Bliv artillerist på kun 9 måneder
Drømmer du om en fysisk udfordrende hverdag med internationale opgaver og arbejde med moderne materiel? Som konstabel i artilleriet gennemfører du en specialiseret militæruddannelse og bliver en del af en professionel styrke.
Her arbejder du med mortersystemer, kanonsystemer, moderne navigationsudstyr eller som kører på nye pansrede hjulkøretøjer. Du bliver en del af en stående reaktionsstyrkeenhed under NATO og indgår i enheder, der kan udsendes til internationale missioner.
Som artillerist bidrager du til, at 1. Artilleriafdeling kan uddanne og opstille en professionel enhed med moderne materiel. Du samarbejder tæt med konstabler, befalingsmænd og officerer for at få artilleriet til at fungere på et internationalt niveau.
Adgangskrav
Faglige krav
- Du kan søge uddannelsen både med og uden en fire måneders værnepligt. Hvis du har aftjent en fire måneders værnepligt med et tilfredsstillende resultat, har du mulighed for at søge ind på uddannelsen som konstabelelev
Øvrige krav
- Du skal opfylde Forsvarets basis helbredskrav. Læs mere her
- Du skal sikkerhedsgodkendes. Læs mere her. Læs mere her
Uddannelsens opbygning
Sådan ansøger du
Send din ansøgning
Kom til afprøvning
Vi indkalder dig til afprøvning, som foregår på Nyholm i København og består af følgende elementer:
- Skriftlige prøver
- Interview med psykolog
- Helbredsundersøgelse
- Forsvarets basistest (styrke-/løbetest) i henhold til alder
Få svar på optagelse
Efter afprøvningen får du besked i e-Boks om, hvorvidt du er optaget på uddannelsen.
Start på uddannelsen
Når du har fået den endelige optagelse, får du praktisk information om studiestart og de første dage på uddannelsen.

Din fremtid
Efter en periode med tilfredsstillende tjeneste ved Danske Artilleriregiment kan du blive udnævnt til overkonstabel. Senere kan du også avancere til overkonstabel af 1. grad. Herefter har du mulighed for at videreuddanne dig til korporal eller sergent og udvikle dig inden for sergentniveauet. På længere sigt kan du også videreuddanne dig til officer gennem en akademiuddannelse i Forsvaret.
