Som færdiguddannet JTAC bliver du en del af et ildstøttebatteri under 1. Brigade. Herfra støtter du Hærens enheder både nationalt og internationalt og får en central rolle i, hvordan ildstøtten bruges i praksis. For at bevare din JTAC-status skal du hvert år vedligeholde din uddannelse. Det betyder, at du løbende træner og holder dine færdigheder skarpe, så du kan løse opgaverne sikkert og effektivt, når det gælder.
Vil du være fighterpilotens øjne på kamppladsen?
Være den, der udpeger målet for piloten og sikrer, at de rammer rigtig – uden at sætte egne styrker i fare?
Som Joint Terminal Attack Controller (JTAC) er du fighterpilotens øjne på kamppladsen og den taktiske flyveleder, der får flystøtte til at spille sammen med kampen på jorden. Du er med til at sikre, at kampflyenes hurtighed og fleksibilitet bliver brugt med størst mulig effekt. Rollen kræver, at du kan holde hovedet koldt, bevare overblikket og håndtere mange ting på én gang. Det er vigtigt, at du har stærke evner inden for planlægning, koordinering og samarbejde.
Hvis du vil specialisere dig i koordination af fly på kamppladsen, kan JTAC-uddannelsen være det rette valg for dig.
Adgangskrav
Faglige krav
- Være nuværende eller tidligere tjenestegørende sergent, oversergent, seniorsergent, premiereløjtnant eller kaptajn
- Have gennemført mindst fire års tjeneste
Øvrige krav
- Du skal opfylde Forsvarets basis helbredskrav. Læs mere her
- Du skal sikkerhedsgodkendes til 'Hemmeligt'. Læs mere her. Læs mere her
- Det forventes, at du bliver i jobbet i mindst fire år
Uddannelsens opbygning
Sådan ansøger du
Send din ansøgning
Send din ansøgning til os via linket. Du skal ikke vedlægge bilag.
Kom til afprøvning
Afprøvning strækker sig over en dag, og afholdes af Selektionssektionen på Nyholm i København.
Den består indledningsvis af:
• Kognitive tests• Fremstilling for bedømmelseskommissionBestår du den indledende optagelsesprøve, skal du efterfølgende gennemføre en engelsk sprogtest, der gennemføres af Forsvarsakademiet i København.
Forud for optagelsesprøven skal du:
• Have bestået Forsvarets basistest (styrke-/løbetest)
• Have en gyldig helbredsundersøgelseFå svar om optagelse
Efter afprøvningen får du besked i e-Boks om, hvorvidt du er optaget på uddannelsen.
Start på uddannelsen
Når du har fået den endelige optagelse, får du praktisk information om studiestart og de første dage på uddannelsen.
Din fremtid
Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om uddannelsen, kan du kontakte vores Programme Manager på 40 87 03 93 mandag til fredag kl. 7.30-18.00.