Julie og interessen for russisk
Siden barndommen har Julie været fascineret af det russiske sprog og kultur. I gymnasiet fik hun en veninde, der gerne ville være sprogofficer, og det inspirerede hende til at undersøge uddannelsen nærmere. Hun begyndte tidligt at bruge fritid på at lære russisk og fandt hurtigt ud af, at det var noget, hun ville arbejde videre med. Julie valgte at tage tre sabbatår efter gymnasiet for at prøve noget andet og føle sig klar, inden hun startede på Forsvarets Sprogskole. For hende var det vigtigt at stå stærkt mentalt, fordi uddannelsen kræver en stor indsats.
Jeg var ikke stærk nok, da vi startede uddannelsen. Efter to års halv-intensiv træning, har jeg forbedret mig meget og er virkelig blevet bidt af at træne.
Hverdagen på sprogskolen
Hverdagen følger et fast skema: tidlige morgener med undervisning i russisk og tilknyttede kulturfag som historie, politik eller religion og identitet. Efter undervisningen træner Julie regelmæssigt, hvilket har givet hende markante forbedringer i hendes fysiske styrke efter næsten to års træning. Om aftenen laver hun lektier og tager pauser for at passe på sig selv.
“Jeg har lagt meget energi i styrketræning, fordi jeg ikke var stærk nok, da vi startede uddannelsen. Efter to års halv-intensiv træning, har jeg forbedret mig meget og er virkelig blevet bidt af at træne.”
Undervisningens kvalitet og de psykiske krav
Julie roser undervisningens høje kvalitet. Arbejdet i små grupper og adgang til privatundervisning gør læringsudbyttet stort, og mange lærere er modersmålstalende, hvilket bidrager med autentiske fortællinger og perspektiver. Samtidig understreger Julie, at uddannelsen kan være hård psykisk, da man skal præstere på et højt niveau hver dag i de to år, og ikke har meget fritid. Man skal kunne holde hovedet koldt og bevare fokus. Hun beskriver uddannelsen med tre ord: intensiv, ambitiøs og høj kvalitet. En af Julies højdepunkter var en studietur til Georgien, hvor holdet var aktive fra morgen til aften, arbejdede med tolkninger, spiste masser af lokal mad og kørte landet tyndt.
“Jeg var helt død, da jeg kom hjem til Danmark. Men jeg er virkelig taknemmelig for turen, og for at vi har så fantastiske lærere, som virkelig brænder for at undervise og udvikle kadetterne.”