Gå til indhold
Annemette sprogofficer russisk

værnfælles

akademiuddannelser

portræt

Annemette, Sprogofficerskadet på russisk linje

Annemette

  • Titel: Sprogofficerskadet
  • Uddannelse: Sprogofficeruddannelsen på Forsvarets Sprogskole, russisk linje

Tidlig interesse

Drømmen om at blive sprogofficer opstod allerede i 6. klasse. Annemette er vokset op med forældre i Forsvaret og har altid haft en stærk interesse for sprog og læring. I gymnasiet valgte hun en sproglig studieretning og har lært engelsk, tysk, fransk og latin, hvilket gav hende et solidt sprogligt fundament inden studiestart sprogofficersuddannelsen. Det var især kombinationen af sprogundervisning og den militære officersdel samt de karrieremuligheder, uddannelsen giver, der gjorde valget naturligt for hende.

“Man får lov til at arbejde med mennesker på en unik måde som tolk, kulturvejleder og bindeled, og det byder på mange spændende opgaver.”

Daglig træning og studiehverdag

Hverdagen på Sprogskolen kombinerer sprogundervisning med fag om kultur, historie og politik. Efter undervisning prioriterer Annemette fysisk træning for at opbygge styrke og fordi hun oplever, at det forbedrer hendes koncentrationsevne. Hun bruger aftenerne på lektier, men sørger for faste pauser, så hun undgår stress og får tilstrækkelig restitution. Uddannelsen kræver stor arbejdsindsats, og Annemette oplever til tider, at der ikke er nok timer i døgnet. 

“Man skal finde en stabil rutine med søvn, motion og planlagte lektietider.”

Annemette, sprogofficer i russisk
Man får lov til at arbejde med mennesker på en unik måde som tolk, kulturvejleder og bindeled, og det byder på mange spændende opgaver

- Annemette, sprogofficerskadet

Fællesskab og oplevelser

Et stærkt fællesskab og engagerede lærere er vigtige for Annemettes motivation og faglige udvikling. Blandt højdepunkterne under uddannelsen nævner hun blandt andet at have sprunget static line og hvordan omskoling til pistolskydning gav et afbræk fra skolebænken. Den 3,5 måneders grundlæggende militære uddannelse i Varde, som sprogofficeruddannelsen starter med, gav hende et praktisk fundament i grønne færdigheder, samarbejde og sammenhold, som hun har haft stor gavn af videre på Sprogskolen.