Hvorfor jeg valgte Søværnet
Thomas er 26 år og lærling i Søværnet som automatiktekniker. Han startede i Forsvaret i 2018, hvor han gjorde sin værnepligt i hæren. Da han senere skulle vælge uddannelse i 2020, søgte han ind på automatikteknikeruddannelsen. Idag har han sin daglige gang på fregatten Niels Juel.
"Jeg har altid haft interesse for at arbejde med teknologi og maskiner, så derfor var automatiktekniker i Søværnet det, som passede mig bedst. Som lærling er formålet at lære så meget som muligt, og jo mere man er med og jo mere man lærer, des mere kan man bidrage med både service, eftersyn og reparationer."
Jo mere man er med og jo mere man lærer, des mere kan man bidrage med både service, eftersyn og reparationer.
En dag ombord
En normal dag for Thomas begynder med et morgenmøde i hans division ombord på Niels Juel. Ud fra mødet bliver der uddelt opgaver i form af service, eftersyn eller reparationer, der skal laves på skibet. Det kan for eksempel være reparation af stærkstrømsteknisk udstyr, våbensystemer eller overvågningsanlæg. Arbejdet byder på stor variation og praktiske udfordringer. Når man er ude og sejle, får man oplevet en masse og set en god del af verden. Thomas er glad for at være en del af noget større og ser frem til at udvikle sine faglige kompetencer som automatiktekniker og løse stadig mere komplekse opgaver ombord.
