Overvejelser før optagelse
William læser til sprogofficer på Forsvarets Sprogskole med russisk som sproglinje. Han har altid interesseret sig for Rusland og det russiske sprog, og han vidste, at han gerne ville fortsætte i Forsvaret efter sin værnepligt. Efter en informationsaften, hvor han hørte forskellige sprogofficerer fortælle om deres personlige erfaringer med uddannelsen og udsendelser, blev han overbevist om, at det var det han ville. Men ikke uden at have overvejet det godt først.
Han var klar over, at det var en travl uddannelse, som krævede en enorm mængde tid. Derfor skulle han være afklaret omkring, at han kunne stå i situationer, hvor han ville være nødt til at vælge andre ting fra. Derudover gjorde han sig også tanker om, hvordan han ville have det med at blive udsendt efter han har taget uddannelsen:
"Udsendelse er ikke bare en del af jobbet, det er målet med uddannelsen, så det skal man være klar på.”
Hverdag og undervisning
Der er mellem fem og syv timers undervisning hver dag i russisk og andre fag som f.eks. grammatik, historie, politik eller religion. Derudover træner William næsten hver dag for at holde sig i god form, hvorefter den står på tre til fem timers lektier om aftenen. Sådan ser langt de fleste uger ud, men der er også tidspunkter, hvor undervisningen kommer ud af klasselokalet. Det er eksempelvis feltøvelser, skydetræning eller noget helt tredje, for at udvikle den militære faglighed af uddannelsen. For William er det et virkelig rart afbræk fra den ellers rutinepræget hverdag.
Det er næsten underligt at tænke på, at jeg på kun syv måneder er gået fra ikke at kunne tale russisk overhovedet til at lære om Ruslands geografi på russisk
Læringskurven
For William er noget af det bedste ved uddannelsen, når han kan mærke, hvor hurtigt hans sproglige niveau rykker sig – læringskurven er stejl.
“Det er næsten underligt at tænke på, at jeg på kun syv måneder er gået fra ikke at kunne tale russisk overhovedet til at lære om Ruslands geografi på russisk.”
Han snakker ofte med sine medkadetter om, hvor bekræftende det føles, at de ting, der var helt nye og svære at overskue måneden før, bare er noget man kan nu. Det er en kæmpe motivationsfaktor, at det går så hurtigt, og det gør det nemmere at acceptere, at man skal lægge så mange timer i uddannelsen som man skal.
Sammenhold og udfordringer
William ligger ikke skjul på at arbejdsbyrden på uddannelsen kan være hård, og man er nødt til at yde en stor indsats hver dag for at kunne følge med. Det kan gøre, at man godt kan føle sig stresset, samtidig med, at der er mange ting i privatlivet uden for uddannelsen, som man ikke når med til.
"Til gengæld får man et super stærkt sammenhold med sin deling, hvilket hjælper en med at komme igennem det."
Der er mange fede oplevelser gennem uddannelsen, og William husker særligt en felttur kaldet "Sort sol". Der bliver man presset på mad, søvn og lange marchdistancer, samtidig med at man gennemføre en masse forskellige opgaver.
"Det er en udfordring, man ikke kan finde i det civile, og som er med til at give en lidt tykkere hud og skubbe til sine grænser".
Det er en form for dedikation, jeg ikke har oplevet på andre uddannelser, og det gør, at de lange dage ikke kun føles som arbejde.
Afsluttende refleksion
Til sidst fremhæver William, at uddannelsen er en unik mulighed for at fordybe sig fuldstændigt i det fagområde, man interesserer sig mest for.
“Det gør, at jeg er utrolig taknemmelig for at være her. Når man mærker, at ens lærere og holdførere oprigtigt går op i at skabe de bedste betingelser for at lære, kan jeg næsten blive helt rørt.”
Undervisningsmaterialet bliver lavet specifikt til kadetterne af lærerne, og bliver løbende opdateret ud fra deres behov:
"Det er en form for dedikation, jeg ikke har oplevet på andre uddannelser, og det gør, at de lange dage ikke kun føles som arbejde."