Gå til indhold
Militært kampvogn med camoufleret overflade og lang kanon på snedækket terræn omgivet af frostklædte træer.

Hæren

Professionel soldat

Konstabelelev ved Jydske Dragonregiment

  • Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Uddannelseslængde: 9 måneder

  • Sted: Holstebro

  • Løn under uddannelse: 9.034,17 kr./md. - 20.567,41 kr./md. + kostpenge og tillæg

  • Hvor kan jeg bo?: Indkvartering på belægningsstue

Bliv kampvognssoldat på 9 måneder

Vil du have en hverdag, hvor du bliver udfordret fagligt og arbejder tæt sammen med en lille, sammentømret besætning på Hærens tungeste og mest avancerede køretøj? Så kan du blive kampvognssoldat ved Jydske Dragonregiment.

Som kampvognssoldat bliver du enten kører, skytte eller hjælper på Hærens Leopard 2A7 kampvogne. Du lærer at samarbejde tæt med besætningen og holde hovedet koldt i pressede situationer. Du bliver uddannet i alt fra vedligeholdelse og taktisk brug af kampvogne i forskelligt terræn til samarbejde mellem infanteri og kampvogne, ammunitionstyper og samspil mellem flere kampvogne.

Kampvognseskadronerne indgår på skift i Hærens kampbataljon, som er en del af NATO’s reaktionsstyrke. Derfor kan der også være mulighed for udsendelse. En handlekraftig kampvognseskadron er afgørende for, at Hærens enheder får den støtte, de har brug for – og du kan blive en del af den indsats.

Adgangskrav

Faglige krav

  • Du skal have mindst 02 i dansk, matematik og engelsk fra folkeskolens afgangsprøve Læs mere her
  • Du kan søge uddannelsen både med og uden en fire måneders værnepligt. Hvis du har aftjent en fire måneders værnepligt med et tilfredsstillende resultat, har du mulighed for at søge ind på uddannelsen som konstabelelev

Øvrige krav

Uddannelsens opbygning

Sådan ansøger du

  1. Send din ansøgning

  2. Kom til afprøvning

  3. Få svar om optagelse

  4. Start på uddannelsen

Kampvogn med camouflage af grene bevæger sig gennem sandet terræn, soldat ses delvist over tårnet, træer i baggrunden.

Din fremtid

Når du har gennemført uddannelsen, udnævnes du til konstabel og skal gøre tjeneste ved Jydske Dragonregiment. Efter en periode med tilfredsstillende tjeneste kan du blive udnævnt til overkonstabel, og når du har opbygget mere erfaring, kan du også avancere til overkonstabel af 1. grad. Herefter kan du vælge at videreuddanne dig til korporal eller sergent og fortsætte din udvikling inden for sergentniveauet. På længere sigt har du også mulighed for at videreuddanne dig til officer gennem en akademiuddannelse i Forsvaret.