Hvor teknik møder lederskab
Som maskinteknisk kadet ved Søværnets Officersskole har Emil allerede oplevet, hvordan det er at arbejde under operative forhold. Med erfaring som maskinkonstabel i 1. Eskadre har han været med til at løse konkrete opgaver til søs – fra at håndhæve Danmarks suverænitet til at deltage i beredskabsindsatser. Nu står han over for næste skridt: At gå fra at udføre opgaverne til at være den, der leder indsatsen og træffer beslutningerne, når det virkelig gælder.
"På maskinmesterskolen blev det tydeligt for mig, at det ikke kun var det tekniske, der tiltalte mig – jeg havde også lyst til at lede og tage ansvar. I min bachelorpraktik fik jeg et indblik i en verden, som de fleste kun ser i film eller læser om i historiebøger."

På maskinmesterskolen blev det tydeligt for mig, at det ikke kun var det tekniske, der tiltalte mig – jeg havde også lyst til at lede og tage ansvar.
Fællesskab og personlig udvikling
Emil giver SAR, Search and Rescue, hvor Søværnet sejler ud for at redde nødstedte i nogle af verdens mest barske farvande, som eksempel. Her er det nødvendigt at kombinere teknisk viden med hurtige beslutninger og tæt samarbejde. Som maskinteknisk kadet ved Søværnets Officersskole får han mulighed for at bringe sine tekniske kompetencer i spil og samtidig styrke sin rolle som leder i pressede situationer.
“Som officer bliver man en del af et stærkt fællesskab, hvor vi drives af noget større end os selv. Man lærer at arbejde i situationer, som mange frygter; krig, brand og redningsaktioner. Det er her, man ikke bare udvikler sig fagligt, men også lærer sider af sig selv at kende, man ellers aldrig ville have mødt.”

