Konstabel på kampvogn

Professionel soldat i Hæren

Konstabel
Danske Artilleriregiment

scroll down

Få en specialiseret militær uddannelse som artillerist på kun 9 måneder

Drømmer du om en fysisk udfordrende hverdag med internationale opgaver og det nyeste materiel? Så kan du blive soldat på kun 9 måneder og en del af en professionel styrke. Vil du også have medansvar for at 1. Artilleriafdeling får uddannet en professionel artilleriafdeling med det nyeste og mest moderne materiel? Som konstabel i artilleriet bliver du uddannet på mortersystemer, kanonsystemer, moderne navigationsmateriel eller som kører på nye moderne, pansrede hjulkøretøjer. Du indgår i en stående reaktionsstyrkeenhed - en del af NATO’s reaktionsstyrker - og du indgår i enheder, der skal udsendes til et missionsområde.

Så hvis du vil have en fremtid, hvor du bliver uddannet til en kompetent, professionel soldat, og hvor du skal samarbejde med andre konstabler, befalingsmænd og officerer med henblik på at få en artillerienhed til at virke på internationalt niveau, så er en uddannelse som konstabel i artilleriet noget for dig.

En velfungerende og effektiv artilleriafdeling er en vigtig forudsætning for, at Hærens 1. Brigade kan kæmpe og vinde.

Læs mere om adgangskrav nedenfor.

Se mere om uddannelsen i videoen her.

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn?
De første 4 måneder får du løn på værnepligtsvilkår; ca. 8.082,77 kr./md. + kostpenge (215 kr./dag (skattefri)

De sidste 5 måneder får du løn som konstabelelev; ca. 18.300 kr./md. + delvis udbetaling af merarbejde.

Hvis du allerede har gennemført værnepligtsuddannelsen, ansættes du som Konstabelelev fra dag 1.

Hvad bliver min løn som færdiguddannet?
Du kan forvente en løn på ca. 20.300 kr./mdr. som færdiguddannet

Hvor skal jeg bo?
Du bliver indkvarteret på belægningsstue i hele perioden

Hvor foregår uddannelsen?
Uddannelsen gennemføres ved Danske Artilleriregiment i Oksbøl og er det eneste sted i Forsvaret, hvor du kan få en konstabelelevuddannelse. Læs mere her.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen varer ca. 9 måneder, hvor du bliver uddannet til artillerist

Hvad er ansøgningsfristen?
Uddannelsen kan pt. ikke søges

Hvornår starter jeg?
Dato for uddannelsesstart tilgår


Adgangskrav

Hvis du har bestået folkeskolens afgangsprøve med en minimumskarakter på 02 eller tilsvarende i fagene matematik, dansk og engelsk, så kan du søge ind på uddannelsen. 

Har du taget værnepligtsuddannelsen, så kan du også søge.

FOR AT KOMME IND SKAL DU:

Bestå optagelsesprøven 

Vi indkalder dig til en optagelsesprøve. Optagelsesprøven foregår i uge 33 i Oksbøl.

Optagelsesprøven består af følgende elementer:

• Skriftlige prøver
• Interview med psykolog
• Helbredsundersøgelse


Du får svar på optagelsesprøven i din e-boks.

Kunne sikkerhedsgodkendes (til "Fortroligt")
Opfylde Forsvarets basale og særlige helbredskrav

Har du spørgsmål

Vil du vide mere om konstabeluddannelsen ved artilleriet, så kontakt os på 728 38054 mandag til torsdag  kl. 8-14 eller fredag kl. 8-11.

Uddannelsens opbygning
  • Uddannelsen gennemføres ved DAR regimentet på Oksbøl Kaserne, i Oksbøl øvelsesterræn og i skydeterrænet ved Borris.

  • Grundlæggende kampuddannelse varer 3,5 måneder. Den svarer i stort til den uddannelse, som værnepligtige gennemfører.

    Læs mere om værnepligtsuddannelsen her

  • Reaktionsstyrkeuddannelsen varer 4,5 måneder. Du vil modtage en obligatorisk overbygning til den grundlæggende kampuddannelse, derefter gennemfører du almen funktionsuddannelse på bl.a. tunge håndvåben. Til sidst gennemfører du artillerispecifikke uddannelser, så du bliver klar til at indgå i 1. Artilleriafdeling i Oksbøl. I denne del af uddannelsen bliver du også klar til nationale operationer ved Danmarks grænser.

  • Udnævnelse sker ved Danske Artilleriregiment.

    Når du har gennemført uddannelsen, udnævnes du til konstabel og skal forrette tjeneste ved 1. Artelliregiment i Oksbøl. Du kan med forøget erfaring udnævnes til overkonstabel og overkonstabel af første grad.

Konstabler med kampvogn

Min fremtid

Du kan videreuddanne dig til korporal, over-, senior- eller chefsergent. Du kan også på sigt videreuddanne dig til officer via en akademiuddannelse i Forsvaret.

Konstabler løber i vand