Gå til indhold
Elektronikfagtekniker Matheus

Søværnet

Elev/lærling

portræt

Matheus, elektronikfagtekniker

Matheus

  • Titel: Elektronikfagtekniker
  • Uddannelse: Elektronikfagtekniker i Søværnet
  • Stilling: Lærling ved Søværnet

Hverdagen som elektronikfagtekniker

Matheus startede sin karriere som elektriker, men mærkede hurtigt, at han søgte noget andet. Elektronikkens muligheder trak i ham, og han valgte at tage uddannelsen som elektronikfagtekniker i Forsvaret. For Matheus faldt brikkerne først rigtigt på plads, da han begyndte som lærling i militæret.

Som hans farfar altid sagde til ham:

"Man skal finde den rigtige uddannelse, det rigtige job og de rigtige mennesker at arbejde med. For det er det, man skal lave resten af livet."

En ny verden åbner sig

Som lærling blev Matheus kastet ud i kodning, reparation af defekte apparater og egne projekter. Arbejdet på værkstedet blev suppleret af opgaver rundt omkring i landet, og læringen kom både fra praktisk arbejde og fra erfarne svende.

"Jeg tilbragte mange timer med svendene, som havde brugt år på at specialisere sig i systemerne. Så min viden for elektronikken voksede. Både til lands og til vands.”

Elektronikfagtekniker Matheus
Det føles godt at vide, at jeg er med til at gøre en forskel.

- Matheus, elektronikfagtekniker

Sejladser og søsyge

Matheus sejlede nemlig om bord på Peter Willemoes (F362), hvor han hjalp med elektronisk vedligehold og fejlfinding på radarer, data og kommunikationsudstyr. Opgaverne var krævende, og livet til søs var både lærerigt og en fysisk udfordring.

"Jeg opdagede, at jeg ikke var den mest søstærke person. Jeg kæmpede hver dag mod søsygen henover Atlanten. Men jeg holdt ud.”

Fremtiden i Forsvaret

Trods udfordringerne har Matheus valgt at fortsætte i Forsvaret. Det giver ham mulighed for at arbejde med sit fag på en måde, han ikke havde fået som civil elektriker, og for at opleve verden gennem tjenesten.

“Jeg kan udforske verden på en helt unik måde, langt fra de sædvanlige rejser med venner og familie. Det føles godt at vide, at jeg er med til at gøre en forskel. Derfor er min karriere i Forsvaret langt fra slut.”