Valg af uddannelsen til minedykker
Nicolai var i flere år instruktør på Søværnets Dykkerskole (SDS) og inden da skibsdykker og flyredder i Søværnets sejlende enheder på Færøerne og i Grønland.
"Jeg følte en rutinepræget hverdag på SDS og søgte efter nye og dynamiske udfordringer. Jeg har altid søgt udfordringer, både fysisk og mentalt, og altid været klar over, at det var under havets overflade, jeg skulle stimuleres fagligt.”
Nicolai var ved tidligere lejligheder blevet opfordret til at søge uddannelsen af sin daværende chef.
"Så jeg tog en befalingsmandsuddannelse, og mens jeg var i gang med den, tænkte jeg: Nu skal det være".
Han blev uddannet som minedykker i 2008, og derefter gennemgik han et efteruddannelsesforløb, så han stod færdiguddannet i udgangen af 2010.
Når man arbejder i et miljø, der til tider udfordrer os 100%, er tillid og respekt altoverskyggende.
Hverdagen som minedykker
Som minedykker arbejder man på stationen med vedligehold af udstyr og færdigheder, står for maritim ammunitionsrydning, deltager i politiets efterforskning i de kriminalsager, der tager dem ud i det våde element. Endvidere kan arbejdet være humanitære eftersøgninger og afhentning af gammel ammunition hos borgere rundt om i landet.
Nicolai har prøvet alt fra at være i ekstreme og potentielt livstruende situationer på stor dybde i havet til at stå over for en mulig modstander i et fjendtligt miljø.
“Når man arbejder i et miljø, der til tider udfordrer os 100%, er tillid og respekt altoverskyggende"
Korpsånd og kollegaskab
Som minedykker er det alfa og omega at besidde en robusthed, der ligger over gennemsnittet. Korpsånd er en meget vigtig del af arbejdet og fællesskabet spiller en central rolle i hverdagen.
"Vi har meget stærke bånd knyttet til hinanden. Vi er til tider ofte mere sammen med kollegaer, end vi er med familien. Jeg har måske tre private venner, jeg kan vedligeholde. Alle tre har eller har haft tilknytning til dykning i Søværnet. Kort sagt, jeg har verdens fedeste job og de bedste kollegaer i verdenen".
