Kan du bevare roen, når det virkelig gælder?
Så er du måske Forsvarets næste minedykker eller ammunitionsrydder.
Begge fag er en karrierevej for dig, der kan arbejde med præcision under pres. Uanset om du opererer på land eller til havs, får du en hverdag præget af høj faglighed, sprængfarlige opgaver og et unikt fællesskab.
To uddannelser. Samme mentalitet. Spørgsmålet er bare, hvor du hører til.
Find din vej ind
Minedykker- og ammunitionsrydderuddannelsen har forskellige adgangskrav. Find din situation herunder — så guider vi dig det rigtige sted hen.
Er du civil eller i gang med værnepligt?
Så kan du blive minedykker. Du kan søge direkte fra 18 år, uden militær baggrund. Læs om minedykker.
Er du sergent, oversergent eller seniorsergent?
Så kan du søge begge uddannelser. Læs videre og find ud af, hvilket miljø der passer bedst til dig.
Er du i tvivl? Så læs videre.
Hvad er forskellen?
Begge uddannelser stiller høje krav. Men hverdagen og opgaverne er forskellige.
Så vil du helst arbejde på land med komplekse vurderinger og specialiserede opgaver? Eller trives du bedst i et fysisk krævende miljø i og omkring vand, hvor navigation, robusthed og sikker opgaveløsning er en del af hverdagen?
Læs om hver uddannelse nedenfor og find den, der passer bedst til dig.

Minedykker
Adgangskrav: Min. 18 år. Ingen militær baggrund nødvendig.
Vil du arbejde med fysisk krævende opgaver i og omkring vand?
Som minedykker bliver du en del af et lille, specialiseret fagmiljø, hvor du arbejder med at finde, identificere og uskadeliggøre eksplosive genstande i og omkring vand. Hverdagen byder på opgaver over og under havets overflade, ofte i små teams og under skiftende forhold. Det kræver både fysisk og mental robusthed, fordi præcision, overblik og tillid til dem omkring dig er afgørende for opgaveløsningen.

Ammunitionsrydder
Adgangskrav: Sergent, oversergent eller seniorsergent
Vil du arbejde på land med komplekse opgaver, hvor præcision og overblik er afgørende?
Som ammunitionsrydder bliver du en del af et specialiseret hold, hvor du arbejder med komplekse og tidspressede opgaver. Du vurderer situationen, analyserer risikoen og følger procedurer nøje sammen med dine kolleger. Det kræver fokus, overblik og ro, fordi der ikke er plads til fejl, og præcise beslutninger er afgørende. Uddannelsen er for dig, der trives med ansvar og kan bevare roen, når det virkelig gælder.
Læs om ammunitionsrydderuddannelsen
Oplev hverdagen tæt på
Minedykker eller ammunitionsrydder?
Spørgsmål og svar om de to uddannelser
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om minedykker og ammunitionsrydder. Få overblik over forskelle, krav og hverdagen i de to uddannelser.
Er du klar til næste skridt?
Se hvad der kræves — og hvordan du kommer ind.
Se ammunitionsrydderuddannelsen
