Bliv panseringeniørsoldat
Hvis du vil være en del af en operativ enhed, hvor teknik, kampkraft og initiativ går hånd i hånd, kan du blive konstabelelev i 1. Panseringeniørkompagni ved Ingeniørregimentet i Skive.
Hos os bliver du uddannet soldat i et panseringeniørkompagni, hvor opgaverne spænder fra sprængningstjeneste og tunge våben til pansrede ingeniørkøretøjer og taktiske ingeniøroperationer.
Du starter din uddannelse direkte i 1. Panseringeniørkompagni – og det er også her, du fortsætter din tjeneste efter udnævnelse. Det betyder, at du fra første dag bliver en del af en fast operativ enhed med stærkt sammenhold og høj faglighed.
Under uddannelsen udvikler du dig både fysisk, mentalt og fagligt, og du bliver en del af et kompagnifællesskab, hvor vi stiller krav til hinanden og konstant arbejder på at blive bedre.
Er du mekaniker eller ønsker du at være det?
Så læs om de særlige muligheder for mekanikere.
Adgangskrav
Faglige krav
- Du skal have mindst 02 i dansk, matematik og engelsk fra folkeskolens afgangsprøve
- Du kan søge uddannelsen både med og uden en værnepligt.
Har du gennemført værnepligten med et tilfredsstillende resultat, kan du starte direkte som konstabelelev.
Øvrige krav
- Du skal opfylde Forsvarets basis helbredskrav. Læs mere her
- Du skal sikkerhedsgodkendes. Læs mere her
Uddannelsens opbygning
Sådan ansøger du
Send din ansøgning
Kom til afprøvning
Vi indkalder dig til afprøvning, som foregår på Nyholm i København og består af følgende elementer:
- Skriftlige prøver
- Interview med psykolog
- Helbredsundersøgelse
- Forsvarets basistest (styrke-/løbetest) i henhold til alder
Få svar om optagelse
Efter afprøvningen får du besked i e-Boks om, hvorvidt du er optaget på uddannelsen.
Start på uddannelsen
Når du har fået den endelige optagelse, får du praktisk information om studiestart og de første dage på uddannelsen.

Din fremtid og karriere
I1. Panseringeniørkompagni bliver du en del af en operativ enhed med stærkt sammenhold og høj faglighed. Her arbejder du i krydsfeltet mellem kamp og teknik og løser opgaver som sprængning, gennembrydning af hindringer, etablering af minefelter, ingeniørrekognoscering og støtte til kampvogns- og infanterienheder. Du er med til at skabe fremdrift for Hærens enheder, når de skal frem – og lukke vejen, når fjenden skal stoppes.
Samtidig får du gode muligheder for at udvikle dig videre. Du kan uddanne dig til korporal, specialisere dig i en af Ingeniørregimentets øvrige enheder eller søge videre mod en sergent- eller officersuddannelse. Undervejs opbygger du kompetencer inden for ledelse, samarbejde, teknik og militært håndværk – erfaringer, du kan bruge både i Forsvaret og civilt.

