikerarbejde - motorer, hydraulik, styretøj, bremser og elektriske systemer - kombineret med at lære maskinerne at kende og forstå, hvad de bliver brugt til. Vælger du den militære vej, er du desuden klar til at deltage i øvelser og udsendelser sammen med ingeniørenhederne.  Når du er færdiguddannet, har du et fag, der efterspørges både i og uden for Forsvaret. Du kan blive i Forsvaret som entreprenørmaskinmekaniker.  

Spørgsmål og svar om entreprenørmaskinmekanikeruddannelsen

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om uddannelsen, kan du kontakte os på telefon 72 82 12 99 mandag til fredag mellem kl. 08.00 og 14.00. Du kan også kontakte os på mail: fko-ktp-os-elev@mil.dk