Fortsæt til indhold

caci

Conduct After Capture Instruktør

scroll down

Kan du undervise i et særligt stressende og dynamisk miljø?

CAC-instruktører har særlige karaktertræk og kompetencer, der gør dem i stand til at undervise elever i et stressende og dynamisk miljø. Det er disse kvaliteter, som vi leder efter, og som du bliver udvalgt efter. Derfor opfordres du søge uddannelsen til CAC-instruktør uafhængigt af dit køn, din alder og din geografi.

Uddannelsen veksler mellem praktik, teori og stiller store krav til dine indlevelses- og indlæringsevner. Der vil undervejs på kurset ske en løbende evaluering af dig. Den endelige certificering til CAC-instruktør sker efter endt uddannelse, men det hele starter med en ansøgning og en 2-dages screening ved FPS på Holmen i København.

Gennemfører du screeningen og CAC Instruktøruddannelsen, bliver du instruktør i en specialiseret enhed, der underviser danske soldater i håndtering af tilbageholdelse.

 

Har du spørgsmål?

Seniorsergent Søren Peter Larsen
CAC Befalingsmand for Conduct after Capture Sektionen
Mobil: 50 87 83 09 eller mail EFR-2B-004D@mil.dk

Kaptajn Kristian Jensen
chef for conduct after capture sektionen
mobil 41 32 04 66 eller mail EFR-2B-004A@mil.dk.

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn under uddannelsen?
Du får løn og ydelser under uddannelsen, jf. din gældende overenskomst som reserve eller fastansat. For tjenestegørende ved andre myndigheder og enheder udbetales optjent MF og øvelsesdøgn på CAC sektionens ordrenummer under modul 1 og 2.

Hvor meget skal jeg støtte som instruktør efter endt uddannelse?
Det varierer, men du skal være klar på at yde op til 14 dages tjeneste i CAC pr. år.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Der er to uddannelsesmoduler: et i juni (uge 24) og et i august (uge 32). Der vil være to til tre dages selvstændig forberedelse forud for hvert modul. Efter sidste uddannelsesmodul skal du løbende gennemføre efter- og vedligeholdende uddannelse med henblik på at opnå et højere fagligt niveau som CAC-instruktør.

En forudsætning for at starte på instruktøruddannelsen er, at du har gennemført SERE A, SERE B og Resistance-C uddannelsen (De forudsætningsskabende uddannelser betales af egen enhed). Såfremt du ikke har gennemført A, B og C uddannelserne ved ansøgning, så se længere nede i opslaget i forhold til hvornår du har mulighed for at gennemføre disse. F.eks. afholdes der både B og C uddannelse i uge 15. Du skal derfor forudse evt. ekstra tid til gennemførelse af de forudsætningsskabende uddannelser inden opstart af første uddannelsesmodul i uge 24.

Hvad er ansøgningsfristen?
Sidste ansøgningsfrist var den 31. december 2023. Uddannelsen kan pt. ikke søges.

Hvornår er der afprøvning?
Den to dages afprøvningen afholdes ved FPS på Holmen i København afholdes på følgende datoer (Der tages forbehold for ændringer):

-.

Hvad skal min ansøgning indeholde?
Din ansøgning skal som minimum indeholde et CV, en motiveret ansøgning, seneste karakterark der udviser dit engelsk niveau samt uddannelsesbevis for seneste gennemført uddannelse. Evt. andre papirer og bedømmelser, herunder FOKUS/PU, som du finder relevant



Adgangskrav

  • Er fastansat eller har reservekontrakt med Forsvaret.

  • Du er som udgangspunkt befalingsmand eller officer, eller har anden relevant instruktøruddannelse.

  • Har (inden start på uddannelsen) gennemført CAC/SERE A e-learning (4-6 timer på FIIN).

  • Har (inden start på uddannelsen) gennemført CAC/SERE B uddannelsen (2 dage).
    - Der er B uddannelser i uge 45 (2023), uge 6 og uge 15.

  • Har (inden start på uddannelsen) gennemført CAC/SERE C uddannelsen (3 dage).
    - Der er C uddannelse i uge 15 og uge 18.

  • Har en kreativ og handlingsorienteret tilgang til problemløsning.

  • Er omstillingsparat.

  • Besidder stress-robusthed og kan håndtere at være i et uforudsigeligt miljø.

  • Har gode engelskkundskaber.

  • Har villighed og mod til at sætte sig selv i spil.

  • Har gode analytiske evner.

  • Er fleksibel i forhold til arbejdstid og deltagelse på øvelser.

  • Har en positiv, proaktiv og moden adfærd.

  • Har en veludviklet empati og indlevelsesevne.

  • Har gode samarbejdsevner, også med mennesker, der tænker anderledes end en selv.

Uddannelsens opbygning

  • Uddannelsesforløb
    Uddannelsen kører i moduler og vil blandt meget andet indeholde efterfølgende emner:
  • Undervisning i grundlæggende kendskab til Survival, Evasion, Resistance og Extraction
  • Stressforståelse og stresshåndteringsværktøjer
  • Interviewteknik og modstand mod afhøring
  • Sikkerhed på uddannelserne, herunder håndtering af vores elever
  • Undervisning i skue-/rollespil
  • Samspilstræning
  • Stress inoculation training

Min fremtid

Som CAC instruktør indgår du som instruktør på CAC sektionens praktiske uddannelser i overlevelse som tilbageholdt og du virke som instruktør ved siden af nuværende tjeneste eller ved siden af et civilt arbejde eller studie. Der vil også være mulighed for på sigt at søge fast tjeneste i CAC sektionen.